Foto: Science Photo Library

*Seneste udgivelse

Jane Austen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2019

Hovedforfatter

Jonna Wennerstrøm Nielsen
bibliotekar, 2003

Mens den industrielle revolution forvandlede England skrev Jane Austen sine romaner. De handler stort set alle om kærlighedens veje og vildveje. De elskende får hinanden og må formodes, at leve lykkeligt til deres dages ende. Hvorfor kan netop Jane Austen nå vor tids læsere over en kløft på 200 år? Hun skildrer almengyldige, menneskelige relationer med munterhed, satire og ironi. Og hendes replikkunst, hendes personkarakteristik og hendes elegante sprog taler stadig til os.

Foto: Science Photo Library

Født
16. december 1775, Steventon, Hampshire, England.
Død
18. juli 1817, Winchester, Hampshire, England.
Debut
Fornuft og Følelse (1811).
Seneste udgivelse
Emma. Lindhardt & Ringhof, 2019. (Emma, 1816). Oversætter: Vibeke Houstrup.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: God introduktion til Jane Austens forfatterskab (7 minutter, på engelsk). The School of Life, 2015.

England omkring år 1800

For 200 år siden var det sydlige England et frodigt landbrugsland, mens den industrielle revolution bredte sig i Nordengland, stærkt fremskyndet af opfindelsen af dampmaskinen (1782). Det engelske samfund var præget af social ulighed: minearbejdere, fabriksarbejdere, landarbejdere, børnearbejdere, tjenestefolk færdedes på samfundets bund. Nøden var stor, især i byerne, der voksede og voksede i takt med minedriften, fabrikkerne og bomuldsspinderierne. Det var urolige tider, både indenrigs og udenrigs. Englænderne frygtede, at de revolutionære tanker på den anden side af Kanalen skulle sprede sig, og at franskmændene helt bogstaveligt skulle finde fodfæste på engelsk jord under Napoleonskrigene (1796-1815).

Afspejles alt dette i de romaner, Jane Austen skrev? Hun omtaler militsens bevægelser i romanen Stolthed og Fordom, men ellers kendte hun sin begrænsning. Selv siger hun: "Tre eller fire familier i en landsby er materiale nok". Med disse ord har hun afstukket sit forfatterskab. På et så spinkelt erfaringsgrundlag er hun blevet berømt. Kun få af datidens mange kvindelige forfattere har overlevet og ingen i så fin form som Jane Austen. Hun har overhalet mange af datidens store forfattere, og hendes berømmelse er steget og steget, godt hjulpet på vej af de mange filmatiseringer af hendes romaner.

Jane Austen’s liv 1775-1817

"Kort og let vil det være for den, der vil beskrive Jane Austens liv" skrev hendes bror Henry. Hun voksede op i en stor, harmonisk familie, som hun aldrig forlod. Med andre ord: hendes liv blev - desværre - kort, hun døde som 41-årig, og det blev ikke let. Der var ikke mange "lette liv" i England for 200 år siden. Måske har brødre en tendens til at forskønne deres søstres liv, måske kunne Henry ikke se bag den facade, Jane Austen altid opretholdt.

Hun blev født i 1775 i en lille by, Steventon i Hampshire, hvor hendes far var præst. Hendes praktiske og fornuftige mor holdt styr på den store børneflok, seks drenge og to piger. Bortset fra søn nummer to, George, der var mentalt handicappet, var det en velfungerende, begavet familie.

Den ældste bror James skrev essays og digte. Søsteren Cassandra tegnede og malede. Henry var en foretagsom natur, måske lidt for foretagsom, han gik senere fallit som bankmand. Broderen Edward blev adopteret af en velhavende familie og arvede to store herregårde. De to yngste brødre Francis (Frank) og Charles blev begge admiraler og gjorde tjeneste i den engelske flåde - ikke alene under Napoleonskrigene - men til de var højt oppe i årene. Jane Austen var en god søster, glad for sine brødre og legetante for deres mange børn, men hendes hjerte tilhørte søsteren Cassandra. De forblev begge ugifte, hele deres liv delte de værelse, og de skrev til hinanden, når de var adskilt.

Sådan var Jane Austens familiemæssige baggrund: født ind i den engelske middelstand, opvokset i trygge rammer, kun afbrudt af en uheldig skolegang og af familiens bratte opbrud, da faderen George Austen besluttede at flytte til Bath. Her gik hendes litterære produktion næsten i stå, hun brød sig ikke om det hektiske liv i kurbyen og længtes tilbage til Hampshire. I 1802 fik hun et ægteskabstilbud, som hun først accepterede og dernæst afslog. Det var en tung beslutning, for selv om hun tjente penge på sine bøger, forblev hun resten af livet økonomisk afhængig af sine brødre, især af den velhavende Edward.

Hun ville uden tvivl gerne have været en selvstændig kvinde. Hun nød at tjene sine egne penge. Og overalt i hendes romaner spiller formue og ejendom en stor rolle. Først i 1809, da hun med sin mor, sin søster og en veninde kom tilbage til Hampshire og til en “cottage” i den lille by Chawton, fik hun igen lyst til at skrive. Og nu gik det stærkt. I årene 1811-1818 (de to sidste romaner blev udgivet posthumt) udkom de kendte romaner.

Ungdomsværker og breve

Da Jane Austen var helt ung, morede hun sig med at digte fantasifulde, groteske historier, det blev til de såkaldte "Juvenilia", meget værdsat af kritikere, der i dem ser en anden Jane Austen end romanernes.

En langt mere dristig og umoralsk forfatter. Denne linje forfølger Jane Austen med held i den kyniske brevroman Lady Susan.

I Jane Austens breve får man et levende indtryk af landsbylivet og dets enkle glæder. De er fulde af familiestof og landsbysladder. Cassandra brændte mange af dem, resten blev udgivet. Måske ville Jane Austen have modsat sig udgivelse? I romanen Lydighed og Længsel siger hovedpersonen Anne Elliot, at man skal respektere private breve, de skal kun læses af modtageren. Brevene afslører en meget uelskværdig Jane Austen. Vittig og ondskabsfuld - på naboernes bekostning. Et indtryk, der ikke harmonerer med det billede hendes tilhængere, de såkaldte "Janeiter", har af "den blide" Jane.

At Jane Austen var en forfatter med mange ansigter, viser ikke alene "Juvenilia" og Lady Susan, men også de to romanfragmenter: The Watsons og Sanditon, som hun efterlod sig ved sin død 1817. The Watsons beskriver i triste omgivelser en fattig familie med en syg far og rivaliserende døtre. Sanditon er navnet på en kurby, der tiltrækker rige badegæster.

De seks romaner

De seks romaner, der kan læses og genlæses med stor fornøjelse er: Fornuft og Følelse, Stolthed og Fordom, Mansfield Park, Emma, Catherine Northanger Abbedi og Lydighed og Længsel (også med titlen: Kærlighed og Svaghed).

De handler stort set om det samme: kærlighedens veje og vildveje. De elskende "får hinanden" og det må formodes, at "de lever lykkeligt til deres dages ende". Jane Austen er ikke romantiker, selv om man skulle tro det, når man ser filmatiseringerne. Hun fravælger de store følelser, når de elskende skal erklære sig. Kun i beskrivelsen af to af sine heltinder: Marianne Dashwood i Fornuft og Følelse og Anne Elliot i Lydighed og Længsel, har hun hjertet med. Hvad der interesserer forfatteren, er de forhindringer, der skal overvindes inden det obligatoriske ægteskab.

For læseren er der ikke de store overraskelsesmomenter. Men Jane Austen varierer sit tema, morsomst i de fleste læseres yndlingsroman: Stolthed og Fordom med den charmerende Elizabeth Bennet i centrum. Jane Austen kaldte den: "let, lys og funklende".

I Fornuft og Følelse, der regnes for den første af hendes romaner (sandsynligvis var det Catherine Northanger Abbedi), mærker man lidt for tydeligt på de lange sætninger, at den var tænkt som en brevroman, men der er fine kvindeportrætter. I romanerne står kvindeskikkelserne stærkest. Mændene er - med markante undtagelser - bipersoner.

Mansfield Park har et gods som "hovedperson" og en kedelig, men principfast heltinde. Det er langt den mest interessante af romanerne, helt moderne og aktuel i sine mange problemstillinger. Giv den en chance, trods den langsomme optakt!

Emma er hovedværket, ingen tvivl om det, en herlig bog, fuld af fine, psykologiske iagttagelser og med et glimrende persongalleri.

Catherine Northanger Abbedi er en morsom bagatel, kun skæmmet af forfatterens litterære betragtninger, der optager alt for megen plads.

Endelig er Lydighed og Længsel den roman, der trækker hele følelsesregistret ud. Alvorlig, ja smertelig i tonen.

Forfatterens "varemærke" den drillende undertone mærkes tydeligst i de tre første romaner: Catherine Northanger Abbedi, Fornuft og Følelse og Stolthed og Fordom. Hun er sjældent helt alvorlig, men det hænder, især i Lydighed og Længsel. Kritikere har delt romanerne op i "de lyse": de tre første og "de mørkere": de tre sidste: Mansfield Park, Emma og Lydighed og Længsel. Denne opdeling kan føres tilbage til de triste år i Bath 1801-05 og til hendes manglende kærlighedsliv.

Jane Austen blev inspireret af de store engelske forfattere: af Samuel Richardson og Fanny Burney’s brevromaner, af Henry Fielding og af Samuel Johnson. På mode var den "gotiske" roman, et frydefuldt, gysende møde med rædslen i skumle borge med blodbestænkte torturkamre. Som mange andre af tidens læsere har hun især nydt Ann Radcliffes "skrækromantiske" bøger, som hun parodierer i Catherine Northanger Abbedi .

Eftertidens kritik

Naturligvis var Jane Austen kendt i sin samtid, men først i 1870 begyndte det læsende England og Amerika for alvor at interessere sig for hende. Da udgav hendes nevø James-Edward Austen-Leigh sit lille erindringsværk A Memoir of Jane Austen , der tegner et varmt portræt af tante Jane. Det fik stor betydning.

Omkring 1. Verdenskrig begyndte kritikere at se Jane Austens forfatterskab i et helt andet lys end det idylliske billede af engelsk landsbyliv. Reginald Farrer indledte den "revolutionære eller undergravende kritik" af Jane Austen. Og senere tiders kritikere har først og fremmest gjort gældende, at Jane Austen ikke "levede med" i sin tids politiske rørelser. En meget uretfærdig bedømmelse, idet Jane Austen uden tvivl har haft megen føling med tiden og dens problemer, det er bare ikke det, hun vil med sine romaner.

Andre kritikere har kaldt Jane Austen "en moralsk forfatter" (og det er korrekt). Marxistisk litteraturkritik påpeger datidens klasseskel (udmærket skildret af Jane Austen selv i Emma ). Nogle nævner det konservative element i hendes bøger: hun lægger vægt på religiøse, moralske og kulturelle værdier, mens England er et land i forfald (ikke helt forkert, sådan ser Jane Austen også på England i den ufuldendte roman Sanditon ) og endelig "erobrer" feministerne forfatterskabet og udsætter det for - blandt meget andet - psykoanalytiske fortolkninger.

Hvornår er en forfatter en god forfatter? Der udgives mange, mange ligegyldige, hurtigt glemte bøger. Hvorfor kan netop Jane Austen række ud mod sine læsere over en kløft på 200 år? Det skyldes flere ting: De almengyldige, menneskelige relationer, som hun skildrer med munterhed, satire og ironi. Det skyldes hendes menneskekundskab og iagttagelsesevne. Og det skyldes hendes replikkunst, hendes personkarakteristik og hendes elegante sprog.

Relaterede forfattere

Spring karrusel over

Spring tilbage over karrusel

Bibliografi

Jane Austens bøger

The Watsons

Jane Austen

1803. Romanfragment - Ikke oversat til dansk

Intro

Født

Død

Debut

Seneste udgivelse

England omkring år 1800

Jane Austen’s liv 1775-1817

Ungdomsværker og breve

De seks romaner

Eftertidens kritik

Relaterede forfattere

Bibliografi

Jane Austens bøger

Andre udgivelser

Om Jane Austen

Avisartikler (på dansk)

Tidsskriftartikler

Afsnit i bøger (på dansk)

Et (lille) udvalg af Jane Austen-biografier

Om forfatterskabet

Links

Søgning i bibliotek.dk