Mara Lee

Emneord:

Hovedforfatter

Karina Søby Madsen
cand.mag., 2012

Kvinder så smukke, at forbipasserende taber underkæben, og damer så manipulerende, at de er parate til at sælge hinandens sjæl for at få anerkendelse. Det er hovedingredienserne i den svenske forfatter Mara Lees debutroman “Ladies”. Dertil krydres med en god portion kulturel diskussion af, hvad der gør skønhed skøn, hvad der gør kunst til kunst, og hvor kunsten finder sine grænser, om den da overhovedet har nogle. Romanen er en herlig perle af en samtidsroman, der diskuterer, hvordan det er at være kvinde, og hvilken rolle kunsten spiller.

Baggrund

Mara Lee er født i 1973 i Sydkorea men blev kort efter bortadopteret til en svensk familie i Skåne, hvor hun er vokset op. Nærmere bestemt er hun vokset op i den nordlige del af Skåne. Om sin opvækst fortæller hun, at hun ofte følte sig som en ufo og i det hele taget meget anderledes end de fleste. Det er hendes udseende og kulturelle baggrund, hun her hentyder til – at hun voksede op som asiat blandt hvide svenskere.

”Sværest var det for de piger, der var kønne lige fra fødslen. I de tilfælde arbejdede omgivelserne systematisk på at nedbryde deres sunde fornuft – bevidst eller ej. Man opmuntrede de mest imbecile egenskaber, såsom forfængelighed, narcissisme og overfladiskhed, og så spillede det ingen rolle, hvor kvikke pigerne »egentlig« var.”

“Ladies”, s. 35.

Da Mara Lee skulle i gymnasiet, flyttede familien til Malmö, og senere, da universitetet kaldte, blev Stockholm byen, der dannede rammerne om Mara Lees liv. Hun læste således litteraturvidenskab på universitetet i Stockholm, og undervejs i sine studier havde hun desuden et semester i Paris.

Foto: Anna Clarén

Født
1973 i Sydkorea.
Uddannelse
Cand.mag. i litteraturvidenskab.
Debut
Kom, 2000. Digte.
Litteraturpriser
Svenska Dagbladets litteraturpris, 2011. P.O. Enquists pris, 2012.
Seneste udgivelse
Future perfect. Rosinante, 2015. (Future perfect, 2014, svensk). Oversat af Camilla Christensen. Roman.

Forfatterdrømmen, fortæller Mara Lee, har hun haft tidligt. Men det var først, da hun var i tyverne, at hun for alvor overgav sig til skriveriet. Hendes debut var digtsamlingen “Kom”, der udkom i 2000, og fire år senere udkom digtsamlingen “Hennes vård”. Begge værker kredser på foruroligende vis om emner som sex, vold og magt, og de blev ret populære i en snæver litterær inderkreds af litterater og forfattere. Da romanen “Ladies” udkom i 2007 fik Mara Lee for alvor et gennembrud, som endog overskred den svenske grænse. Værket er i dag solgt til ni lande, heriblandt Danmark.

Om årsagen til at skrive siger hun: “Jeg skriver for at gøre verden forståelig. Jeg har altid beskæftiget mig med litteratur og har taget en Master i litteraturvidenskab og elsker faget. Og i sidste ende følte jeg, at det at læse og skrive var meget intimt forbundet, så springet udi forfatterskabet var ikke så langt. Jeg er en læsende forfatter.” [3].

Ud over, at Mara Lee har en forkærlighed for at skrive og læse, så kan hun også godt lide at formidle. Formidlingsglæden benytter hun i sit arbejde som underviser – dels på forfatterskolen Biskops-Arnö nær Stockholm og dels på Konsthögskolan på Umeå Universitet.

Hun er i dag bosat i Stockholm og gift med den svenske digter Martin Högström.

Udvalgte bøger

Ladies
Mara Lees litterære gennembrud kom med “Ladies” fra 2007 (“Ladies”, 2007). I romanen følger vi fire karakterer: forfatteren Laura Magnusson, galleristen Lea Nord, fransklæreren Mia Styrén og fotogr...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Romanen “Ladies” er annonceret som en chicklit-roman. Det vil sige en roman a la “Bridget Jones dagbog” og “Nynnes dagbog”. Coveret er således lyserødt, og på forsiden er afbilledet en smuk ung kvinde, der kaster sine lyse lokker, som deltog hun i en shampoo-reklame fra Tyskland. Men man skal nu ikke lade sig narre. “Ladies” er langt mere end chicklit. Det er en feinschmecker-roman, der både går i kødet på det kulturelle miljø og undersøger dyrkelsen af skønheden som den eneste sandhed. Selv om romanen bruger det ydre som katalysator for fortællingen således, at skønheden bliver det, der kickstarter fortællingen og også driver den frem, så dykker romanen særdeles velvilligt under overfladen. Ikke på den vis at den undersøger idealerne, men den undersøger idealernes konsekvenser. Den undersøger, hvad det vil sige at være kvinde, og det er ikke uproblematisk. Som Mara Lee selv udtrykker det: “Man må kunne tale om, hvordan det er at være kvinde, hvordan det er at have et udseende og det at være en del af en magtstruktur på en anden måde end det oftest sker. Vi bør kunne tale om de her sager, uden at skulle holde os til en vis politisk korrekt agenda.” [3].

I Kristeligt Dagblad siger Mara Lee: “Blikket på kvinden er noget, jeg altid har været optaget af, men det er først med “Ladies”, at jeg gestalter det mere konkret og peger på et problem.” [1].

Beslægtede forfatterskaber

Når Mara Lee bliver bedt om at nævne, hvilke bøger, der har inspireret hende, siger hun, at der er to forfattere, der betyder meget for hende. Den ene er Hjalmar Söderberg, som var en af 1900-tallets store svenske forfattere. Den anden er Edgar Allan Poe, den amerikanske poet, der levede og skrev i starten af 1800-tallet. Desuden mener hun, at Emily Brontës roman “Stormfulde højder” er en af verdens bedste romaner.

Af sammenlignelige forfatterskaber skal især fremhæves norsk-amerikanske Siri Hustvedt. Det tema, de har tilfælles, er især kunstens grænser og overskridelser. I Hustvedts debutroman “Med bind for øjnene” bliver den kvindelige hovedperson fotograferet, så hun i den grad føler sine grænser overskredet, ikke mindst da fotografiet ligesom antager sit eget liv i New Yorks gader. I “Lily Dahls fortryllelse” optræder en maler, som kan afbilde mennesker, så der ikke længere er noget imellem det, som de er i virkeligheden, og som de tager sig ud på billedet, hvilket får dramatiske og følelsesmæssige konsekvenser for de afbillede. Og i “En amerikaners lidelser” optræder ligeledes en fotograf, som overskrider både kunstneriske og private grænser for at få det rigtige billede i kassen.

“Ladies” minder ligeledes om Margaret Atwoods roman “Røverbruden” ved, at de begge tematiserer, hvordan det er at være kvinde. Det gør desuden begge romaner igennem en manipulerende kvindelig karakter. Ligesom Siri manipulerer de tre andre kvindelige hovedpersoner i “Ladies”, så narrer røverbruden Zenia tre kvinder ved at stjæle deres mænd fra dem.

Lektor i litteraturvidenskab og anmelder ved Information, Lilian Munk Rösing, anfører desuden, at romanen minder hende om Milan Kundera. Hun skriver, ar romanen “har den karakter af eksistentielt eksperiment, som ifølge Kundera kendetegner den store romankunst, og som han selv efterstræber i sine romaner. Den stiller store filosofiske spørgsmål om forholdet mellem billede og sprog, bevidsthed og krop, skønhed og lidelse, betragter og betragtet. Men den stiller dem ved at lade dem cirkulere i hele eksistensens rum, fra de nære detaljesansninger til de intellektuelle refleksioner.” [2]. Til gengæld anfører Rösing, at man ikke finder Kunderas meta-lag i “Ladies”. Hos Kundera udstiller romanerne sig selv som fiktion, hvilket ikke på samme måde finder sted hos Mara Lee.