Monika Fagerholm

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2022
Marie Hauge Lykkegaard
cand.mag., december 2020

Hovedforfatter

Marie Hauge Lykkegaard
cand.mag., 2013

Monika Fagerholm vil ikke sættes i bås som en filosofisk anlagt finsk mumitrold. Den finlandssvenske forfatter med de tykke, flersporede romaner i bagagen er dog heller ikke så let at sætte i bås som noget som helst. Hun er langt fra den eneste nordiske forfatter, der skriver om store mørke skove, er inspireret af gamle sagn og udforsker den nordiske kultur og naturforståelse, men Monika Fagerholm bryder konventioner frem for at følge dem.

At tilhøre en sprogminoritet i sit hjemland og samtidig leve af at skrive er et emne, Fagerholm ofte taler om i interviewsituationer, og i hendes bøger er det tydeligt, at hun er optaget af sproget; melodien, mulighederne for at eksperimentere med form og forståelse.

I 2020 fik Monika Fagerholm Nordisk Råds Litteraturpris for "Hvem slog bambi ihjel?"

Baggrund

Monika Fagerholm er født i Helsingfors i 1961. Hun er finlandssvensk, hvilket vil sige, at hun er finsk, men har svensk som modersmål. Dermed skriver hun på et minoritetssprog, og det at udgive bøger, som ikke alle i hjemlandet kan læse uden oversættelse, fremhæver hun som noget særligt betydningsfuldt.

”Doris Nat&Sandra Dag, Sandra Nat&Doris Dag: det var deres alter egoidentiteter i den leg hvor de smil de havde indøvet foran spejlet på bunden af svømmebassinet i huset i den sumpede del også hørte til.”

”Den amerikanske pige”, s. 122.

Fagerholm er kandidat i psykologi og litteratur fra Universitetet i Helsingfors. Hun dimitterede i 1987, samme år som debuten ”Sham”, en række ultrakorte noveller, udkom. Gennembruddet kom i 1994 med den første roman ”Skønne kvinder ved vandet”, som vandt stor anerkendelse i både Finland og Sverige, blev oversat til ni sprog og filmatiseret.

Foto: Ulla Montan

Født
26. februar 1961 i Helsingfors.
Uddannelse
Kandidat i psykologi og litteratur fra Universitetet i Helsingfors, 1987.
Debut
Sham. Söderström, 1987.
Litteraturpriser
Runebergspriset, 1995. Tack för boket-medaljen, 1995. Augustpriset, 2005. Aniarapriset, 2005. Nordisk Råds Litteraturpris, 2020.
Seneste udgivelse
Lola omvendt. Turbine, 2022. (Lola uppochner, 2012). Oversat af Juliane Wammen.
Inspiration
Kerstin Ekman, Inger Edelfeldt, Doris Lessing, Tennessee Williams.

Siden fulgte romanen ”Diva” og det todelte romanværk ”Enden på glitterscenen”. Første del, ”Den amerikanske pige”, fik hun den svenske August-prisen for i 2007. Sidste del, ”Glitterscenen”, indbragte hende en nominering til Nordisk Råds Litteraturpris i 2010. Ti år senere fik hun prisen for romanen ”Hvem slog bambi ihjel?”.

Både studierne i litteratur og psykologi har sat aftryk i forfatterskabet, men det er ikke det psykologiske portræt, Fagerholm først og fremmest er interesseret i at skabe som forfatter: ”Efter at have læst psykologi i mange år, blev jeg træt af at tænke på den måde. Især når jeg læste litteratur, hvor alt kan forklares med henvisninger til psykologi,” har hun forklaret. (Silja Hiidenheimo: Interview. Books from Finland, 1998).

Hun sammenligner det at skrive med at være på en rejse. Stilistisk set har Fagerholm da også udviklet sig meget gennem årene. Fortællingerne er løbende blevet mere fragmenterede, men det er også mærkbart, at hun udforsker sproget på nye måder, for hver bog hun skriver: ”At skrive er en udforskning, forstået på den måde, at jeg ikke ændrer skriften, men det at skrive ændrer mig.” (Silja Hiidenheimo: Interview. Books from Finland, 1998).

Monika Fagerholm har arbejdet som oversætter og som medredaktør på KLO, et litteraturtidsskrift for unge. I dag er hun bosat i den finske by Ekenäs.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Monika Fagerholms takketale, da hun modtager Nordisk Råds Litteraturpris 2020

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Fagerholm har kvinderne i centrum; de hjemmegående husmødre med uudlevede drømme, den fremmelige teenagepige, der tiltrækker alle omkring sig som en magnet og selv tiltrækkes af både drenge og piger, den unge amerikaner, der druknede, og hvis historie i al evighed vil plage Egnens unge kvinder. Hun bliver ofte fremhævet som en feministisk forfatter, der forsøger at nedbryde og udvide kvindeidealer.

Frem for alt er Monika Fagerholm dog en finlandssvensk forfatter, der ønsker at udvikle og påvirke sit lands og sit sprogområdes litteratur. Om finsk litteratur siger hun: ”Nogle gange er det som om vi i Finlandssverige bruger mumitroldene som et påskud. (…) vi vil alle være småfilosofiske mumitrolde. (…) Det bliver ret hurtigt meget nuttet, og jeg kan savne den rigtige knivsæg.” (Sara Stribe Pavell: # 29 Författaren som pirat – intervju med Monika Fagerholm. 10tal.se, 2009).

Monika Fagerholm bevæger sig rundt i flere genrer, men altid på en måde, så hun føjer nyt til genren og bryder dens rammer. Fortællingerne har flere spor og flere sidestillede hovedpersoner, skellet mellem drøm og virkelighed er næsten udvisket, og det er aldrig til at vide, hvad der er sandt.

Dramaturgisk gør Fagerholm en dyd ud af ikke at følge den klassiske komposition. Hun udtrykker det selv således: ”En roman skal have en dramatisk nerve, men den kan se ud, som hvad som helst. Vi er blevet oversvømmet af en enkelt variant af den aristoteliske dramaturgi: To vendepunkter, en i begyndelsen og en lidt før slutningen. Denne dramaturgiske kurve er jo ikke dårlig, men der findes andre.” (Sara Stribe Pavell: # 29 Författaren som pirat – intervju med Monika Fagerholm. 10tal.se, 2009).

Betragter man hele forfatterskabet, er det tydeligt, at Fagerholm afsøger dramaturgiske og stilistiske grænser. Hun ophæver uskrevne regler og flytter sig som fortæller bog for bog. Nogle træk går dog igen. Eksempelvis den alvidende fortæller, der trækker paralleller til fortiden og løfter sløret for fatale hændelser i fremtiden. Fagerholm bruger fortællegrebet til at skabe fremdrift, spænding, forvirring og nysgerrighed. Også de drømmende hovedpersoner, der lever i en verden af fantasier, er at finde i flere værker.

Andre elementer, der går igen i romanerne er referencer til musik, litterære klassikere, amerikansk popkultur og gamle sagn. På grund af sit fokus på myteoverlevering i lokalsamfundet og et omfattende og detaljeret beskrevet persongalleri er Fagerholms romaner blevet sammenlignet med de nordiske sagaer. ”Glitterscenen” henter inspiration fra folkevisernes ordrette gentagelse af hovedbudskabet, og romanen har desuden en henvisning til den græske myte om Orfeus, der hentede Eurydike op fra underverdenen.

Således peger meget ud af teksten i Monika Fagerholms værker. De kan læses på mange niveauer og lukker op for et utal af mulige tolkninger, for der gives ikke mange svar.

Beslægtede forfatterskaber

Monika Fagerholm understreger, at det er af stor betydning for hende, at hun skriver på et minoritetssprog i sit hjemland. Ser man på, hvad der karakteriserer andre samtidige finlandssvenske forfattere, tegner der sig et mønster, og Monika Fagerholm falder fint ind i det: ”Episk bredde, psykologisk intensitet og fyldig persontegning, et righoldigt stof integreret i en overbevisende handling, formbevidsthed, metafiktiv refleksion, evnen til at skabe et suggestivt, fiktivt univers – alle disse romantekniske grunddyder er i rigt mål repræsenteret i den finlandssvenske prosas nye opblomstringstid, som oven i købet kvantitativt domineres af kvindelige forfattere.” Sådan opsummerer Pia Ingström fællestrækkene for 1980’er og 90’er generationen af finsk/svenske forfattere. (Pia Ingström og Ann-Christine Snickars: At holde sig savnet fra livet. Nordisk kvindelitteraturhistorie på nettet, 2012).

Sin forkærlighed for fragmenterede, psykologiske portrætter af stærke, myteomspundne kvinder deler Monika Fagerholm imidlertid med flere svenske forfatterinder.

Mara Lee skriver om usædvanlige kvinder fra konkurrenceprægede miljøer. I romanen ”Salome” følger vi Elsa Mo, en selvsikker primaballerina på cirka samme alder som Fagerholms Diva. Magtkampe og seksualitet er centrale emner i romanen, hvor beskrivelser af krop, psyke og forestillinger væves sammen til en kaotisk koreografi.

Sara Stridsberg skriver skønlitteratur om virkelighedens stærke kvinder. Debutromanen ”Happy Sally” handler som Sally Bauer, der svømmede over den engelske kanal i 1939, og ”Drømmefakultetet” handler om Valerie Solanas, feminist, forfatter og kvinden der skød Andy Warhol. ”Drømmefakultetet” fik Nordisk Råds Litteraturpris i 2007.

Kerstin Ekman startede med at skrive kriminalromaner. Siden udviklede forfatterskabet sig i retningen af realistiske, samfundskritiske romaner med rødder i såvel biblens fortællinger som nordisk mytologi, men Ekman har ikke sluppet kriminalstoffet. I stedet har hun videreudviklet det og, lige som Fagerholm, sprængt rammerne for, hvad kriminalromanen kan. Eksempler på det kan læses i romanerne ”Hændelser ved vand” og ”Mordets praksis”.

Inspirationen fra filmskaber og forfatter David Lynch slår kraftigt igennem i det todelte romanprojekt ”Enden på glitterscenen”. Historien om mordet på den amerikanske pige og det opklaringsarbejde, der med tiden kommer til at inddrage hele Egnen, hvor alle har hver deres version af historien, bringer mindelser om Lynch’ tv-serie ”Twin Peaks”. Kulissen, de sumpede, vildtvoksende finske skove, er heller ikke langt fra de dunkle canadiske skove ved Twin Peaks. ”Glitterscenen” indledes med et Lynch-citat fra bogen ”Lynch om Lynch”.