Art Spiegelman

Emneord:

Hovedforfatter

Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., december 2024

Jøderne er mus, mens nazisterne er katte i tegneserietegner og forfatter Art Spiegelmans grafiske roman ”Maus”, som fortæller historien om at være første og anden generations overlevende efter holocaust. Det selvbiografiske værk med de antropomorfe dyr skildrer krigens gru og dens konsekvenser for flere generationer i en jødisk familie, men stiller også skarpt på fordomme og stereotyper. I sin karriere har Spiegelman ligeledes stået bag ikoniske forsideillustrationer til tidsskriftet The New Yorker, illustreret et erotisk langdigt og skabt en bog om at være vidne til terrorangrebet 11. september.

Baggrund

Itzhak Avraham ben Zeev Spiegelman, som siden blev kaldt Art Spiegelman, blev født i Stockholm i 1948. Hans forældre var polskfødte, jødiske flygtninge, der under 2. Verdenskrig mirakuløst overlevede udryddelseslejren Auschwitz. Det meste af deres familie, inklusive deres førstefødte søn, døde under krigen. I 1950 flyttede den lille Archie med sine forældre til USA og slog sig ned i New York-bydelen Queens. Som barn udviste han et stort kunstnerisk talent, og hans virke som tegneserietegner begyndte allerede i teenageårene. Fra 1965-68 studerede han kunsthistorie og filosofi på et universitet i New York, men droppede ud, da hans mor begik selvmord.

”Jeg ville ikke høre mere, men han fortsatte. Den kroppe kom med en elevator til alle de mange ovne – og i hver ovn brændte 2 eller 3 ad gangen. Sådan et sted endte min far, min søster, min bror og mange andre.”

”Maus”, s. 231.

Foto: Thomas Emil Sørensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Født
15. februar 1948 i Stockholm, Sverige.
Uddannelse
Uddannelse i kunst fra School of Visual Arts, New York City.
Debut
Maus I: A Survivor’s Tale: My Father Bleeds History, 1986. Graphic novel.
Litteraturpriser
Inkpot Award, 1987. Adamsonstatuetten, 1988. Urhunden, 1988. The Pulitzer Prize in Special Citations and Awards, 1992. Eisner Award, 1992. Grand Prix, 2011. The National Jewish Book Awards, 2011. The Edward MacDowell Medal, 2018. The Great Immigrants Award, 2020.
Seneste udgivelse
Den vilde fest - Joseph Moncure Marchs ukendte mesterværk illustreret af Art Spiegelman. Politisk Revy, 2018. Grafisk roman. Oversat af Peter Laugesen.
Inspiration
Winsor McCay, George Herriman, Will Eisner og dyrefabler.

Art Spiegelman var i 1970’erne del af det avantgardistiske tegneseriemiljø i New York og med til at skabe antologien ”Arcade”. Hans første tegneseriestriber med jøderne som mus og nazisterne som katte, inspireret af forældrenes holocausthistorie, blev sammen med historien ”Prisoner on the Hell Planet”, der forsøgte at forstå moderens selvmord, trykt i bogen ”Breakdowns” (1977). Samme år blev Art Spiegelman gift med den franskfødte designer Françoise Mouly. I 1980 startede de det eksperimenterede tegneseriemagasin Raw. De følgende år fik de to børn sammen.

Første del af Art Spiegelmans grafiske roman ”Maus” udkom i 1986 og blev hurtigt anset for at være et hovedværk inden for genren og et vigtigt bidrag til holocaustskildringen. Fra 1993 var Spiegelman tilknyttet tidsskriftet The New Yorker som skribent og illustrator og skabte her flere ikoniske forsider. I 1994 illustrerede han et fortællende langdigt af Joseph Moncure March, ”The Wild Party”. Han forlod i 2003 sit job på The New Yorker for at hellige sig arbejdet med ”In The Shadow of the No Towers”, der udkom i 2004 og skildrer terrorangrebet i New York 11. september og dets politiske konsekvenser.

I 2006 bidrog Spiegelman til debatten om karikaturtegninger og ytringsfrihed med et essay i Harper’s Magazine ledsaget af en gengivelse af de omdiskuterede tegninger. Ifølge Spiegelman var det vigtigt at afmystificere tegningerne ved at vise dem frem og tolke på dem: ”En åben diskussion fremmer forståelse, mens en undertrykkelse af tegningerne tilskriver dem alt for stor indflydelse.” [1].

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Art Spiegelman fortæller i et interview med BBC fra 1992 om baggrunden for skabelsen af ”Maus”. Udgivet af BBC Archive.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Grafiske romaner er sammenhængende og ofte komplekse tegneseriefortællinger, hvor figurerne også udvikler sig mere, end man typisk ser det i traditionelle tegneserier. Selvrefleksion og en blanding af selvbiografisk materiale og fiktion er ligeledes ofte et træk ved genren. Et sådant værk er Art Spiegelmans ”Maus”, hvor han fortæller sin jødiske families traumatiske historie under 2. Verdenskrig og samtidig skildrer den effekt, det har haft på hans eget liv. Det at være anden generations overlevende, med alt hvad det indebærer af sorg og skyldfølelse, er et af værkets temaer. Et andet er fordomme og stereotyper. Det udfolder Spiegelman med et billedsprog, der læner sig op ad både karikaturtegningen og dyrefablen, når han lader nazisterne jage og dræbe de jøder, som i bogen er mus.

I 2015 forklarede Spiegelman, at satiretegninger og tegneserier repræsenterer en umiddelbar form for kommunikation, fordi de virker på samme måde som hjernen: ”Vi tænker i små, enkle billeder og små udbrud af sprog. Det er meget komprimeret, og ofte er de bedste ting, der sker i tegneserien, meget komprimeret og kogt ned, og man må folde dem ud igen i sit hoved, siger Spiegelman. Disse komprimerede billeder gør indtryk, og hvis det indtryk er kalibreret rigtigt, kan det overvinde sine racistiske rødder. ”Maus” har sit udgangspunkt i racisme, ikke kun min fars historie, men ved at bruge en gnaver som symbolet for jøder og nazisterne som rovdyrsagtige katte (…) Der er en form for fornærmelse indbygget i det. Der er arbejdet med det. Det er ikke bare slugt og genbrugt.” [2].

Både metarefleksion om bogprojektet og humor kendetegner også ”Maus”. Det kommer f.eks. til udtryk i tegnerens overvejelse, om hans franske kone skal tegnes som en frø eller måske som en kanin eller en hund. Hun ender dog med selv at påpege, at hun skal tegnes som en mus, da hun er konverteret til jødedommen. Med Spiegelmans livfulde illustrationer til ”Den vilde fest” – et narrativt langdigt på vers af Joseph Moncure March – fik værket et nyt udtryk. Digtet er en hyldest til jazzens rytmer og til livet, men er også en skildring af et orgie, der ender fatalt.

Beslægtede forfatterskaber

Den grafiske roman blev for alvor etableret med den amerikanske tegneserieskaber Will Eisners ”A Contract with God” (1978) (”En kontrakt med Gud”, 1979), som han gav undertitlen ”a graphic novel”. Eisner er også en af de tegneserietegnere, som Spiegelman selv har fremhævet som en inspirationskilde. En anden amerikansk grafisk roman er Chris Wares ”Jimmy Corrigan: The Smartest Kid on Earth” fra 2000 (”Jimmy Corrigan: Den klogeste dreng i verden”, 2010), som blandt andet – ligesom man ser det i ”Maus” – handler om forfatterens forhold til hans far.

Andre skabere af grafiske romaner med biografisk afsæt er den iransk-franske Marjane Satrapis tobindsværk om hendes barndom, ”Persepolis” (2000-2003), og den franske tegneserietegner David B.s personlige beretning om at have en bror med epilepsi, ”L’ascension du haut mal” (1996-2003) (”Det store onde”, 2006). Franske Pascal Crocis grafiske roman ”Auschwitz” fra 2005 bygger ligesom ”Maus” også på en historie om at være jøde i en kz-lejr.

Med sin fortælling baseret på sin fars oplevelser under 2. Verdenskrig er Art Spiegelman også del af den såkaldte vidnesbyrdlitteratur. Kendte eksempler på forfattere, der overlevede holocaust og bærer vidnesbyrd om det i deres bøger, er Primo Levi, Elie Wiesel og Paul Celan.

Joseph Moncure Marchs ”Den vilde fest”, som Art Spiegelman illustrerede i midten af 1990’erne, indskriver sig i den litteratur, der skildrer de brølende 1920’ere i et USA præget af fremgang og ny seksuel frigørelse. Den amerikanske forfatter F. Scott Fitzgeralds roman ”The Great Gatsby” fra 1925 (”Den store Gatsby”, 1948) er et andet eksempel på en tragisk kærlighedshistorie, der udspiller sig i New York i de vilde 1920’ere præget af dekadence, overflod og jazzmusik. Det eksperimenterende og erotiske i det fortællende langdigt af Moncure March har også inspireret senere forfattere, som William S. Burroughs fra den såkaldte beatgeneration. Burroughs, der blandt andet er kendt for romanen ”Naked Lunch” fra 1959 (”Nøgen Frokost”, 1967) har udtalt, at digtet ”The Wild Party” var en af grundene til, at han ønskede at blive forfatter.