”Derinde, på computeren, så alt ud, som det plejede. Jeg åbnede et gammelt dokument og slog et par gange på mellemrumstasten, hvilket fik det til at runge i redaktionslokalet, i hele bygningen forekom det mig. Så fik jeg øje på noget rødt, der stak frem bag computerskærmen. Et sløjfebånd, der var viklet om en æske med et tastatur.”
”QWERTY”, s. 59.
Herfra udarter Bjerrings forlagshistorie sig hurtigt til en ægte kafkask farce. Det gælder i scenen, da ’Den Store Forfatter’ dukker op på forlaget og tilbedes som en gud af alle redaktørerne. Og hans storhed manifesterer sig på grotesk vis helt konkret. Ingen kan nå op til ham, men gennem røgskyerne højt oppefra lyder en dyb og myndig stemme ”Jeg får en idé”. Hvad ideen så mere konkret går ud på, får man ikke noget at vide om. Men besøget efterlader samtlige redaktører savlende og ligesom kastet omkuld hulter til bulter. Forlagets kælderetage stifter vi også bekendtskab med. Hovedpersonen besøger sin kollega, den pygmæagtige skikkelse Hr. H., der arbejder i bunden, en slags grotte uden lys, men oplyst af fakler.
Men også opad i hierarkiet og i den mystiske bygning kommer vi. For vores hovedperson er blevet indkaldt til møde med ’Chefen’. At det skyldes en uheldig og nu skæbnesvanger fortalelse under ’Den Store Forfatters’ besøg er hovedpersonen sikker på. Men langt oppe i bygningen hos Chefen bliver hovedpersonen indviet i en hemmelighed: ’Den Store Forfatter’ er død, og der skal nu skæres ned. Der skal spares i bunden lyder kommandoen, som Chefens højre hånd Robert gentager, mens han sigende trækker sin pegefinger over halsen.
En hallucinatorisk slutning følger, hvor ulve raserer redaktørernes lokaler, mens hovedpersonen er på vej mod bunden med en køkkenkniv i hånden. Afslutningsvist sidder vores hovedperson i sin skrivebås omgivet af mørke, og ud af en gaveæske tager han et nyt tastatur fuldt af ukendte og fremmede tegn og giver sig til at taste som aldrig før.
Viggo Bjerring
Selvom Viggo Bjerrings bøger umiddelbart fremstår ret forskelligartede – fra det ultrakorte til det større romanforløb – så rummer de klare fælles træk: Den legende og filosofiske omgang med sproge...
Læs hele forfatterportrættet
