*Seneste udgivelse

Liv Mørk

Emneord:

Hovedforfatter

Helle Eeg
cand.mag., 2014

Liv Mørks forfatterskab er lige så kontrastfyldt som hendes navn. Hendes anmelderroste krimier er på én gang dekadente og jordnære, højstemte og alligevel så brutale. Mørks krimier tager læseren med ned i de mørkeste afkroge af menneskesjælen, hvor verdens skønhed kun nådigt lader sit lys skinne igennem. Til at føre os sikkert igennem mørket er den utilpassede kriminalassistent Emily Zakkariasen og hendes verdenssure far flankeret af en usædvanlig modbydelig parade af skurke. Bag pseudonymet Liv Mørk står forfatterne Merete Pryds Helle og Morten Søndergaard.

Baggrund

Liv Mørk er født i havnebyen Thorshavn på Færøerne den 12. januar 1976, samme dag som krimiforfatteren Agatha Christie døde i England. Mørk er vokset op på Færøerne, men hendes far er en del af den svenske adel. Han spiller cello og bor alene på en ø i Skærgården. En gang om måneden holder han selskab for familie og venner, det var her han mødte Mørks mor, der arbejder som undertøjsdesigner. I 1994 søgte Mørk ind på filmskolen i Lodz, inspireret af filminstruktøren Roman Polanski, der blev student fra samme sted. Hendes afgangsfilm var en tre timer lang, sort/hvid film om et skab, der ville være ren yderside. Filmen vandt en pris som årets debutantfilm. Kort efter afgangen fra filmskolen var Mørk medpassager i en bilulykke, der kostede hendes kæreste livet. Selv var hun død i 8 minutter, hun overlevede, men ulykken kostede hende synet. Mørk bor nu i en lejlighed med udsigt over søerne i Købehavn.

”Jeg hørte engang en historie; Mefistofeles og Gud sidder ved et bord og spiller Go; Mefistofeles er ved at vinde, og Gud er rasende. – Så giv mig lov til at kaste denne her ind i verden, siger Mefistofeles og viser Gud en lysende sfære fuld af små mennesker. – Det vil sætte liv i dem. Gud spørger ikke, hvad der er i kuglen, det ved han godt. Han vil gerne vinde sit spil, vil gerne sætte gang i tingene. Så kaster Mefistofeles sin kugle af ondskab, forklædt som mennesker, ned på jorden. Og sådan starter Historien.”

”Falken og falkoneren” s. 7.

Foto: Thomas A

Født
12. januar 1976 i Torshavn, Færøerne
Uddannelse
Filmskolen i Lodz (påbegyndt i 1994).
Debut
Hvad øjet ikke ser. Rosinante, 2004. Roman.
Litteraturpriser
Ingen.
Seneste udgivelse
Næsten levende : en slægtskrimi. Politiken, 2012.

Liv Mørks livshistorie er myteomspundet som et russisk eventyr og mystisk som en fransk kærlighedsfilm og lige så fiktiv som begge dele. Bag pseudonymet Liv Mørk gemmer sig nemlig de to forfattere og ægtefæller Merete Pryds Helle (f. 1965) og Morten Søndergaard (f. 1964). Sammen har de konstrueret Liv og givet hende en historie, der forgrener sig ud i deres egne liv. Hendes navn har de således konstrueret ved at tage modsætningerne til deres egne, Morten betyder ’død’ på italiensk, Helle betyder ’lys’ på tysk, det bliver altså til Liv Mørk. På samme måde har forfatterne, der startede på Livs historie, da de stadig boede i Italien, med vilje gjort Liv meget nordisk, fordi de opdagede hvor vigtig den del af deres personlighed det nordiske var. Pryds Helle forklarer : ”Jo flere år jeg bor i Italien, jo mere eksotisk bliver Norden, alt det man voksede op i og tog for givet, vejret, kælkene, de lyse sommernætter. Tórshavn er også en by, man kommer ind og ud af, fordi der jo skal sejles og fiskes. Jeg er selv ud af en fiskerfamilie, og fornemmelsen af skibe, der sejler ind og ud, syntes jeg også, Liv Mørk skulle have” [2].

På trods af Liv Mørks tvivlsomme identitet har hun indtil videre udgivet tre anmelderroste krimier, en digtsamling, en SMS-julekalender, en iPad-roman samt diverse tekstbidrag til forskellige tidsskrifter og antologier. Hun optræder desuden på litteraturfestivaler under sit eget navn og har sin egen profil på Facebook. Når man spørger de to forfattere hvorfor de er gået sammen under et pseudonym, er svaret: ”Vi er jo også begge nok så alvorlige forfattere, men med Liv har vi fået en legeplads, hvor vi kan gøre hvad som helst, have det sjovt, være politiske på den måde, at krimien er socialpolitisk, og samtidig også åbne overfor nye genrer” [1].

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Liv Mørks krimier er proppet med rekvisitter fra den klassiske kriminalroman: den utilpassede opklarer, det spektakulære drab til at indlede fortællingen, familien, der deler flere hemmeligheder end de deler kærlighed, det intuitive opklaringsarbejde, de betydende personnavne og mange andre ting. Plottet bærer altså præg af, at de to allerede etablerede forfattere bag pseudonymet Liv Mørk, nemlig Morten Søndergaard og Merete Pryds Helle, bevidst har arbejdet med krimien som genre.

Flere anmeldere mente at især ”Hvad øjet ikke ser” tenderede parodien, og at tonen til tider kammede over i platte sprogblomster og at handlingen mindede mere om kulørte knaldromaner end hårdkogt krimieventyr. Uanset hvad, har forfatterne været bevidste om at de arbejdede i en anden genre, end den finlitterære og eksperimenterende litteratur som de normalt arbejder inden for. Som Pryds Helle selv siger om forskellen mellem de to typer af litteratur: ”Jeg vil have, at sproget er godt i krimien, men det skal være gennemsigtigt, klart og må ikke pege på sig selv, hvorimod i den anden litteratur må sproget godt nogle gange pege på sig selv. I krimien skal det være historien, der bærer det. Jeg skal have fuldstændig styr på plottet og personernes konsistens. Når jeg skriver den anden form for litteratur, graver jeg ned i nogle dybere psykologiske lag i mig selv, som måske kommer til udtryk i det sproglige og gør det mere krævende at læse [3].

Det er karakteristisk for begge romaner, at de rigtige skurke, og de store bagmænd, går fri. Til forskel fra størstedelen af den skandinaviske krimilitteratur lukker Mørks universer sig ikke om sig selv. Der er ikke nogen happy-ending og de onde får ikke straf som fortjent. I forordet til ”Falken og falkoneren” spørger Mørk: ”Hvor kommer ondskaben fra?” og svarer selv: ”det onde, hvem kan definere det? Det er en lang kæde af handlinger, den ene fører den anden med sig og den tredje og den fjerde, og til sidst er man overladt til sit eget valg”. Det onde er altså i os selv, i de valg vi træffer. Omvendt er det gode som følge af det, også bestemt af vores valg. Som Mørk skriver om Emily: ”Emily er ingen helt, men hun gør, hvad hun kan”. Det kunne samtidig være moralen for Mørks krimier: Ingen er perfekte, men vi skal gøre vores bedste.

Beslægtede forfatterskaber

Det er på ingen måde et nyt fænomen, at forfattere gemmer sig bag pseudonymer, det har de gjort al den tid litteraturen har eksisteret. Men man kan alligevel godt tale om en modedille i den skandinaviske litteratur de seneste år. Et af de bedst kendte eksempel på det er forfatteren Jan Arnald, der har udgivet sin serie om A-gruppen under navnet Arne Dahl, men også aliasset Lars Kepler, der dækker over forfatterparret Alexander og Alexandra Ahndoril skabte en del debat i sommeren 2009, da de udgav den anmelderomblæste krimi ”Hypnotisören”. Men modsat de nævnte forfattere har Merete Pryds Helle og Morten Søndergaard været helt åbne omkring deres anpart i Liv Mørks forfatterskab og modsat Dahl og Kepler, har Liv Mørk antaget sit eget litterære liv, der rækker ud over krimiserien, f.eks. gennem tekstbidrag til blandt andet antologier og tekstserier.

Det er klart, at selve fortællestilen i Mørks værker, har en del til fælles med de to forfattere bag pseudonymets egne værker. Ikke mindst deler Mørk en til tider højstemt og sort-romantisk tone med Pryds Helles forfatterskab. Selv siger forfatterne om deres inspirationskilder: ”Agatha Christie er et forbillede for persontegningen og for plottene, hvor hver puslespilsbrik falder på plads. Det er meget tilfredsstillende. Men forbillederne er også de hurtigere nutidige krimier, som Liza Marklund, og de mere psykologiske, som Minette Walters og P.D James. Minette Walters kan virkelig noget, også med spændingen. Men Liv Mørk kan også gå i retromode og læse Maria Lang, bare fordi det er så herligt umoderne. Og Conan Doyle. Og Poe.” [2]. Det er karakteristisk at de nævnte forbilleder ikke har rod i den skandinaviske tradition, hvor den samfundskritiske krimi har slået rod. Mørks krimier skildrer ikke så meget et samfund i moralsk forfald, som hun tager fat i hele menneskehedens ondskab som sådan.