”De kalder dem familien Engel. Det skyldes bilen, den hvide engel fra den anden side af havene.”
”Skønne kvinder ved vandet”, s. 15.
Den anden sommer ankommer Gabriel og Rosa Engel til stedet sammen med datteren Renée. Da de svinger ind i sommerparadiset i deres hvide amerikanerbil, forandres alt. Rosa og Isabella bliver strandkvinderne. De bader og dagdrømmer og ligner Jacqueline Kennedy og Elizabeth Taylor, når de er sammen. Men dagdrømmene tager overhånd. Livet som husmor er ikke længere lykken. Rosa har været i USA og har set, at livet kan tage sig meget anderledes ud, end det gør i det finsk-svenske ferieparadis. En fælles familieudflugt til Sverige giver udslaget; strandkvinderne stikker af.
For Thomas får mødet med Renée Engel betydning. Hun kan sejle, forsvinder af og til ind i skoven i flere dage ad gangen og opfører sig i det hele taget ikke som nogen pige, Thomas før har mødt.
60'erne var en opbrudstid, hvor familiemønstre og kønsroller blev taget op til revidering. Verden blev mindre og mulighederne flere. Både månelandingen, tupperware og amerikanske filmstarletter væves ind i fortællingen. Det hele sætter spor.
I sammenligning med Monika Fagerholms senere romaner er denne skrevet i et forholdsvis enkelt og let tilgængeligt sprog. Det er fabulerende og ofte tvetydigt, men der er tale om en forholdsvis konkret historie.
Thomas forstår langt fra alt af, hvad der rør sig i sommerparadiset. Hans beretning er ufuldstændig og ensidig i sit fokus på morens sindstilstand. Samtidig viser fortællingen, hvor meget børn faktisk opfatter, og hvilke konsekvenser forældrenes selvrealiseringsprojekter kan få for børnene – både mens de står på og fremadrettet.
Monika Fagerholm
Monika Fagerholm vil ikke sættes i bås som en filosofisk anlagt finsk mumitrold. Den finlandssvenske forfatter med de tykke, flersporede romaner i bagagen er dog heller ikke så let at sætte i bås s...
Læs hele forfatterportrættet
