
Liza Marklund
- Redaktionenoktober 2023
- Karina Søby Madsencand.mag., 2007
Intro
Hvad er opskriften på en kommerciel forfattersucces: Smid en kvindelig hovedkarakter, der tumler med hverdagslignende problemer som stresset arbejde, bagning med børnene og panik op til jul i gryden. Tilføj spænding og tommetykke metaforer. Og krydr med en forfatter, der formår at iscenesætte sig selv som krimifeminalist par excellence. Resultat: Liza Marklund. Marklund kan skabe plot, så selv hårdkogte krimielskere hænger ved, og samtidig har hun en veludviklet sans for at skildre hverdagens konflikter i et ligefremt og tilgængeligt sprog, så de fleste kan nikke genkendende til det. Der er således rift om kriminalromanerne med journalisten Annika Bengtzon i hovedrollen på bibliotekernes hylder, og hvis man kan holde til fraser, der indimellem tenderer til at være noget trivielle og slidte i kanten, så sluger man dem i en mundfuld.
Baggrund
Liza Marklund blev født den 9. september 1962 i Pålmark i Sverige. Hun voksede op i den lille landsby, som ligger mellem byerne Piteå og Älvsbyn i Norrbotten, lige under den arktiske cirkel. Sin skolegang startede hun med grundskole i Lakafors og Kopparnäs, hvorefter hun fortsatte med mellemskole i Norrfjärdens Centralskole. Efter endt skolegang drog hun ud i den vide verden og arbejdede så forskellige steder som Mellemøsten, London, Los Angeles og Latinamerika.
”Hun hørte aldrig skuddet, fornemmede blot den hvislende kugle forbi hovedet. Begyndte at løbe i siksak i skæve, uberegnelige sving. Ny hvislen, nye retninger. Pludselig holdt landjorden op, og den rasende Østersø tog over. Bølger som sejl, skarpe som glas. Hun tøvede kun et sekund.”

Født
9. september 1962, Pålmark, Sverige.
Uddannelse
Journalist fra Kalix Folkeuniversitet.
Debut
Sprängeren, 1998 (Nedtælling, 2000).
Litteraturpriser
Svenska Deckarakademiens Polonipris, 1998. Debutantpris, 1998. Årets forfatter, 1999. Pocketbook of the Year, 2000. Årets bog, 2001. Scanarama Literary Award, 2002. Piteå Kulturpris, 2004. Svenska Litteraturpriset, 2007.
Seneste udgivelse
Stormbjerget. People's, 2023. (Stormberget, 2023). Oversat af Randi Bjerre Høfring.
Som 21-årig fik Marklund sit første barn, og kort efter startede hun på journalistuddannelsen ved Kalix Folkeuniversitet. Motivationen var en kærlighed til ord. Efter endt uddannelse arbejdede hun som fuldtidsjournalist i 15 år og dækkede områder som politik, økonomi og kriminalitet i nogle af Skandinaviens største aviser. Gennem de sidste år af journalistkarrieren arbejdede hun som chefredaktør på Morning Dailey og som nyhedschef for et tv-program.
Lidenskaben for journalistikken fik hende efterhånden til at vende sig mod krimilitteraturen, og 1998 blev året for Marklunds litterære debut. Siden er det blevet til i alt seks kriminalromaner, to romaner bygget over en kvindes vidnesbyrd og en debatbog. Marklund er en af de få forfattere, som kan leve af at skrive bøger. Hun er faktisk en kæmpe salgssucces. Eksempelvis var hendes roman “Primetime” fra 2002 den 13. mest solgte roman i verden det år, mens efterfølgeren “Røde ulv” var den 12. mest solgte bog verden over i 2003. Bøgerne er udgivet på adskillige sprog, og tilsammen har de solgt over syv millioner eksemplarer verden over. Marklund har dog ikke sluppet avisspalterne helt. Hun har således en fast klumme både i Expressen i Sverige og i Verdens Gang i Norge, hvor hun skriver om emner som demokrati, Irakkrigen, terrorisme og svensk politik.
I dag lever Marklund henholdsvis i Stockholm og i Sydspanien. Hun har mand og tre børn, og så ejer hun et af Sveriges mest succesfulde forlag, Piratförlaget, sammen med forfatteren Jan Guillou og hans kone Ann-Marie Skarp. Når hun skal beskrive sig selv, lyder det som følger: “Jeg er helt, helt almindelig. Ofte arbejder jeg for meget og spiser for lidt (og forkert). Jeg får rengøringsvanvid, når svigermor skal komme og bliver altid syg, når jeg har fri. Når jeg drikker for meget fredag aften, får jeg det helt urimeligt dårligt om lørdagen. Jeg prøver at løbetræne, men finder som oftest på undskyldninger for at slippe. Jeg kæmper med mit hår og køber for dyre ansigtscremer. Jeg har masser af veninder, der ligner mig på en prik. Vi står midt i livet og elsker hvert eneste sekund af det, selv om vi sommetider er for trætte til at huske på det.” Ifølge præsentationen af Liza Marklund på det danske forlag Fremads hjemmeside (se kilder). Men så almindelig er hun nu ikke. Hun er en forfattersucces af dimensioner, hun er en flittig kommentator i aviserne, hun medvirker i reklamefilm, deltager i chats, og desuden er hun gennem de ti år, hun har været forfatter, blevet nomineret til en mængde svenske priser – eksempelvis blev hun i 2001 nomineret til årets hetero af det svenske selskab for bøsser og lesbiske.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Hedebølge
Der er foreløbig udkommet syv romaner i krimiserien om journalisten Annika Bengtzon, der i en dagligdag propfyldt med famileproblemer, angstanfald og konflikter på jobbet kommer på sporet af suspek...
Læs mere om bogen - Paradiset
I “Paradiset” fra 2000 (“Paradiset”, 2004) er Annika blevet ansat som redaktionssekretær på Kvällspressens redaktion. Selv om hun egentlig ikke er ansat som opsøgende journalist, kommer hun på en v...
Læs mere om bogen - Primetime
Som belønning for Annikas oprulning af den Serbiske mafias virke i såvel Serbien som Sverige, er Annika blevet fastansat på kriminalredaktionen i “Prime Time” fra 2002 (“Primetime”, 2002). Da Annik...
Læs mere om bogen - Nedtælling
I “Sprängaren” fra 1998 (“Nedtælling”, 2000) er Annika blevet udnævnt som chef for kriminalredaktionen på Kvällspressen, og hun får sin sag for, da det olympiske stadion i Stockholm bliver sprængt ...
Læs mere om bogen - Røde Ulv
I “Den röda vargen” fra 2003 (“Røde ulv”, 2003) vakler Annika rundt på randen af et sammenbrud. Hun har konstant røde rande omkring øjnene efter grådanfald, hun lider af spiseforstyrrelser, og hend...
Læs mere om bogen - Nobels testamente
Den sjette roman i serien om journalisten Annika Bengtzon er “Nobels Testamente” fra 2006 (“Nobels testamente”, 2006). Her slipper en festklædt morder ubemærket ind til Nobelfesten i Stockholm, og ...
Læs mere om bogen - Livstid
Der er lagt op til spænding og blodige mord fra første færd i “Livstid” fra 2007 (“Livstid”, 2007), hvor Sveriges mest kendte politimand, David Lindhold, findes myrdet i sin seng. Den eneste tilste...
Læs mere om bogen - Forelskede sig i et mareridt
Ud over kriminalromanerne har Liza Marklund også skrevet et par romaner om magt og vold mod kvinder med udgangspunkt i vidnesbyrd fra den svenske kvinde Maria Eriksson. Det er således en form for s...
Læs mere om bogen - Asyl
“Asyl” fra 2004 (“Asyl”, 2004) er andet bind i serien om Maria Eriksson. I erkendelse af at myndighederne ikke kan beskytte familien, fastslår Kammerretten, at familien er nødt til udlandet for at ...
Læs mere om bogen - Der findes et særligt sted i helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden
Liza Marklund behandler også temaet ligestilling i debatbogen “Det finns en särskild plats i helvetet för kvinnor som inte hjälper varanda” fra 2005 (“Der findes et særligt sted i helvede for kvind...
Læs mere om bogen
Liza Marklunds krimier placerer sig i den skandinaviske samfundskritiske krimitradition. Hun er nært beslægtet med norske Kim Smaage og svenske Henning Mankell, hvis hovedpersoner dog ikke er journalister, men ansatte ved politiet. Den danske forfatter Dan Turèlls serie med den navnløse journalist som fortæller har også visse lighedstræk med Marklunds romaner om Annika Bengtzon. Men mens Marklunds plot er stærke og kulørte, er det ikke geniale plot, der bærer Turells krimier frem, men nærmere selve miljøskildringerne og opklaringsarbejdet. Både hos Turell og Marklund bliver de journalistiske hovedkarakterer gang på gang – mere eller mindre frivilligt – indblandet i selve mordsagerne.
Desuden er der en række kvindelige kriminalforfattere, som skriver i samme ånd som Marklund, eksempelvis den danske krimiforfatter Sara Blædels serie om kriminalassistenten Louise Rich, og Gretelise Holms serie om den midaldrende journalist Karin Sommer.
Er man mest interesseret i den samfundskritiske og feministiske vinkel og mindre i den kriminalistiske, så kan den danske forfatterHanne Vibeke Holst anbefales. Holst beskæftiger sig ligeledes indgående med magt, eksempelvis i romanerne “Kronprinsessen” og “Kongemordet” samt i debatbogen “Min mosters migræne eller Hvordan jeg blev kvinde”, der er blevet kaldt 1990’ernes debatbog om feminisme.
Relaterede forfattere
Bibliografi
Kriminalromaner om Annika Bengtzon
Liza Marklund
Rosinante, 2009. (Vedtjuven). Oversætter: Jesper Klint Kistorp.
Liza Marklund
Rosinante, 2013. (Lyckliga gatan, 2013). Oversat af Jesper Klint Kistorp.
Liza Marklund
Rosinante, 2015. (Järnblod, 2015). Oversat af: Jesper Klint Kistorp.
Andre kriminalromaner
Liza Marklund
Rosinante, 2010. (Postcard killers (svensk)). Oversat af Henriette Rostrup.
Liza Marklund
2021. (Polcirkeln, 2021). Oversat af Randi Bjerre Høfring
Liza Marklund
2022. (Kallmyren, 2022). Oversat af Randi Bjerre Høfring
Liza Marklund
2023. (Stormberget, 2023). Oversat af Randi Bjerre Høfring
Andre værker af Liza Marklund
Liza Marklund
2001. Sammen med Maria Eriksson. (Gömda, 2001). En sand beretning
Liza Marklund
2006. Skrevet sammen med Lotta Snickare. (Det finns en särskild plats i helvet för kvinnor som inte hjälper varandea. 2005). Debatbog. (30.171)
Liza Marklund
Rosinante, 2011.
Liza Marklund
Rosinante, 2019. (Pärlfarmen, 2018). Oversætter Nanna Gyldenkærne. Roman.
Film
Om forfatterskabet

Birgit Staarup
2002. Interview i Berlingske Tidende, 2002-09-27
Julie Top-Jensen
2002. Interview i Sentura, 2002
Ulf Joel Jensen
2003. Artikel i Sentura, 2003-09-10
Anne Marie Løkkegaard
2006. Interview i Berlingske Tidende, 2006-10-21
Anton Geist
2007. Artikel i Information, 2007-08-16
Nanna Rørdam Knudsen
2007. Bogmagasinet. Nov/dec-2007
Links
Marklunds yderst professionelle hjemmeside, der nærmest er en popstjerne værdig. Siden, som er skrevet på engelsk, indeholder romanscener, der ikke har fundet vej til de udgivne romaner, ligesom man kan læse nyheder om forfatterinden og således kan følge med i hendes liv og virke.
Marklunds danske forlag.
Interview med Liza Marklund
Om Liza Marklund
Anmeldelser og artikler om forfatterens bøger. Søg på 'Liza Marklund'



