”De accepterede verdens orden, alle disse kvinder. De var ikke egentlige revolutionære. Men de flyttede alle de konventionelle grænser, og de stolede på sig selv. Vel levede de, som alle andre kvinder til alle tider, i samfund som var indrettet af mænd, d.v.s. på mænds præmisser. Endnu har ingen kvinde prøvet andet. Det diskvalificerer dem ikke, tværtimod.”
”Vilde kvinder, milde kvinder”, s. 367.
Bogen indledes med biografier af tre af den franske revolutions store heltinder, der med lige dele intellekt, politisk tæft og charme baner vejen for en friere og mere handlekraftig kvindeskikkelse i det europæiske adels- og magtcentrum. Lige i hælene følger de danske kvinder inspirerede af de franske vinde.
Vi møder bl.a. Sybille Reventlow som den praktiske matriark og forvalter af Brahetrolleborg gods; Christiane Oehlenschläger, der af kærlighed og nød lærer sig at holde hus og hjem, mens hendes sværmeriske digtermand klatter pengene bort; Kamma Rahbek og Lotte Schimmelmann, der afholder dekadente saloner for tidens intellektuelle og den balstyriske Elise Ahlefeldt, som drager i krig og indleder en menage a trois.
I en blanding af omfangsrig historisk research, meddigtende og kommenterende beskrivelser krydret med kvindernes dagbogsnotater og brevudvekslinger tegner Maria Helleberg indlevede portrætter af ni danske kvinder og deres franske medsøstre. Samtidig udfordrer hun eftertidens syn på guldalderkvindernes følsomme natur og lader dem genopstå som alt andet end kønne og passive vedhæng til deres ægtemænd. For Hellebergs guldalderkvinder lader sig måske nok affinde med, at mændene iklæder sig magtens poster, men i privaten lader de hånt om det ”svage” køns begrænsninger. De levede nemlig til fulde som erotiske, belæste og handlekraftige individer.
Maria Helleberg
Maria Hellebergs begejstring for litteratur, stærke kvinder og historie har givet danskerne over 80 produktioner at nyde. Hendes mere end 30 romaner tager gerne udgangspunkt i historiske emner, som...
Læs hele forfatterportrættet
