Liv Mørks værk, der har fået genrebetegnelsen ”Et legitimationspapir” kredser om identitet, og mere specifikt omkring et andet papir, der ligesom digtsamlingen bærer et identificerende fingeraftryk. Nemlig den portugisiske forfatter Fernando Pessoas (1888-1935) identitetspapirer. Mørks tekst blander objektiv fakta om Pessoa med subjektive udsagn fra et digterjeg: ” Fødested: Lissabon./ Jeg ville gerne kunne tale portugisisk./ Fødselsdato: 13. juni 1888./ Jeg kan godt lide hindbær.” (side 6). Spørgsmålet er, hvad der identificerer et menneske mest, fødselsdatoen eller forkærligheden for hindbær? Når jeg'et tidligere har erkendt at være ansat i Bedrageriafdelingen, ja så kan ingen vide sig sikker.
Pessoa arbejdede, ligesom Liv Mørk gør det, under pseudonym og sammen med de mange forskellige fortællerstemmer igennem digtsamlingen, der skiftes både i køn og antal, er der altså for alvor kamp om identitetsmarkørerne. Digtsamlingens mål synes ikke at være et forsøg på at udrede, hvad en identitet er, men snarer at udvande begrebet. En fornemmelse som en af fortællerstemmerne deler, og udtrykker som et mareridt, hvor grænsen mellem drøm og virkelighed, mellem person og persona for et øjeblik udviskes: “og den uhyggelige fornemmelse af at jeg vågner fra/ den historie/ jeg virkelig hører til i,/at det der med kød og blod/ blot er en måde blandt andre måder/ i dette liv.” (side 13).
Digtsamlingens tema, spiller altså sammen med Mørks to krimier, der også på mange måder handler om identitet og forvirring, om end i en meget anderledes stil.
"Mærkelige blomster gror på grænsen mellem støj og sprog. Jeg går på kommunen for at forny mine tillaldelser. Kan jeg være her? Ja. Her kan man få alle slags attester. Hvem er vi? Vi er dem, vi er, og vi har papir på det. Det skal nok gå alt sammen. Jeg ligger under et kastanietræ. Du spurgte engang hvilket træ det er bedst at ligge under og se op i himlen. Jeg svarede: Kastanietræ. Himlen bliver mere blå på grund af kastanietræets grønne blade, store muskler arbejder derinde. derude. Et flyver flyver forbi med sin besætning. Et fly er en lynlås der åbner det blå og vi er dem vi er."
Liv Mørk
Liv Mørks forfatterskab er lige så kontrastfyldt som hendes navn. Hendes anmelderroste krimier er på én gang dekadente og jordnære, højstemte og alligevel så brutale. Mørks krimier tager læseren me...
Læs hele forfatterportrættet
