Første del af værket beskriver de forskellige muligheder, drenge og piger tilbydes. Det eksemplificeres blandt andet via de egenskaber, børn tilskrives, såsom at drenge er ‘store’ og ‘stærke’, mens pigerne er ‘små’ og ‘ømtålelige’. Forfatternes pointe er, at jo ældre, man bliver, des mere forstærkes skellene.
Anden del fokuserer på, hvordan forskellene påvirker mænd og kvinder i hverdagen: hjemme, på job, og i samfundet generelt. Forfatterne fortæller om egne komiske erfaringer og personlige fejltagelser for at illustrere, hvad man ikke skal gøre. Hovedpointen er, at selvom samfundet fortæller os, at mænd og kvinder har lige muligheder, og at hvis kvinder ikke har samme muligheder, er det deres egen skyld, så er det en løgn.
Sidste og tredje del er en guide til at navigere i det diskriminerende system. Eksempelvis kan kvinder lære at sætte sig bedre igennem og ikke bare nøjes med mindre. Et vigtigt våben i kampen for større retfærdighed er, ifølge forfatterne, netværk. Netværk er altafgørende, for her kan kvinder give hinanden feedback, de kan lære af hinanden, og de kan stå sammen. Kvinder skal således lære ikke at være bange for hinanden, men netop at give plads til hinanden, for som den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright har udtalt: “There’s a special place in hell for women who don’t help each other”.
Liza Marklund
Hvad er opskriften på en kommerciel forfattersucces: Smid en kvindelig hovedkarakter, der tumler med hverdagslignende problemer som stresset arbejde, bagning med børnene og panik op til jul i gryde...
Læs hele forfatterportrættet