Foto: Robin Skjoldborg

*Seneste udgivelse

Maria Helleberg

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
maj 2026
Stine Hamann Pedersen
cand.mag., november 2019

Hovedforfatter

Annelise Vestergaard
1995

Maria Hellebergs begejstring for litteratur, stærke kvinder og historie har givet danskerne over 80 produktioner at nyde. Hendes mere end 30 romaner tager gerne udgangspunkt i historiske emner, som er tilsat både fantasi og hjerte, og som er skåret frem af fakta ved hjælp af hendes akademiske baggrund. ”Dronningen af den historiske roman” har bidraget med hele fem værker til den store skønlitterære Danmarks krønike ”Slægten”, og tidligere i forfatterskabet greb hun gerne ud over Danmarks grænser med nedslag i Hellas, Sovjetunionen og Mellemøsten. Senest har hun genoplivet sin egen slægts historie i to romaner om kvinderne fra Thy.

Baggrund

Den køns- og historieinteresserede, og særdeles produktive, forfatterinde Maria Helleberg er født på Frederiksberg, men gennemgik sine ungdomsår i Vejle. Hun er enebarn og har flyttet meget rundt sammen med sin familie. Helleberg fik sin studentereksamen fra Toftegaard studenterkursus i 1975 og har efterfølgende studeret teatervidenskab på Københavns Universitet. Hun drømte egentlig om at studere historie, men valgte teater og dansk. Hun dimitterede i 1987 og fik to år efter sit første arbejdslegat fra Statens Kunstfond, hvilket gav hende endegyldig retning og plads som forfatter. Det var i gymnasietiden, at hun fandt sin livsvej: ”Jeg kedede mig bravt i visse fag og følte, at jeg måtte lave noget mere interessant. Tanken om at skrive en roman var et egoistisk trip, som tiltrak mig meget. Jeg måtte have en modgift til det kedelige i mit liv dengang. Måtte have noget at leve mig ind i.” [4].

”Handsken kom over hans kind, vendte i luften og tog den anden kind, huden brændte, og den ene finger havde ramt hans øje og trak vand, som de vel troede var tårer. Og den mand har jeg givet min datter til, kom det fra Henriettes far. Men Ludvig var allerede stavret ud af rummet og var på vej hjem – til Bruuns Palæ.
Handsken kom over hans kind, vendte i luften og tog den anden kind, huden brændte, og den ene finger havde ramt hans øje og trak vand, som de vel troede var tårer. Og den mand har jeg givet min datter til, kom det fra Henriettes far. Men Ludvig var allerede stavret ud af rummet og var på vej hjem – til Bruuns Palæ.”

”Bombardement”, s. 91.

I 1992-93 bestred Helleberg formandsposten i Dansk Forfatterforenings skønlitterære gruppe, og gennem årene har hun skrevet for forskellige dagblade, som BT, Berlingske Tidende og Det Fri Aktuelt.

Foto: Robin Skjoldborg

Født
2. januar 1956 på Frederiksberg.
Uddannelse
Mag.art. i teatervidenskab med tilvalg i dansk, 1987.
Debut
Seersken. Gyldendal. 1986. Roman.
Litteraturpriser
LOs kulturpris, 1990. Biblioteksforeningens Forfatterpris, 1990. Danske Banks Litteraturpris, 2010. Søren Gyldendal Skønlitteraturprisen, 2022.
Seneste udgivelse
Kleopatra. Gyldendal, 2026.
Inspiration
Jane Austen.

Maria Helleberg er en stor operaelsker, en kunstart hun elsker for de store følelser. Derudover dykker hun, naturligt for hendes virke, grundigt ned i masser af research og litteratur, når hun skriver på en ny historisk roman.

At Helleberg har ben i næsen og ikke er bange for at forsvare sig selv, beviste hun, da hun i 1989 besøgte sin elsker i Sovjetunionen. Her endte det i en dramatisk situation, hvor hun slog en KGB-oberst: ”Det er næsten noget af det, jeg er mest stolt af. Han havde aldrig oplevet, at en kvinde slog på ham og truede mig med tre års fængsel og al landsens ulykker.” [1].

Helleberg er berejst og har besøgt det meste af verden, fra Gazastriben til Japan. Hun ser personlige oplevelser og erfaringer som grundlaget for god litteratur: ”Jeg har selv været ude at skrabe afgrunden en gang imellem. Det er det, de trænger til, alle de små sultne, misundelige drenge-digtere. De burde allesammen sendes ud i verden og opleve.” [1].

Maria Helleberg bor i Fredensborg med sin mand Jørn Engelbrecht-Wolf.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Så mangen vild sti og Som en vredens plov

Nogle vil mene, at Maria Helleberg fik sit egentlige gennembrud i 1988 med den historiske roman ”Så mangen sti vild” om 1300-tallets Sverige og med fortsættelsen, ”Som en vredens plov” fra 1989.

”Så splintredes hun i smerte, titusinde pile under huden – et skred tog hende endegyldigt med sig, hun slap det anstrengende greb og gled ind i intetheden, så begærligt som var det ensbetydende med frelsen.”

”Som en vredens plov”, s. 265.

”Så mangen sti vild” er inspireret af Sveriges ældste rimkrønike, Erikskrøniken, skrevet omkring 1320. Hovedpersonen i ”Så mangen sti vild” er kvinden Jofrid, uægte barn af den svenske kong Birger Magnusson.

Handlingen er henlagt til slutningen af 1200-tallet og begyndelsen af 1300-tallet. Jofrid møder sin skæbne i en altfortærende lidenskab for krigeren Sten Algotsson. Hun er imidlertid af familiepolitiske grunde blevet gift med en mand, som hun ikke bryder sig om. Dette familiepolitiske aspekt gør, at der er mange karakterer og familiebånd at holde styr på, og Maria Helleberg får alle detaljerne med.

Fortsættelsen ”Som en vredens plov” er øjenvidneberetninger fra en tid, hvor folk levede stærkt og døde unge. Hovedpersonerne er Jofrid og Sten, som ellers blev erklæret fredløse i Norge, men nu er vendt tilbage til Sverige og har etableret sig som agtværdige borgere. De har sonet færdigt og lever i et lovformeligt ægteskab. De ydre rammer for denne roman er pestens hærgen ned igennem Norge og Sverige, men der bliver også plads til vurderinger af de snævre vilkår, som denne tidsalders kvinder var underlagt.

”Som en vredens plov” bliver derved en kvinderoman i ordets egentlige betydning: En roman om kvindens vilkår og muligheder, om kvinders begær og seksualitet og deres biologiske skæbne; At blive gravide og at føde gang på gang, indtil døden forløser, når de er udslidte, brugte og uønskede.

Genrer og tematikker

Maria Helleberg har bredt sit virke over både romaner, børnebøger, faglitteratur og dramatik. Drama beskæftigede hun sig mest med i de tidlige 1990ere. I 2011 tog hun fat på krimigenren i et samarbejde med historiker Rasmus Dahlberg. Sammen udgav de en ”Jo Beckmann-krimi” med titlen ”Liv eller død” og lagde op til en længere krimiserie.

Typisk er hendes fortællere kvinder, og hun har gennem det årelange forfatterskab lagt mange kønsrelaterede problemstillinger frem. Hun er ikke bange for at blive saftig, seksuel og blodig. Anmelder Hans Flemming Kragh fra Ekstra Bladet har været så farverig at kalde romanen ”Valeria” for ”husmor-porno”. De tidlige værker er mere sprog-livlige, mens de senere værker er mere plot- og historiefokuserede.

Hellebergs historiske romaner er kernen i hendes forfatterskab. Hun beskriver selv starten således: ”Jeg er i familie med forfatterne til »Søren og Mette«-bøgerne, der siden 1950erne har lært generationer af danskere at læse, og de bøger gav mig ideen til som syv-årig at skrive en lille læseletbog, hvor en død mand fortæller sit livs historie. Mine forældre var chokerede, men egentlig gjorde jeg bare noget, som jeg også skulle gøre i min debutroman og i de bøger, der fulgte: Lod en afdød fortælle sit livs historie.” [4].

Hellebergs værker kan placeres i fire forskellige tidsaldre: Før år nul, i middelalderen, i nyere tid og overvejende i 17-1800-tallet. De fem værker, som foregår før år nul, i antikken og i Romerriget, er ”Seersken”, ”Statholderens hustru”, ”Valeria”, ”Thaïs” samt ”Cæsar og Kleopatra”.

Perioden middelalderen rummer seks værker startende med de to bind ”Så mangen sti vild” og ”Som en vredens plov”, der er placeret i 1300-tallet. De resterende er ”Lucrezias ægteskab”, ”Rigets frue”, ”Den hellige Knud” og ”Knud Lavard”.

Nyere tid tegner sig for otte værker, hvor fem er placeret i 1990erne: ”Undtagelsestilstand”, ”Pigerne”, ”Konebytning”, ”En andens hjerte” og ”Fortidens spøgelser”. For første halvdel af det 20. århundrede kan man læse ”Marskallens kvinde” og ”Dagmar”, og for helt moderne tid skal man i gang med femi-krimien ”Liv eller død”.

Den mest velrepræsenterede periode i Hellebergs forfatterskab er 17-1800-tallet, der er historisk baggrund for en lang række romaner. Helleberg begyndte med rokoko-romanen ”Mathilde, magt og maske” i 1991 og fortsatte i årene 2003-2013 med at udgive værker om oplysningstiden, romantikken og den danske guldalder, fra ”Kærlighedsbarn” til ” Kongens kvinder”.

Beslægtede forfatterskaber

Den historiske roman har haft gode kår de seneste mange år, og Helleberg placerer sig i midten af denne strømning. Den skønlitterære Danmarks-krønike ”Slægten” i pt. 22 bind er et fint eksempel. Andre bemærkelsesværdige forfattere af historiske romaner er Thit Jensen og hendes bøger om Valdemar Atterdag og forfatteren Helene Strange, der i begyndelsen af det 20. århundrede udgav ”Sværkeslægten” (1929-41). I 1999 udgav den svenske forfatter Per Olov Enquist bestselleren ”Livläkarens besök”, der handler om Struensee, som Helleberg også skriver om. Carsten Jensen udgav i 2006 den omfangsrige roman ”Vi, de druknede”, som giver stemme til generationer af sømænd fra Marstal.

Maria Helleberg føler selv et åndsfællesskab med de store forfattere inden for realismen, som den historiske roman genremæssigt hører ind under. ”I forbindelse med ”Dagmar” læste jeg alle de store russere, der var samtidige med Dagmar: Fjodor Dostojevskij, Leo Tolstoj og Alexander Pushkin. De er helt fantastiske. Nogle af bøgerne er kriminalromaner, så man slet ikke finder deres lige, andre er bare virkelig gode historier, fortalt så man hænger på fra start til slut. Eksempelvis var jeg helt opslugt af Brødrene Karamazov af Dostojevskij,” har hun sagt i et interview*.* [5].

Som kvindelig, velskrivende og opmærksom forfatter kan der ses en forbindelse til de nutidige forfattere Merete Pryds Helle og Iselin C. Hermann. Pryds Helle udgav i 2009 ”Hej menneske”, hvor stenalderfortid og nutid, natur og menneske, fiktion og fakta flyder sammen i fin balance med et fokus på kvinder og familier. Hermann startede sin karriere i 1998 med den sensuelle brevroman ”Prioritaire” og forstår at forføre læseren. Maria Helleberg går selv helt tilbage til det tidlige 19. århundrede for at finde sin litterære helt: ”Ellers hører Jane Austen til blandt mine yndlingsforfattere. Hun må være den mest perfekte romanforfatter, der findes. Sigrid Undset er også fantastisk. Hun skrev noget af den største realistiske litteratur i 1900-tallet.” [5].