Morten Søndergaard

Genrer og tematikker

Det listeagtige, det encyklopædiske og det videnskabelige blander sig med skønsang og rytme i Morten Søndergaards forfatterskab.

Søndergaard har både en legende, afsøgende og humoristisk tilgang til verdens store og små systemer. Fra debutens mere traditionelle digte til det genreløse, springende og associative værk ”Processen og det halve kongerige” handler det om ikke at tage tingene og sproget for givet, men at opholde sig ved deres relationer for måske at opnå nye indsigter om sig selv og verden. Gåturens tematik er central for hele forfatterskabet: ”Hvert ord er som en slags skridt, du falder hele tiden frem i den betydning, digtet efterhånden opbygger. […] Digtet spørger: Kan man gå sådan her? Digtet er som en slags rute eller en bevægelse, en tur igennem et landskab. Hvert lille digt er måske en lille kortlægning.” [2]Jakob HansenKaster ord ud mod landskabetDagbladet Information, 2002-10-21..

Søndergaard bestræber sig på at smide jeget i sine tekster. På at sætte sig selv, ikke som centrum for skriften, men ud i verden. Det er en tilbagevenden til barnets åbenhed for verden og sprog. I et interview siger han, at digteren må være naiv som barnet: ”For barnet er verden en stor hemmelighed […] Som barn opdager du at sproget er altafgørende. Poesien er et sprog, der kræver en særlig form for barnlig læsning, en langsom, intenst observerende og legende læsning.” [4]SJ FowlerMaybe we shall settle here, after all? 3:AM Magazine2011-02-06.

Digtene åbner sig altså, ofte med billedrige udfoldelser, for verden og dens indtryk, men heri inddrager de også andre videnssystemer. Kendetegnende er et vokabularium der blander naturvidenskab, leksikalske optegnelser, eksistentielle begreber og hverdagssamtaler.

Persongalleriet hentes fra myterne, kulturhistorien og f.eks. Vesterbros gadebilleder. Der er også samtidskonkrete skikkelser som f.eks. Silvio Berlusconi, der optræder i ”Et skridt i den rigtige retning”, hvor altså ikke blot det store landskab men også den politiske virkelighed trænger sig på. I løbet af forfatterskabet rykker det personlige og det eksistentielle længere ind i digtsamlingerne, døden og erindringen er centrale temaer. Det selvoplevede Italien er topografisk ramme i f.eks. ”Vinci, senere”, og digteren er også familiefar i f.eks. ”Processen og det halve kongerige”.

’Hjernen’ er en genkommende figur, men som forfatterskabet skrider frem, bliver der også mere og mere krop og sex, helt ud på titelplan i ”Fedtdigte” fra 2004. Videnskab, sprog og kropslig erfaring er sammenslyngede størrelser i Søndergaards forfatterskab.

Beslægtede forfatterskaber

Morten Søndergaard er en del af ’den encyklopædiske generation’, som er blevet en betegnelse for en række forfattere, der debuterede i 1990’erne, og hvoraf flere har gået på Forfatterskolen.

I 1994 redigerede Søndergaard sammen med blandt andre lyrikeren og kritikeren Niels Lyngsø ”Brøndums Encyklopædi” – et subjektivt leksikon for poetisk viden. I dens collageagtige leg med viden og fakta kan man se en forbindelse til 1980’ernes postmoderne metalitteratur, der kommenterer sig selv og skriveprocessen, stjæler, parodier og citerer fra både kunsthistorien og reklamebranchen. Men hos disse forfattere er der alligevel en anderledes verdensvendthed og hos Søndergaard også en vis alvor, gådefuldhed og højstemthed. Der insisteres på poesien som et privilegeret medie, der altså kan rumme en form for erkendelse af verden.

Det encyklopædiske har Søndergaard tilfælles med andre 1990’er-forfattere som Christina Hesselholdt, Solvej Balle, Merete Pryds Helle og Niels Lyngsø. Det er forfattere, der deler en skepsis mod store fortællinger. Her er en overbevisning om, at man kan ikke overskue verden ud fra ét system, men må fremføre forskellige synsvinkler på den.

Inspirationerne er blandt andet den argentinske forfatter Jorge Louis Borges’ (1899-1986) lærde og legende fiktioner og fænomenologien, som er en filosofisk retning, der insisterer på, at den umiddelbare sansning er uløseligt forbundet med vores forståelse af verden. Samspillet mellem det lokale og det globale, det partikulære og helheden er et interessefællesskab for disse forfattere, der ikke skriver store altinkluderende romaner, men ofte korte, koncentrerede tekster, hvor det usagte og det antydende dominerer. De deler en opfattelse af læseren og læsningen som medskabende for tekstens betydninger.

Også andre medier, genrer og platforme tages i brug, som f.eks. i Merete Pryds Helles sms-roman ”Der er kærlighed i luften” (2008). Søndergaard har redigeret tidsskrifter, været med til at starte digterkollektivet Øverste Kirurgiske og under pseudonymet Liv Mørk har han sammen med Pryds Helle skrevet kriminalromanerne ”Hvad øjet ikke ser” (2004), ”Falken og falkoneren” (2008) og ”Næsten levende” (2012).

Relaterede forfattere