BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
hanne vibeke holst
Foto: Miklos Szabo
*Seneste udgivelse

Hanne-Vibeke Holst (børn og unge)

    Hovedforfatter
    • Jytte Pedersen
      1997

    Intro

    Hanne Vibeke Holst skriver i et mundret, ægte sprog præget af humor og en god iagttagelsesevne. Hun øser af egne erfaringer fra bl.a. den lille by i Vendsyssel. Med to forfattere som forældre, Knud og Kirsten Holst, var skridtet ind på forfattervejen nærliggende, og hun begyndte da også tidligt at skrive ting som bl.a. blev optaget i Vendsyssel Tidende. Efter studentereksamen tog hun et år til Paris som au pair pige, og da hun var kommet hjem, skrev hun sin første bog om Maja, Hejsa, Majsa (1980). Den blev året efter fulgt af Ud af røret, Maja (1981).

    hanne vibeke holst
    Foto: Miklos Szabo
    • Født

      21. februar 1959 i Hjørring.

    • Uddannelse

      Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1984.

    • Debut

      Hejsa Majsa! Gyldendal, 1980.

    • Litteraturpriser

      BMF’s Børnebogspris, 1985. Egholtprisen, 1997. Søren Gyldendal Prisen, 2003. Aktive Kvinder i Danmark pris, 2004. Dansk Kvindesamfunds Mathilde-pris, 2006. Hadsten Højskole-Prisen, 2007. Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, 2008. Bog & Idé's læserpris, 2009. De Gyldne Laurbær, 2009. Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 2014.

    • Seneste udgivelse

      Louise-trilogien. Gyldendal, 2009.

    • Inspiration

      Magtfulde kvinder.

    Udvalgte bøger

    Om Hanne-Vibeke Holst

    Hanne-Vibeke Holst er født i 1959 og er vokset op i Løkken i Vendsyssel med to yngre søstre. Hun har gået i skole i Løkke, og efter et ophold på en pigeskole i Wien to hun studentereksamen i 1977.

    Med to forfattere som forældre, Knud og Kirsten Holst var skridtet ind på forfattervejen nærliggende, og hun begyndte da også tidligt at skrive ting, som bl.a. blev optaget i Vendsyssel Tidende. Efter studentereksamen tog hun et år til Paris som au-pair pige, og da hun var kommet hjem, skrev hun sin første bog om Maja, Hejsa, Majsa (1980). Den blev året efter fulgt af Ud af røret, Maja (1981).

    Hun havde dog erfaret, at forfattervejen kan være en ustabil levevej, så i 1980 startede hun på journalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Uddannelsen afsluttedes i 1984, og hun har senere været ansat på Berlingske Tidende, ugebladet "Søndag" og Politiken.

    Sideløbende med journalistikken fortsatte hun med at skrive skønlitteratur, selv om hun har givet udtryk for, at hun var forbavset over, hvor godt hun befandt sig som journalist.

    Litteraturen

    I 1985 udkom den første bog i trilogien om Louise, Til sommer, som indbragte hende Den Danske Boghandlerforenings "børnebogspris". Den blev efterfulgt af Nattens kys (1986), og Hjertets renhed (1990).

    Danmarks Radio bestilte på et tidspunkt en roman hos hende, og det blev til Mor er løbet hjemmefra (1986).

    Hun har skrevet for teatret, En flig af himlen (1987) og lavet et filmmanuskript, Dagens Donna (1990).

    Familieliv

    Hanne-Vibeke Holst har to børn og har i en periode boet i udlandet som hustru til diplomaten Laurs Nørlund, først i Moskva og senere i Bruxelles, hvor hun har forenet rollen som hustru og husmor med forfatterens.

    I 1992 udkom Thereses tilstand med fortsættelsen Det virkelige liv (1994). De to bøger om journalisten Therese er skrevet for voksne og er vel inspirerede af forfatterens egen tilværelse i de seneste år. Det virkelige liv slutter så åbent, at det bliver spændende at se, om der er en fortsættelse på vej.

    Hanne-Vibeke Holst bor nu i København, og hun har senest været aktuel som en del af forfatterteamet til den populære TV-serie "Strisser på Samsø". Desuden kan man møde hende som klummeskriver i "Alt for damerne.

    Identitet - Nattens guld

    1. del af Louise-trilogien, Nattens kys foregår i København. Louise er startet på arkitektskolen, og Anders er midlertidig fraværende, idet han for en periode er fårepasser i Australien.

    I denne bog starter Louises identitetssøgning. Det giver udfordringer at være naiv jysk pige i det københavnske miljø. Det er heller ikke helt let at opretholde den store kærlighed på lang distance, og desuden møder hun på arkitektskolen kvindebedåreren Jesper, som hele tiden udfordrer hende.

    Endvidere er forholdet til veninderne langt fra problemløst, hvilket medfører, at hun må tage sin egen person op til en nøjere overvejelse. Endelig møder hun i to smukke kapitler gøgleren Peter, næsten som var han en luftspejling. Alt dette gør, at Louise ikke mere er den samme, da Anders vender hjem fra Australien.

    Hjertets renhed

    I den sidste bog, Hjertets renhed starter historien i idyl. Anders og Louise er flyttet sammen; men idyllen kan naturligvis ikke holde. Som læser ved man det og venter det, idet man næsten føler sig skuffet over, at Louises liv "bare" skulle blive til det.

    Det gør altså heller ikke, for Louise har uroen i sig. Hun drages også mod det usikre, oplevelsen, udfordringen og spændingen, så trygheden sammen med Anders ofres. Sådan må det være. Hun bærer en dobbelthed i sig. Kærlighed og identitet kan her ikke skilles ad. På den ene side drages hun mod det kendte og trygge, og på den anden side drages hun mod eventyret med risiko for at få brændt vingerne.

    Vi forlader Louise, efter at hun har hengivet sig til eventyret og i henseende til kærlighed det usikre, men møder hende kort 10 år efter, da hun i bogens epilog vender tilbage til sin hjemegn. Vi får et glimt af verdensdamen med bopæl i Paris, åbenbart kendt og feteret. Selv i denne situation, hvor hun kort genser Anders, fornemmer man dobbeltheden og måske en vis tomhed. Hun drages mod begge verdener. Som en ekstra krølle på historien viser det sig, at Anders i mellemtiden er blevet gift med Trine. Sådan kan det gå.

    Læsernes nysgerrighed med hensyn til Louises fremtid kan ikke stilles, idet forfatteren netop har lavet epilogen for ikke at føle sig fristet til at fortsætte i en uendelig "soap-opera".

    Sprog og indhold

    Hanne-Vibeke Holst skriver i et mundret, ægte sprog præget af humor og en god iagttagelsesevne. Hun øser af egne erfaringer fra blandet andet den lille by i Vendsyssel, hvilket de to Maja-bøger, Hejsa, Majsa! og Ud af røret, Maja , også vidner om.

    Det er begge letlæsningsbøger om Maja på 16-17 år. De er nok enkle i sproget, men indholdet er både vigtigt og vægtigt for piger på 13-15 år. De sluger dem den dag i dag, selv om den første blev skrevet i 1980. Hanne-Vibeke Holst rammer noget vigtigt, og hun kan den kunst at holde læseren fast.

    Her er der tale om den første kærlighed og de første erotiske erfaringer beskrevet med stor nænsomhed. Men også her handler det om at finde ud af, hvem man er. Maja er forelsket i Niels og vil gerne "komme sammen" med den mere erfarne dreng; men i den sidste ende gælder det om at "komme ud af røret", komme videre og prøvet noget.

    Bøgerne foregår i et bestemt middelklassemiljø, som jo ikke alle er en del af; men de repræsenterer en almen udvikling, som de fleste piger kan identificere sig med.

    Bibliografi

    Bøger for børn og unge

    Hejsa, Majsa
    Hejsa, Majsa

    Hanne-Vibeke Holst

    1980. 1. del af serie

    Ud af røret, Maja
    Ud af røret, Maja

    Hanne-Vibeke Holst

    1981. 2. del af serie

    Til sommer
    Til sommer

    Hanne-Vibeke Holst

    1985. 1. del af serie

    Nattens kys
    Nattens kys

    Hanne-Vibeke Holst

    1986. 2. del af serie

    Hjertets renhed
    Hjertets renhed

    Hanne-Vibeke Holst

    1990. 3. del af serie

    Mor er løbet hjemmefra
    Mor er løbet hjemmefra

    Hanne-Vibeke Holst

    1986

    Fyrværkerifabrikken Lille Lue
    Fyrværkerifabrikken Lille Lue

    Hanne-Vibeke Holst

    1998 (drama)

    Louise-trilogien 1999 (samlet udgave af: Til sommer; Nattens kys; Hjertets renhed).
    Louise-trilogien 1999 (samlet udgave af: Til sommer; Nattens kys; Hjertets renhed).

    Hanne-Vibeke Holst

    Teaterstykke

    En flig af himlen
    En flig af himlen

    Hanne-Vibeke Holst

    1987

    Filmmanuskript

    Dagens Donna
    Dagens Donna

    Hanne-Vibeke Holst

    1990 Musik og tekst på CD

    Læs mere om Hanne-Vibeke Holst

    Storesøster og slyngveninde - om Hanne Vibeke Holsts forfatterskab

    Bo Green Jensen

    1991. I: Plys, 5, 1991, s. 34-40), 1991. (81.0105)

    Forfattere fortæller
    Forfattere fortæller

    1995 (81.67)

    Vilde veje
    Vilde veje

    Steffen Larsen

    1995 (81.67)

    Forfattere i skolen: 1996 (81.67)
    Forfattere i skolen: 1996 (81.67)

    Tove Holst

    Hanne-Vibeke Holst
    Hanne-Vibeke Holst

    Jytte Pedersen

    1997 (99.4 Holst, Hanne-Vibeke)

    Hør mere om Hanne-Vibeke Holst

    Hanne-Vibeke Holst. Produceret af Jens Christian Jensen og Ole Christensen
    Hanne-Vibeke Holst. Produceret af Jens Christian Jensen og Ole Christensen

    Hanne-Vibeke Holst

    1993 (kassettebånd) (99.4 Holst, Hanne-Vibeke)

    Om forfatteren

    Hanne Vibeke Holst

    Hanne-Vibeke Holst’ egen hjemmeside

    Litteratursiden

    Lille portræt om Hanne-Vibeke Holst

    Litteraturpriser.dk

    Her får man de vigtigste pejlemærker i Hanne-Vibeke Holsts forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.

    Gyldendal

    En kort introduktion til Hanne Vibeke Holst med en oversigt over udgivelser hos forlaget Gyldendal.

    Kvinfo - Dansk Kvindebiografisk Leksikon

    Uddybende portræt af Hanne-Vibeke Holst, herunder om hendes evne til at kommentere verden og om at tage stilling.

    Søgning i bibliotek.dk

    Emnesøgning på Hanne-Vibeke Holst