BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Senest opdateret
  • Stine Hamann Pedersen
    cand.mag., november 2019
Hovedforfatter
  • Annelise Vestergaard
    1995

Intro

Maria Hellebergs egne ord om, at hendes historiske romaner er forklædninger, virker ekstra sande, når det drejer sig om bøger som ”Marskallens kvinde” (1990), ”Statholderens hustru” (1992) og ”Lucrezias ægteskab” (1994). Her færdes vi i skiftende tidsaldre i det gamle Rom med tilhørende provinser. Maria Helleberg skildrer kvinden, ikke som den undertrykte og fortabte, men (og navnlig når det gælder karakteren Lucrezia Borgia) som den vellystige med eget begær og egne ønsker.

”Ud af den drømmeløse halvsøvns flade velvære kom hun ­­– med følelsen af at blive født, i angst og råkulde, omgivet af hæslige lyde. Hun flyttede sig i sengen, men lyden trængte ind i hende og krævede nærvær, stillingtagen.”

”Marskallens kvinde”, s. 314.

Historiernes indhold er eviggyldige, når det gælder de indre dramaer, drømme, længsler, troskab og svigt, og det gør dem ikke ringere, at de udspilles foran brogede, eksotiske bagtæpper og i kulisser, skildret med munter ironi, dristighed og fantasi.

”Marskallens kvinde” på 400 sider er den længste af de tre romaner, hvor de andre holder sig på lidt over 200 sider. Romanen foregår i midten af det tyvende århundrede i et stalinistisk Sovjetunionen. Man følger den polske kvinde Julia fra hun flygter fra Polen ved tyskernes trussel i 1930erne til tøbruddet omkring Stalins død i 1950erne.

Maria Helleberg

Maria Hellebergs begejstring for litteratur, stærke kvinder og historie har givet danskerne over 80 produktioner at nyde. Hendes mere end 30 romaner tager gerne udgangspunkt i historiske emner, som...

Opdag andre bøger