*Seneste udgivelse

Charles Burns

Emneord:

Hovedforfatter

Christian Jess Rasmussen
cand.mag., 2013

Charles Burns er ikke bange for at tage af hovedstolen. Hans monumentale mesterværk ”Sort hul”, tager udgangspunkt i hans high school tid i 1970’erne, og i sin nye trilogi der starter med ”X’et ud”, fortsætter han med sin tid i kunstskolemiljøet og den spirende punkscene i slutningen af samme årti. Hans sikre tegnestil er let genkendelig, hver ramme står som en fastfrosset skive af tid. Hans univers er ofte grotesk og absurd, med et stærkt erotisk indhold, men kernen i hans historier er noget så gammeldags som den første forelskelse og den store kærlighed. Han fortæller sine historier ved hjælp af symboler og underbevidste motiver, der konstant dukker op på kryds og tværs.

Baggrund

Charles Burns blev født i Washington D.C. den 27. september 1955, men voksede op i byen Seattle, som familien flyttede til i 1965. Faren var optaget af både kunst og tegneserier og købte bl.a. Tintin-tegneserier til Burns, en karakter, han senere skulle bruge i sine egne værker. Om sin High School-tid i Seattle siger Burns: ”Jeg var det barn der tegnede i High School, og jeg havde ikke rigtig nogen fornemmelse for mig selv, andet end at jeg gerne ville være kunstner, og det vidste jeg ikke hvad var, så jeg gik på en kunstskole. Jeg var ekstremt naiv.” (Chris Randle: It’s not like, here’s Anti-Tintin: An Interview with Charles Burns. Randomhouse, 11-29-2012).

”Eliza siddende nøgen på et lyserødt håndklæde. Så smuk, at jeg kunne dø. Hun koncentrerede sig, fuldstændig fokuseret på sin tegneblok, men nåh, Gud … hendes hale. Hendes nuttede lille hale der langsomt bevægede sig frem og tilbage, lavede et vifteformet aftryk i støvet. Hun er den ene, det er hun virkelig. Det ved jeg nu.”

”Sort hul”, upagineret.

Tegning: Selvportræt

Født
27. september, 1955.
Uddannelse
Kandidat fra University of California, Davis.
Debut
Curse of the Molemen. Kitchen Sink, 1986.
Priser
Harvey Award, 1998 m.fl. Eisner Award, 2006.
Seneste udgivelse
Sukkerkranie. Fahrenheit, 2021. (Sugar skull, 2014). Oversat af Zille Gellert.
Inspiration
Robert Crumb.
Genre
Grafiske romaner

Burns tog på en kunstskole i Oakland, Californien. En tid han senere ville beskrive i sit værk “X’et ud”. På kunstskolen eksperimenterede han med sin udtryksform, han prøvede både fotografi, skulpturer, performancekunst og video, men vendte tilbage til tegneserierne efter at han blev færdig.

Han begyndte at udkomme i magasinet RAW i starten af 1980’erne. Bladet var bl.a. stiftet af Art Spiegelman, der senere skulle vinde en Pulitzer-pris for sin Holocaust-tegneserie ”Maus”. Forlaget bag RAW trykte også to af Burns’ bøger ”Big Baby” og ”Hard-Boiled Defective Stories”. I midten af 80’erne boede han kortvarigt i Italien, og blev inspireret af tegneseriescenen der. Mellem 1994 og 2004 udgav Charles Burns de 12 kapitler, der skulle bliver samlet til ”Sort hul” i 2005 – hans vigtigste værk. Samtidig levede han af illustrationsopgaver, f.eks. for magasinet ”The Believer”. Han designede også pladecovers og leverede illustrationer til reklamekampagner.

I 1999 fik han en udstilling med sine værker på Pennsylvania Academy of the Fine Arts. Den samlede udgave af ”Sort hul” udkom i 2005, og er siden blevet hyldet som en nyklassiker inden for tegneseriegenren. Burns startede et nyt projekt i 2010, en trilogi hvoraf de to første bind er udkommet – ”X’et ud” og ”The Hive”. Han bor i Philadelphia med sin kone og to døtre.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

I sine værker har Charles Burns ofte taget udgangspunkt i sin egen opvækst. ”Sort hul” handler om den svære teenagetid, high school, den første forelskelse og de første seksuelle erfaringer, placeret i Burns’ egen by Seattle, omkring 1974.

I ”X’et ud” er vi et par år længere fremme, i 1977 omkring San Francisco, i et kunstskolemiljø med folk i begyndelsen af 20’erne, ligesom Burns selv var dengang: ”Jeg var i Bay Area, dengang alle de her ting begyndte at ske. Efteråret 1977, jeg var der og var begyndt at se de bands der var der. Alting gik meget hurtigt. Det var noget jeg virkelig nød (…), så jeg ville skrive en historie der handlede om præcis den tid.” [1].

Oven i det selvbiografiske spor kommer Burns’ næsten freudianske brug af symboler, hans metaforiske motiver og hans brug af associationer og drømmelogik frem for en mere konventionel fortællemåde. I ”Sort hul” optræder den vaginale åbning som gennemgående motiv, fra et snit i en død frø, en revnende hud, en kødpølse-sandwich, et sår under foden.

Hertil kommer en række motiver, som ikke umiddelbart kan tolkes i en retning, men som ikke desto mindre skaber en sammenhæng i værket, og en næsten ubevidst destabilisering i læseoplevelsen. I ”Sort hul” er det f.eks. en klippebue, som optræder både som konkret, fysisk sted, i en slanges bugtning og i en mareridtsagtig drøm. I ”X’et ud” optræder cirkelformen som gennemgående motiv, en spands åbning, en dørtelefons runde højttaler, et metafysisk hul i væggen, et brændehul i et sengetæppe osv.

Selvom Burns’ værker har det med at syre ud, set i forhold til konventionelle historier, er de fantastiske elementer der optræder som regel allegoriske repræsentanter for nogle almenmenneskelige erfaringer. Gennemgående drejer det sig om overgangen til voksen, teenageliv, seksualitet og perversion, isolation og udstødelse og ja, kærlighed.

Beslægtede forfatterskaber

Som så mange tegneserieskabere fra Burns’ generation er han inspireret af de amerikanske satiretegneserieblad ”MAD Magazine” (1952-2004), som han læste i samlede sort/hvide reproduktioner: ”Min far havde genoptryk af Harvey Kurtzmans MAD-tegneserie. De var små Ballantine paperbacks; Oprindeligt var de i farver, men de her var i sort og hvid.” [1].

Burns begyndte at tegne i sort/hvid, og efterligne stilen fra MAD. Han var også glad for romantiske tegneserier, som blev spyttet ud i 60’erne: ”Sidst i 70’erne købte jeg stakkevis af romantiske tegneserier fra 60’erne til min kæreste. På en måde var det for sjov, men vi nød dem faktisk begge to.” (Chris Randle: It’s not like, here’s Anti-Tintin: An Interview with Charles Burns. Randomhouse, 2012-11-29).

Det romantiske inkorporerer Burns både eksplicit i ”The Hive”, hvor Doug og hans kæreste Sarah læser de samme romantiske 60’er-tegneserier som Burns selv gjorde, og implicit i sit valg af tema, der ofte har det romantiske som omdrejningspunkt.

Burns er også inspireret af William S. Burroughs syrede beat-bøger fra 1950’erne og 60’erne. Især ”Naked Lunch” fra 1959, hvis drømmeverden ”The Interzone”, placeret i et alternativt, marokkansk Tanger, er en direkte inspiration for paralleluniverset i ”X’et ud”, der også har tydelige marokkanske træk. Tegneseriemæssigt var det Robert Crumbs tegneserier og hans blad ”Weirdo” (1981-1983), der især gjorde det legitimt at skildre det underlige og det perverse, uden nødvendigvis at blive stemplet som pervers.

De underlige væsener, der optræder i Burns værker, som f.eks. sushivæsenerne eller de andre mystiske skabninger fra ”The Hive”, er inspireret af den ordløse tegneserietegner Jim Woodrings værker. Woodring er ligeledes fascineret af at udtrykke noget underbevidst ved hjælp af symboler og associationer.

Charles Burns er gode venner med en anden stor amerikansk tegneserieskaber, Daniel Clowes, og de to har da også mange tematiske ligheder. Især er lighederne tydelige i Clowes’ tidligere værker, som ”Like a Velvet Glove Cast in Iron” fra 1993, hvor der også optræder mærkelige væsener, og som handler om feticher og seksualitet.