Foto: Jean-Pierre Muller / AFP / Ritzau Scanpix

*Seneste udgivelse

Will Eisner

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2021

Hovedforfatter

Samuel Krygier
journalist, 2005

Will Eisner er en af tegneseriemediets store fortællere. Som ung var han med til at skabe fundamentet for den populære udbredelse af den amerikanske tegneserie, og næsten 30 år senere stod han for dens videre udvikling med opfindelsen af den grafiske roman.

Mest kendt er han for historierne om forbryderbekæmperen “The Spirit” og for den lange række grafiske romaner som “A Contract With God” og “To the Heart of the Storm”, der sammen har flyttet grænserne for, hvordan en tegneserie kan se ud, og ikke mindst hvad den kan indeholde.

I Eisners forfatterskab løber interessen for de socialt udstødte som en rød tråd gennem alle hans fortællinger. Han beskriver de helt almindelige mennesker, der af omstændighederne er tvunget til at forbryde sig mod lovene, både de juridiske og moralske, og som ender i ulykke. Eisners visuelle kendetegn er evnen til at blande realisme og ekspressionisme i sine skildringer af storbyens skyggesider.

Baggrund

William Erwin Eisner blev født af jødiske emigranter og voksede op i New York-bydelen Brooklyn. Moderen var rumæner og hjemmegående husmoder, og faderen var østriger med arbejde som kulissemaler i et jødisk teater. Børskrakket i 1929 og de efterfølgende depressionsår ruinerede familien, og Eisner måtte som dreng tage job som avissælger. I “Spirit 14” citeres han for, at “det var på det tidspunkt, jeg for alvor begyndte at interessere mig for tegneserier. Alle de store tegnere var i de aviser, jeg solgte”.

”De af læserne, som har været nede ved havnen... som har følt den isnende fugt krybe op fra vandet... som har hørt de dæmpede skridt umiddelbart før en forbrydelse bliver begået... de forstår den isnende frygt der fryser underverdens horder, når der er en forbryder på spil... det varer kun et øjeblik... et øjeblik fyldt med rædsel... så bliver der stille igen... indtil en politifløjte skærer gennem natten... fulgt af lyden af tunge støvletramp... og en kort og hektisk kamp... og morderen er fanget! Igen sænker stilheden sig... på politigården går lovens ubønhørlige maskineri i gang...”

“Spirit 16 - Opgør med Octopus”

Familien flyttede til en lejekaserne i Bronx, hvor de levede under trange kår. Will Eisner fik som 16-årig publiceret sin første tegning, en illustration til en artikel med titlen “The Forgotten Ghetto” om fattigdommen i Bronx til sin high school-avis. Efter skolen arbejdede han som reklametegner og illustrator på forskellige aviser og begyndte i 1935 at lave udkast til sine første, professionelle tegneserier. Debuten kom året efter i David McKay Publications' “Wow, What a Magazine!”, men bladet stoppede efter kun fire numre. Eisner startede i 1937 sammen med Samuel “Jerry” Iger tegnestuen Eisner-Iger Shop for at levere tegneserier til det hastigt voksende hæftemarked.

I 1939 fik Eisner et tilbud fra forlaget Quality Comics Group, som gik ud på at udvikle et 16 siders tegneserietillæg i hæfteformat til avisernes weekendudgave. Han trådte derfor ud af samarbejdet med Iger for at koncentrere sig om denne opgave. Det første hæfte med Eisners nye serie “The Spirit” kunne første gang læses i 1940. Det blev udgivet i næsten 5 millioner eksemplarer i over tyve forskellige aviser. Efter Amerikas indtræden i 2. Verdenskrig blev Eisner indkaldt til hæren i 1942. Militærtiden gav ham imidlertid mulighed for at fortsætte som tegner. Eisner fik en hel del illustrationsopgaver for Pentagon, og han producerede en lang række illustrerede manualer til brug ved vedligeholdelsen af militært materiel.

Foto: Jean-Pierre Muller / AFP / Ritzau Scanpix

Født
6. marts 1917 i Brooklyn, New York, USA. Han døde 3. januar 2005.
Uddannelse
Studentereksamen fra De Witt Clinton High School.
Debut
Serierne “Harry Karry” og “The Flame” i hæftet “Wow! What a Magazine!” i 1936.
Priser
Milton Caniff Lifetime Achievement Award, 1995. Harvey Award for Best Graphic Album of Original Work for Last Day in Vietnam, 2001. The National Federation for Jewish Culture Lifetime Achievement Award, 2002.
Forlag i Danmark
Bogfabrikken.
Seneste udgivelse
En kontrakt med Gud. Fahrenheit, 2021. (A contract with God and other tenement stories, 1978). Oversat af Paw Krogsbæk Mathiasen. (3. udg.).
Genre
Grafiske romaner

Efter krigens afslutning i 1945 vendte Eisner tilbage til “The Spirit”, og i 1948 startede han sit studio, American Visuals, med det formål først og fremmest at producere tegneserier til undervisning og reklame. Eisner giftede sig i 1950 med Ann Louise Weingarten, og samme år begyndte American Visuals at arbejde for den amerikanske hær. De producerede blandt andet instruktionsmagasinet P.S. med den lidt tumpede Joe Dope som gennemgående figur. På grund af arbejdet med American Visuals stoppede Eisner Spirit-serien i 1952, og i de næste 25 år holdt han sig stort set væk fra den offentlige tegneseriescene.

I 1974 begyndte Eisner at undervise på School of Visual Art i New York, og i midten af 1970'erne leverede han igen bidrag til det etablerede tegneseriemarked i form af en stribe satiriske tegneserier i bogform, der tog forskellige emner som astrologi og forældre under kærlig behandling. I 1978 introducerede han med udgivelsen af “A Contract With God” et nyt begreb inden for tegneseriemediet i amerika: graphic novels. Denne nye genre udviklede han i de følgende år i en lang række banebrydende værker.

Eisner nedskrev i 1985 sine erfaringer indhentet gennem 50 års arbejde med tegneserier i bogen “Comics & Sequential Art”, og de er delvist bygget over hans forelæsninger fra School of Visual Art. I 1987 indstiftes The Eisner Award, den amerikanske tegneseriebranches svar på en Oscar.

Eisner stoppede med at undervise på School of Visual Art i 1993, da han flyttede til Florida med sin kone. Han fortsatte dog med at producere grafiske romaner af høj kvalitet helt op til 2005, hvor han dør efter en by-pass operation.

Udvalgte bøger

Barndommens gade

I 1987 laver Eisner en skæbnefortælling, der har en beboelsesejendom som omdrejningspunkt. I den konceptuelt forbundne grafiske novellesamling “The Building” (“Bygningen”, 1989), følger man de forskellige mennesker, der bor i den, og som sammen er med til at give dette objekt af beton og stål sit helt eget unikke liv. Det er dog først i hovedværket “Dropsie Avenue” fra 1995 (“Dropsie Avenue”, 1995), at han breder fortællingen ud til at dække en hel boligblok. Dropsie Avenue er den fiktive boligkarré i Bronx, som optræder i næsten alle Eisners grafiske romaner om livet i New York. Han præsenterer os for gadens historie. Fra den i sin tid bliver grundlagt af hollandske nybyggere, til den næsten 500 år senere bliver lavet om til et parcelhuskvarter. Man følger en række gennemgående figurer, der hver gennemlever tragedier og solstrålehistorier. Vi ser hvordan byrummet udvikler sig med opfindelsen af højhusene, og hvordan de mange emigranter hver især tilfører stedet deres eget særpræg. Eisners ambitiøse projekt bruger gaden som et billede på Amerikas udvikling som nation. “Dropsie Avenue” er hele vejen igennem spækket med historiske og politiske referencer. Fra 2. Verdenskrig til krigen i Vietnam, fra økonomisk depression til national højkonjunktur, og fra de etniske minoriteters status som fremmede i et nyt land til deres senere selvforståelse som fuldblodsamerikanere.

Alle personernes små historier er beskrevet med Eisner karakteristiske indføling i almindelige menneskers liv. Det gælder både den handicappede Rowena, der drømmer om prinsen på den hvide hest, men også Red, der forlader sin elskede for at deltage i Vietnamkrigen, kun for at vende tilbage som en bitter krøbling.

Det ondes rod

Fagin the Jew” fra 2003 er en metafiktiv, biografisk skildring af jøden Fagin, skurken fra Charles Dickens' “Oliver Twist”. Eisner har tidligere kastet sig over litterære klassikere og omsat dem til tegneserieform: Det drejer sig om Brødrene Grimm i “The Princess and the Frog” fra 1999 (“Prinsessen og frøen”, 1999), Miguel de Cervantes i “The Last Knight: An Introduction to “Don Quixote”” fra 2000 og Herman Melville i “Moby Dick” fra 2001 (“Den hvide hval - Historien om Moby Dick”, 2001).

Eisner ønsker med “Fagin the Jew” at gøre op med det stereotype billede som Dickens tegner af jøden Fagin: Den onde gamle mand, der leder Oliver Twist og alle de andre drenge i fordærv. I stedet fortælles historien fra Fagins synsvinkel, og beskriver hans barndom som emigrant i London. Fagins familie er flygtet fra Østeuropas jødeforfølgelse og intolerance til den engelske hovedstad i håb om et bedre liv. Men for at overleve må de ty til småkriminalitet og svindelnumre. Da faderen dør, bliver Fagin som 13-årig taget ind som tjener hos en rig jødisk købmand, men efter en affære med dennes datter bliver han sat på gaden og vender tilbage til sin kriminelle løbebane. Efter et fængselsophold i en fjern straffekoloni og et forgæves forsøg på en tilbagevenden til dydens smalle sti, vender Fagin hjem til ghettoen i London. Her opbygger han et netværk af fattige gadebørn, der mod kost og logi arbejder som lommetyve for ham. Herefter følger historien om Oliver Twist, som vi kender fra Dickens fortælling.

Eisner afslutter sit værk med en indirekte appel til forfattere og kunstnere om at vægte deres ord med omhu. Fagin er ganske vist stadigvæk en skurkagtig person, men Eisner formår i sit portræt at nuancere karakteren, og han undergraver dermed de antisemitiske aspekter af den. Derfor er det lettere som læser at forstå Fagins handlinger og den kriminalitet, som han er nødt til at begå for at overleve.

“Fagin the Jew” er gennemsyret af den medmenneskelighed, vi kender fra andre af Eisners værker. Det er stadig den lille mand, den fortabte og forspildte chancers mand, der bliver sat i fokus. Fagin prøver gang på gang at slippe væk fra sit kriminelle liv, men han er underlagt strukturer, som han ingen indflydelse har på. Ret beset har Fagin intet alternativ til den kriminelle løbebane. Det gør ikke nødvendigvis Eisner til determinist, men han er helt sikkert kritiker af vrangfordeling og social uretfærdighed.

Amerikas store visuelle fortæller

Will Eisner var med til at udvikle og præge tegneseriemediet igennem det meste af det 20. århundrede. Stort set alle amerikanske tegneserieskabere siden 1940'erne står på den ene eller den anden måde i gæld til ham. Han var i sin tid arbejdsgiver og mentor for så legendariske navne som Bob Kane, Jack Kirby og Joe Kubert, og han var inspirationskilde for kunstnere og teoretikere som Frank Miller, Art Spiegelman, Alan Moore og Scott McCloud.

Will Eisner var en foregangsmand i mere end én henseende. Han revolutionerede i løbet af sin næsten 70 år lange karriere tegneserien adskillige gange, både som branche og som udtryksform, og han kæmpede hele tiden for at gøre mediet til en selvstændig og respektabel kunstform. Han var en af de første til at nedfælde sine betragtninger om tegneserien og dens virkemidler, og han skabte dermed en egentlig grammatik for udtryksformen til glæde for kommende udøvere og forskere. Som kunstner lod han sig aldrig binde af samtidens eller genrers skiftende konventioner men udvidede hele tiden spillerummet for, hvordan en tegneserie kunne fortælles, og ikke mindst hvad den kunne fortælle.

Eisners fortællinger er båret frem af psykologisk nuancerede og komplekse karakterstudier. I de vigtigste af hans værker fremstår historierne som langt mere end sofistikeret underholdning. De hæver sig op til at være en hvas kritik af de samfundsmæssige strukturer, som truer med at lade det enkelte menneske gå til grunde.

Relaterede forfattere

Spring karrusel over

Spring tilbage over karrusel

Bibliografi

Tegneserier af Will Eisner

Udgivelser i Spirit-serien. Dansk udgivelse:

The Spirit

Will Eisner

1940-1952

Link

Spirit 1

Will Eisner

1976

Intro

Baggrund

Født

Uddannelse

Debut

Priser

Forlag i Danmark

Seneste udgivelse

Genre

Udvalgte bøger

Barndommens gade

Det ondes rod

Amerikas store visuelle fortæller

Relaterede forfattere

Bibliografi

Tegneserier af Will Eisner

Udgivelser i Spirit-serien. Dansk udgivelse:

Andre tegneserier af Will Eisner

Andre værker af Will Eisner

Om Will Eisner

Links