BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.

De røde sko

412 sider, ill. (nogle i farver)Udgivet: 2002

Senest opdateret
  • Anne Vindum
    cand.mag., 2021
Hovedforfatter
  • Nanna Johansen
    stud.mag., 2007

Intro

Leonora Christina Skov er kendt som feminist og var både idémager til og redaktør for den feministiske antologi “De røde sko” fra 2002. I det slagfærdige forord “Feminisme nu” indleder Skov med en fri genfortælling af H.C. Andersens eventyr om pigen med de røde sko. Dermed forklares bogens titel, og fundamentet for de øvrige indlæg er skabt. Skovs pointe er, at den moderne feminismes mission er at påpege, at kvinder lever på en falsk illusion, når de i dag tror, de har opnået ligestilling i samfundet. Denne forestilling er imidlertid blot et hjemmestrikket eventyr, i stil med eventyret om de røde sko. I eventyret ønsker pigen sig brændende et par fine røde sko, så hun kan danse, men hun ender med at få en bøddel til at hugge sine fødder af, fordi hun ikke selv kan få skoene af igen og derfor ikke kan holde op med at danse. På samme måde er ligestillingen mellem mænd og kvinder i det danske samfund kun tilsyneladende – uligestillingen er pakket pænt ind som ligestilling, og denne indpakning er ikke sådan lige at slippe af med igen.

”Denne bog er et opgør med alle de vedtagne sandheder, der udgør normen i Danmark. Ikke mindst den vedtagne sandhed om den realiserede ligestilling og om alle vi frie individer, der bare kan vælge noget andet.”

Leonora Christina Skov: “De røde sko”, side 12.

Artiklerne i bogen er skrevet af 30 forskellige yngre forfattere, som med hver deres indfaldsvinkel belyser nutidens manglende ligestilling. Det forholdsvist brede tema gøres jordnært og tilgængeligt i kraft af, at forfatterne gennemgående har valgt ganske dagligdags emner. Et eksempel er Skovs eget indlæg om TV2’s reality program “Popstars”, hvor hun kritiserer tv-mediet for at være medvirkende til at fastholde kvinden i en undertrykt rolle.

Antologien placerer sig i den nyere feministiske tradition, som efter mange års tavshed bragte sig selv på dagsordenen med den svenske antologi “Fisseflokken” fra 1999 og den danske “Nu er det nok. Så er det sagt” fra 2000. Denne nye bølge af feminisme bør imidlertid ikke betragtes som ‘nyfeminisme’ ifølge Leonora Christina Skov: Fænomenet bør nemlig ikke kaldes nyt, når sagen er gammel.

I ”Hvis vi ikke taler om det” skriver Skov detaljeret om antologiens komplicerede tilblivelsesproces.

Leonora Christina Skov

Aparte psykologiske profiler og et kriminalistisk anslag er fælles for Leonora Christina Skovs romaner, der udfolder menneskelige fortrængningsmekanismer på alle tænkelige måder. Mystiske elskerind...

Opdag andre bøger