”Han troede først, at metalstangen og den rustmørke bunke var noget golfudstyr, en eller anden golfspiller i raseri havde smidt ud i vandet. Men så brød solen frem som en lysende rød kugle over skoven, og han opdagede, at den uformelige bunke var en halvnøgen mand, der drev rundt på søens overflade med røven i vejret og golfkøllen vajende triumferende som et flag plantet på Nordpolen.”
"Hvad øjet ikke ser", s. 15.
Emily sættes sammen med sin makker Adam på sin første mordsag, da en ingeniør findes myrdet og efterladt skamferet og halvnøgen på en golfbane. Ingeniøren har kort før sin død gjort en banebrydende videnskabelig opfindelse. Sagen optrapper hurtigt, endnu et mord finder sted, og det viser sig, at sagen har tråde ud til et forskningsprojekt i Tjernobyl og et mistænkeligt adopteringsbureau i Nordsjælland.
”Hvad øjet ikke ser” mangler ikke noget fra krimigenrens arsenal, og flere anmeldere mente at der måtte være tale om en parodi. På samme måde er karaktererne i romanen tilsyneladende skåret over nogle meget genkendelige karakterer, men de viser sig alligevel sjældent at være det, de giver sig ud for at være. Man skal altså ikke skue hunden på hårene. Den blinde Zak viser sig således at være den mest klarsynede person i krimien. Ingeniørens fraværende, hvidvinsdrikkende enke forvandler sig, som plottet udfolder sig, til en kynisk forretningskvinde. Og endelig gennemgår Emily en udvikling fra at være en menneskefjendsk og indadvendt enspænder til at åbne sig mod kærligheden og et lysere menneskesyn. ”Hvad øjet ikke ser” fik en blandet modtagelse af anmelderne, hvor Merete Pryds Helle og Morten Søndergaards brug af pseudonymet Liv Mørk, fik mere opmærksomhed end selve plottet.
Liv Mørk
Liv Mørks forfatterskab er lige så kontrastfyldt som hendes navn. Hendes anmelderroste krimier er på én gang dekadente og jordnære, højstemte og alligevel så brutale. Mørks krimier tager læseren me...
Læs hele forfatterportrættet
