- Rasmus Wiin Larsencand.mag., 2010
Intro
I den satiriske roman ”Den sorte gryde” fra 1949 bevæger Heinesen sig over mod det spor i forfatterskabet, der senere er blevet betegnet som mytisk realisme. Historien udspiller sig i den lille by, som omgiver Kongens havn, i daglig tale ”Gryden.” Gryden ligger for enden af en smal fjord i læ mellem de færøske fjelde, der dog ikke yder megen beskyttelse mod bombeflyene, der ind imellem trækker skygger hen over havnen og den omgivende by. Vi befinder os i tiden omkring Anden Verdenskrig, og Færøerne er besat af englænderne. På denne vis bliver det lille samfund forbundet med resten af verden, men handlingen overskrider dog ikke landets grænser, og Gryden fungerer gennem værket stadig som Heinesens typiske ramme – den isolerede lilleverden. Her færdes en lang række af de sære karakterer, som hver især repræsenterer typer, der går igen gennem hele Heinesens forfatterskab: sekterikeren og den driftige forretningsmand (ofte i én og samme person), naturens sønner i form af sømænd og fiskere, spekulanter, udsvævende bohemetyper, tusindkunstnere og ubekymrede spillemænd, forbrydere, kyske skønheder og forførende almuepiger. Alle livets mest basale dyder og laster, glæder og sorger, håb og skuffelser koncentreres i Grydens relativt lille persongalleri, og heri ligger en del af nøglen til den mytiske følelse, som Heinesen forlener sine små samfund med. Karaktererne fremstår virkelige, men peger samtidig ud over sig selv og fungerer som inkarnationer af bestemte typer. Typer der hver især kan ses som inkarnationer af de universaler, som guderne i verdens gamle religioner (den græske, nordiske etc.) typisk repræsenterer: Kærligheden, udskejelsen, havet, kunsten osv.
