”Jeg må langsomt trappe ned. Det skal jeg altså, ellers bliver jeg hundesyg. Jeg har talt alle pillerne. Jeg endda lavet en lille kalender. Et skema. Men de sidste fire piller har nærmest ikke virket, og jeg fryser vildt meget. Det virker aldrig helt.”
”X’et ud”, upagineret.
I ”X’et ud” følger vi Doug, der er en ung performancekunstner, og som sådan, en videreudvikling af Keith fra ”Sort hul”. I værkets første sekvens optræder Doug i Hergés rene tegnestil – ligne claire – og er på den måde ikoniseret, i forhold til den mere realistiske skildring af Doug der følger. I en slags hallucination, besøger han en fremmed verden gennem et hul i sit soveværelse. Han har en sort Tintin-krølle, og en sort kat (i stedet for Terry, den hvide hund).
Da vi kommer tilbage på historiens realplan, ser vi at Doug ligger i sengen, tungt bedøvet af piller, med en hovedskade og en seriøs depression. I en række flashbacks ser vi episoder fra Dougs fortid, hans tiltrækning af den mystiske installationskunstner Sarah, Dougs egen performance som ”Nitnit”, der læser cut-up tekster op med en skrattende båndoptager om nakken påført Tintin-maske, og Dougs syge far.
Man er ikke helt klog på, hvad der sker efter endt læsning af ”X’et ud”, og det gør heller ikke noget, for Burns’ ærinde er nødvendigvis at fortælle en konventionel historie. Tilgangen minder om den i ”Sort hul”, der er en række symboler, der optræder gennem historien, bl.a. æg. Som det rødklattede æg fra forsiden, der uundgåeligt fører tankerne hen på kæmpesvampene fra ”Tintin og den mystiske stjerne”, eller titlens X’et ud, der både kan henvise til den pilleoversigt, Doug krydser af, eller den unge punkbevægelses ønske om at melde sig ud af samfundet. Burns har sat farve på sine tegninger i værket, og de vibrerer på siden. ”X’et ud” er et stærkt værk, der ikke mindst imponerer i sin brug af symboler og tematiske og visuelle spor.
Charles Burns
Charles Burns er ikke bange for at tage af hovedstolen. Hans monumentale mesterværk ”Sort hul”, tager udgangspunkt i hans high school tid i 1970’erne, og i sin nye trilogi der starter med ”X’et ud”...
Læs hele forfatterportrættet
