
Frank Miller
- Redaktionenjuli 2026
- Samuel Krygierjournalist, 2005
Intro
Frank Miller er en af den moderne tegneseries største pionerer. Med sit arbejde på serien “Daredevil” og hovedværket “Batman: The Dark Knight Returns” i 1980'erne er han med til at genopdage den klassiske superhelt i en ny og mere realistisk udgave. I 1990'erne er han mest kendt for sin yderst hårdkogte film noir inspirerede serie “Sin City”, der nu også har fundet vej til biograflærredet. Millers forfatterskab karakteriseres ved en stor interesse for udviklingen af det amerikanske samfund. Ved sin brug af superhelten som billede på hvad der er godt og skidt i USA, har han formået at skabe særdeles slagkraftig social kritik med ætsende satiriske elementer. Millers visuelle kendetegn er hans meget dynamiske kampscener og især hans brug af lys og skygge til at skabe ekspressionistiske skildringer af storbyens underverden.
Baggrund
Frank Miller blev født i byen Olney i staten Maryland. Hans far var katolik, og moderen var kvæker. Da han var ganske ung, flyttede familien til det landlige Vermont, hvor han voksede op. Millers interesse for tegneserier begyndte allerede før, han kunne læse. Hans far var omrejsende sælger, og hver gang han kom hjem fra New York, havde han en stak tegneserier med til sønnen. Hurtigt blev Miller en stor fan, og i en del år var tegneserierne et centralt omdrejningspunkt i hans liv. Miller begyndte selv at producere serier på sammenhæftede stykker papir, og som syvårig proklamerede han stolt til sin mor, at han ville lave tegneserier resten af sit liv. Som trettenårig begyndte han dog at skifte fokus væk fra superheltene for i stedet at bruge tid på kriminallitteratur. Det var især Raymond Chandler, Dashiell Hammet og Mickey Spillane, der fangede hans interesse med historier om hårdkogte detektiver og sexede femme fatales .
”Miller begyndte selv at producere serier på sammenhæftede stykker papir, og som syvårig proklamerede han stolt til sin mor, at han ville lave tegneserier resten af sit liv. Som trettenårig begyndte han dog at skifte fokus væk fra superheltene for i stedet at bruge tid på kriminallitteratur.”
I 1975 blev den kun 18-årige Miller medlem af den eksklusive klub Apa-5, hvor amatørkunstnere udvekslede egne produkter og gav hinanden konstruktiv kritik. Det var i samme periode, at han begyndte at foretage jævnlige rejser til New York for at besøge den kendte tegneserietegner Neal Adams' tegnestudie. Her fik han både undervisning og kritik.
Allerede i 1977, som blot tyveårig, tog Miller skridtet og flyttede permanent til New York for at leve som tegneserietegner. Han havde altid været tiltrukket af storbyen, og nu skulle han stå på egne ben og prøve at skabe sig et navn indenfor tegneseriebranchen.

Født
27. januar 1957 i Olney, Maryland, USA.
Uddannelse
Studentereksamen fra Union 32 High School.
Debut
“The Twillight Zone 84” i 1978.
Priser
Eisner Award for “Martha Washington: Give Me Liberty”, 1991. Eisner Award for “Sin City: A Dame to Kill For”, 1995). Eisner Award for “Sin City: The Big Fat Kill”, 1996. Harvey Award for “Sin City: Hard Goodbye”, 1996).Harvey Award for “Sin City: Family Values”, 1998. Eisner Award for “300”, 1999. Harvey Award for “300”, 1999.
Seneste udgivelse
Miller, Frank: Elektra. Fahrenheit, 2025. (Elektra - assassin, 1986 : What if, 1977 : Bizarre adventures, 1981). Oversat af Henrik List. Illustreret af Bill Sienkiewicz.
Genre
Grafiske romaner
Millers første professionelle arbejde udkom i bladet “Twillight Zone” , der blev udgivet af Gold Key Comics. Herefter fulgte et par numre af DC Comics’ “Weird War Tales” og Marvel Comics’ “John Carter: Warlord of Mars” og “Spectacular Spiderman” . Snart blev Miller fast tegner på Marvels serie “Daredevil” , der i 1960'erne var blevet skabt af forfatteren Stan Lee og tegneren Wally Wood. Daredevil-figuren var nu blot en afglans af fordums storhed, og serien solgte ikke særligt godt. Derfor var Marvel villige til at satse på denne relativt uprøvede, men talentfulde unge kunstner. Langsomt begyndte Miller også at overtage manuskriptdelen fra seriens forfatter Roger McKenzie, og med Miller bag roret blev “Daredevil” hurtigt en stor succes. Det fik resten af branchen til at kaste opmærksomme blikke mod den unge komet.
Efter næsten to år på “Daredevil” skiftede han i 1987 til Marvels konkurrent DC Comics for at lave den grafiske roman “Ronin”. DC gav Miller et tilbud, der var svært at afslå. Fuld kreativ kontrol med projektet samt royalties af salget. Det var uhørt i branchen, hvor selv de etablerede forfattere og tegnere ikke fik andet end deres faste månedsløn, og hvor redaktørerne til enhver tid kunne redigere og nedlægge veto, hvis de fandt noget anstødeligt i materialet. Samtidig mødte Miller farvelæggeren Lynn Varley, som han kort tid senere giftede sig med.
Næste store projekt blev den epokegørende “Batman: The Dark Knight Returns” fra 1989, der i dén grad cementerede Millers status som en af Amerikas vigtigste tegneserieskabere. Herefter fulgte en periode, hvor Miller selv kunne bestemme, hvilke forlæggere og figurer han ønskede at arbejde med. Hollywood var også blevet opmærksom på Millers fremragende fortælleteknik, og i starten af halvfemserne skrev han filmmanuskripterne til Robocop 2 og 3.
I 1993 skiftede han til det nyopstartede forlag Dark Horse Comics. Dark Horse specialiserede sig i at udgive tegneserier, hvor tegneserieskaberne havde total kreativ frihed til at forfølge deres kunstneriske visioner. Her begyndte Miller at lave serien “Sin City” , der skulle blive hans vigtigste fokus helt op til den dag i dag.
Udvalgte bøger
- Ronin
Frank Miller forlader i 1987 Marvel Comics til fordel for rivalen DC Comics for at lave den grafiske roman “Ronin” . Det er hans første værk med fuld kreativ kontrol over både det tekstmæssige og d...
Læs mere om bogen - Batman: Nattens ridder vender tilbage
Frank Millers “Batman: The Dark Knight Returns” (“Batman: Nattens ridder vender tilbage”, 1989) fra 1986 er en radikal og genrefornyende, men samtidig mytologiserende Batmanhistorie. Batmanfiguren ...
Læs mere om bogen - Grækenlands Alamo
“300” fra 1999 er et markant skift væk fra Millers vante skildringer af dystre amerikanske storbyer. Det er et historisk epos, der foregår i det antikke Grækenland. Historien handler om Kong Leonid...
Læs mere om bogen - Batman: The Dark Knight Strikes Again
I 2001 vender Miller tilbage til Batmanfiguren med den grafiske roman “Batman: The Dark Knight Strikes Back” . Men det er ikke en fortsættelse af mesterværket “Batman: The Dark Knight Returns ” i n...
Læs mere om bogen - Daredevil
Da Frank Miller begyndte at tegne og skrive “Daredevil” fra og med nr. 168 i 1981, havde serien i årevis været bygget over den traditionelle superhelteskabelon: En grotesk superskurk i et kulørt ko...
Læs mere om bogen - Sin City
I 1993 vender Miller sig bort fra de klassiske superhelte for i stedet at fokusere på den film noir og kriminallitteratur inspirerede fortælling i “Sin City: The Hard Goodbye” (“Sin City 1: Sin Cit...
Læs mere om bogen - ElektraLæs mere om bogen
Bibliografi
Tegneserier skrevet og tegnet af Frank Miller
Frank Miller
1981-1983. Danske udgivelser i Daredevil-serien: Dæmonen nr. 1. 1986. Dæmonen nr. 2. 1986. Dæmonen nr. 3. 1987. Dæmonen nr. 4. 1987
Frank Miller
1989. (Batman: The Dark Knight Returns. 1986)
Frank Miller
1989. Batman: The Dark Knight Returns. 1986
Frank Miller
1996
Frank Miller
2004. (Sin City: A Dame to Kill For. 2004)
Frank Miller
2008. (Sin City - the big fat kill, 1994). Oversat af Morten Lykkegaard
Frank Miller
2005. (Sin City - that yellow bastard, 1997). Oversat af Steffen P. Maarup
Frank Miller
2007. (Sin City - family values, 1997). Oversat af Steffen P. Maarup
Frank Miller
2008. (Sin City - hell and back, 2001). Oversat af Steffen P. Maarup
Tegneserier skrevet af Frank Miller
Frank Miller
1989. (Batman: Year One. 1987). Tegnet af David Mazzuchelli
Frank Miller
1989. (Daredevil: In Love and War. 1986). Tegnet af Bill Sienkiewicz
Frank Miller
1995. Tegnet af Dave Gibbons
Frank Miller og Brian Azzarello
2018. Oversat af Astrid Skov-Jakobsen
Frank, David Mazzucchelli og Christie Scheele Miller
Fahrenheit c/o Faraos Cigarer, 2021. Oversat af Henrik List.
Frank Miller
Fahrenheit c/o Faraos Cigarer, 2023. Oversat af Henrik List. Illustreret af Klaus Janson.
Frank Miller
Fahrenheit c/o Faraos Cigarer, 2023. Oversat af Henrik List. Illustreret af Klaus Janson.
Frank Miller
Fahrenheit c/o Faraos Cigarer, 2023. Oversat af Henrik List. Illustreret af Klaus Janson.
Frank-Miller
Elektra. Fahrenheit, 2025. (Elektra - assassin, 1986 : What if, 1977 : Bizarre adventures, 1981). Oversat af Henrik List. Illustreret af Bill Sienkiewicz
Tegneserier tegnet af Frank Miller
Roger McKenzie
1979-1980. Delvist udgivet på dansk i Dæmonen nr. 1. 1986
Dennis O'Neil
1988
Filmmanuskripter af Frank Miller
Om Frank Miller
Mark Salisbury
1999 Titan Books
Milo George
Chris Robersen (Red.)
2005. Troublemaker Publishing, 2005
Om illustratoren
Links
Kort biografi og en omfattende bibliografi over Frank Millers værker.
Anmeldelser og artikler om forfatterens bøger. Søg på 'Frank Miller'
Stor artikel om forfatteren
