Foto: Geraint Lewis/Writer Pictures/Ritzau Scanpix

*Seneste udgivelse

Alan Moore

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
februar 2025
Samuel Krygier
journalist, 2011

Hovedforfatter

Samuel Krygier
journalist, 2005

Alan Moore er en af sin generations mest nyskabende tegneserieforfattere. Med sin postmoderne tilgang til superheltegenren i værker som ”Swamp Thing”, ”League of Extraordinary Gentlemen” og milepælen ”Watchmen” har Moore gang på gang vist, at mainstreamtegneserien også kan behandle alvorlige og udfordrende temaer på lige fod med andre kunstarter. Moore har desuden gennem sine eksperimenter med tegneseriens form sat nye standarder for, hvordan tekst og billede kan kombineres. Dermed har han åbnet for revolutionerende nye tilgange til et medie, der ellers ofte er blevet affærdiget som både barnligt og ligegyldigt.

Baggrund

Alan Moore blev født og voksede op i byen Northampton, der geografisk er placeret midt i England. Faderen Ernest var arbejdsmand ved et lokalt bryggeri, og moderen Sylvia arbejdede på et trykkeri. Barndommen var præget af fattigdom, og da forældrene næsten hver dag var ude og tjene til det daglige brød, var Moore ofte overladt til sig selv. Han fik tiden til at gå ved at læse børnebøger om græske og nordiske legender og historier om Robin Hood og Hiawatha. Som syvårig blev Moore introduceret til amerikanske tegneserier, og han læste med stor glæde serierne om Superman og The Fantastic Four, hvis eventyrlige fortællinger var med til at skærpe hans fantasi. Snart var han udover superheltetegneserierne også bekendt med Will Eisners “The Spirit” og andre tegneserier af mere eksperimenterende karakter.

”Der var Mølmanden og Sorte Skygge og Gøgleren, og der var mig. Vi valgte at klæde os ud i skrigende operakostumer og formulere filosofien om det gode og det onde i enkle, barnlige vendinger, mens de ovre i Europa lavede mennesker til sæbe og lampeskærme. Vi blev somme tider respekteret, somme tider analyseret og oftest gjort til nar, og på trods af alle de overvejelser, jeg netop har gjort mig, tvivler jeg på, at de af os, der endnu er i live, er nået nærmere til en forståelse af, hvorfor vi egentlig gjorde det. ( ... ) Vi er blevet kaldt fascistiske og perverse, og selv om begge disse beskyldninger rummer en del af sandheden, giver de på ingen måde noget samlet billede af, hvordan det var.”

”Vogterne 1: Gøgleren”.

Foto: Geraint Lewis/Writer Pictures/Ritzau Scanpix

Født
18. november 1953, Northampton, England.
Uddannelse
Har gennemført folkeskolen.
Debut
Serien “Anon E. Mouse” i undergrundsavisen “Anon” i 1977 skrevet under pseudonymet Curt Vile.
Priser
Eagle Award for “Marvelman”, 1982. Eagle Award for “V For Vendetta”, 1983. Jack Kirby Comics Industry Award for “Swamp Thing”, 1985. Jack Kirby Comics Industry Award for “Watchmen”, 1987. Eisner Award for “Watchmen”, 1988. Hugo Award for “Watchmen”, 1988. Harvey Award for “Batman: The Killing Joke”, 1989. Eisner Award for “A Small Killing”, 1994. Harvey Award for “From Hell”, 1995. Eisner Award for “Supreme”, 1997. Harvey Award for “Supreme”, 1999. Eisner Award for “Tom Strong”, 2000. Harvey Award for “League of Extraordinary Gentlemen”, 2000. National Comic Lifetime Achievement Award, 2002. Eisner Award for “League of Extraordinary Gentlemen Volume II”, 2003.
Seneste udgivelse
Batman - den der ler sidst. Faraos Cigarer, 2024. Oversat af Per Vadmand. Illustreret af Brian Bolland.

Som syttenårig blev Moore smidt ud af skolen for at sælge LSD til de andre elever, og rektoren sørgede for, at Moore ikke kunne blive optaget på andre af de lokale skoler ved at skrive lange breve om, hvilken dårlige indflydelse han havde på de jævnaldrende studerende. Resultatet blev, at han måtte se sig om efter noget ufaglært arbejde for at forsørge sig selv, og han arbejdede blandt andet som portør og toiletrenser på et hotel.

Samtidig begyndte Moore at udforske sin kreative side ved at deltage i diverse happenings og digtoplæsninger arrangeret af Northampton Arts Lab. Her mødte han Phyllis, med hvem han giftede sig i 1974. Parret flyttede ind i en lille etværelses lejlighed, og for at tjene penge til husholdningen tog Moore et job på et kontor. Han hadede dog det kedelige arbejde som papirnusser og fortsatte i sin fritid med at tegne, skrive og følge andre kunstneriske indskydelser. Da Phyllis blev gravid med parrets første barn, datteren Leah, indså Moore, at han risikerede at være fanget i sit kontorjob resten af livet, og derfor tog han en drastisk beslutning. Han ville fremover satse på at blive professionel tegner. Kontorjobbet blev sagt op, og Moore begyndte at sende ansøgninger og udkast til striber til potentielle arbejdsgivere. Debuten kom i 1977 med serien ”Anon E. Mouse” i en undergrundsavis, og herefter fik Moore gradvist trykt flere af sine striber i lignende publikationer.

Udvalgte bøger

Moores gennembrud som tegneserieforfatter

Efter et par år indså Moore dog, at han ikke kunne tjene nok penge til den lille familie som illustrator, og han besluttede i stedet at koncentrere sig om at skrive. Moore blev hurtigt hyret til at lave serierne ”Marvelman” og ”V for Vendetta” til tegneserieantologien Warrior, og hos Marvel UK fik han muligheden for overtage serien ”Captain Britain”. Desuden var han begyndt at skrive længere serier for magasinet 2000 AD. I løbet af de næste to år blev Moore anerkendt som en af Englands bedste tegneserieforfattere, og man begyndte at lægge mærke til ham i Amerika. I 1983 blev Moore ringet op af redaktøren for DC Comics Len Wein, der tilbød ham jobbet som forfatter på serien ”Swamp Thing”. Moore forstod at udnytte denne gyldne mulighed, og allerede i sit andet nummer af ”Swamp Thing” lavede han en række dramatiske ændringer ved titelfiguren. Serien blev en succes, og på to år steg salget fra 17.000 til 100.000 eksemplarer per nummer.

”At være forfatter vil fortære ens liv, fordi en så stor del af skriveprocessen foregår i ens tanker - man behøver ikke at være på arbejde, man behøver ikke engang at være vågen. Man får ingen fred fra skriveriet, når ens hoved rammer puden, og man får ingen fred fra skriveriet ved at tage på ferie ... man kan ikke slippe væk fra det, fordi det er inde i ens hoved.”

Alan Moore i interview til www.enginecomics.co.uk

Moore begyndte nu også at levere historier til andre af DC Comics titler blandt andet Superman og Batman. Det helt store gennembrud kom dog først med ”Watchmen” i 1986, der blev den første tegneserie, der vandt den eftertragtede Hugo Award. Moore var med et trylleslag blevet verdensberømt, og han blev nærmest forfulgt af en nysgerrig presse og fanatiske fans. Moore brød sig dog ikke om opmærksomheden, og han besluttede sig for at trække sig ud af tegneseriebranchens mainstream. Moore begyndte i stedet at skrive den komplicerede serie ”From Hell” til antologien Taboo. Han havde da i lang tid levet i et ”anderledes” forhold med konen Phyllis og deres fælles elsker Deborah, men ægteskabet brød sammen, og Phyllis flyttede væk med Deborah. I 1993 var Moore næsten glemt af tegneseriebranchen, men så valgte han overraskende at vende tilbage til superheltetegneserien. Baggrunden for dette drastiske valg var, at Moore ønskede at redde den hensygnende tegneseriebranche ved at bringe den tilbage til dens rødder. Han var deprimeret over, at ”Watchmen” tilsyneladende havde skabt en hel genre af ironiske og kyniske superheltetegneserier, der nu dominerede markedet. Moore overtog serien ”Supreme”, og med den demonstrerede han endnu engang, at han er en fremragende tegneserieforfatter. Derefter skabte han i 1999 sit eget underforlag kaldet America's Best Comics, hvor han skrev en række tegneserier, der var inspireret af en mere uskyldig tilgang til superheltetegneserien og hans store interesse i det okkulte. Blandt disse serier er ”The League of Extraordinary Gentlemen”, ”Tom Strong” og ”Promethea” de bedste eksempler på Moores nye tilgang til tegneseriemediet. A

lan Moore bor stadig i sin fødeby Northampton sammen med kæresten Melinda Gebbie.

De tematiske rødder i ”Saga of the Swamp Thing”

Moores historier i ”Saga of the Swamp Thing” handler ved nærlæsning om dybe samfundsmæssige problemer som køndiskrimination, eksistentiel angst, racisme, vold og forurening af miljøet, men de bliver præsenteret gennem metaforer hentet fra gysergenren. Så når Swamp Thing møder arketypiske uhyrer som for eksempel vampyrer, varulve og zombier, er alle disse klassiske monstre blevet moderniseret og gjort relevante i forhold til de aktuelle spørgsmål, som de bliver brugt til at belyse. Moore eksperimenterer også med forskellige måder at strukturere sine fortællinger på. Desuden arbejder han med, hvordan billede og tekst bedst kan kombineres, så man opnår helt unikke måder at formidle historiernes dybere mening på. Resultatet er en gysertegneserie, der griber genren an fra en litterær vinkel, og dermed bliver seriens horisont udvidet til også at omhandle økologiske og spirituelle anliggender, altimens den stadig forbliver tro med sine rødder i gyser- og fantasygenren.

”Gennem hele hans sørgelige tilværelse har det eneste, der har holdt ham ved sine fulde fem, været håbet om, at han måske en dag kunne genvinde sin menneskelighed... bevidstheden om at han under alt slimet stadig var Alec Holland. Men hvis han har læst mine notater, så vil han vide, at det ikke er sandt. Han er ikke Alec Holland. Han vil aldrig blive Alec Holland. Han har aldrig været Alec Holland. Han er bare et spøgelse.”

Alan Moore: ”Saga of the Swamp Thing”, nr. 21.

Moore opfinder i et af numrene af ”Saga of the Swamp Thing” en arbejderklassemagiker ved navn John Constantine, der visuelt er baseret på musikeren Sting. Constantine optræder i en markant birolle i flere af historierene, og senere får han sin helt egen serie, ”Hellblazer”, der i 2005 blev filmatiseret under titlen ”Constantine” med Keanu Reeves i hovedrollen.

Problemstillinger i "Watchmen"

Med sine næsten 400 sider er ”Watchmen” et mesterværk indenfor tegneseriegenren, der i dag anses for at være den grafiske romans svar på Orson Welles' ”Citizen Kane”. Værket er meget kompakt skrevet og besidder en utrolig strukturel kompleksitet, hvor et virvar af handlingstråde til sidst bliver sammenflettet til et overskueligt hele. Historien bliver fortalt fra en række forskellige synspunkter, og der er ingen karakter, der er hovedperson som sådan. Moore formår at kombinere superhelte med en realistisk beskrivelse af en verden, der er tæt på at bryde sammen i et atomragnarok. Dermed er han i stand til at berøre en række alvorlige temaer og filosofiske problemstillinger som frygten for atomkrig, international politik, tid som begreb, den fri vilje og hvad det vil sige at være menneske.

”Rorschachs dagbog, 13. oktober 1985, kl. 23.30: Fredag nat døde en gøgler i New York. Nogen smed ham ud ad et vindue, og da han ramte fortovet, fik han hovedet trykket op i maven. Alle er ligeglade. Alle undtagen mig. Har de ret? Er det formålsløst? Snart bryder krigen ud. Millioner vil brænde op. Millioner vil forgå i sygdom og kummer. Hvorfor har ét liv da nogen betydning? Fordi der findes godhed og ondskab, og ondskab skal straffes. Selv ikke et minut før dommedag vil jeg gå på kompromis med dette.”

Alan Moore: ”Vogterne 1: Gøgleren”.

Moore bruger også ”Watchmen” til at dekonstruere superhelten som ikon. Han kigger ind bag masken og beskriver de fysiske og psykologiske implikationer, som deres handlinger afstedkommer, både for heltene selv og de mennesker, som de kommer i kontakt med. For i ”Watchmen” er de maskerede helte ikke uproblematiske overmennesker, men veksler derimod imellem at være neurotiske, amoralske, seksuelt afsporede, grænsende til det fascistoide og i det hele taget meget menneskelige.

Der var forlydender om, at Paul Greengrass i 2005 viste interesse for at instruere en film bygget på ”Watchmen”, men det er ikke blevet bekræftet fra officiel side.

Tematisk gennemgang af ”From Hell”

”From Hell” er et digert værk på langt over 500 sider, og det er Moores første store værk, der ikke tager sit udgangspunkt i den klassiske superheltefortælling. Fordi serien er uafhængig af etablerede konventioner, kan den levere en både uforudsigelig og original fortælling, der arbejder på flere niveauer i formidlingen af sine budskaber. Beretningen tjener som et dybdegående karakterstudie af figuren Gull, da det er ham, der er udgangspunkt for den metafysiske tematik, som er central for serien. Gull bliver af Moore beskrevet som en visionær mand, der er drevet af overbevisningen om, at der er en mening bag universets uransagligheder. Lige siden barndommen har han ventet på en opgave af yderste vigtighed, og det ligger til grund for den fanatisme, som han afslører i jagten på de prostituerede.

”Jeg skal fortælle dig, hvor vi er. Vi er i den mest ekstreme og fuldkomne region af det menneskelige sind, en dunkel underbevidst underverden. En strålende afgrund, hvor mænd møder sig selv... Helvede, Netley. Vi er i Helvede.”

Alan Moore: ”From Hell” nr. 9.

Moore leverer desuden en rå og realistisk beskrivelse af arbejder- og underklassens levevilkår i Victoriatidens England. Den velhavende Gulls magelige livsstil bliver flere gange sat i kontrast til sine ludfattige ofres kummerlige tilværelse, hvor hver dag er en kamp for at skaffe penge til det daglige brød.

”From Hell” er filmatiseret i 2001 i en meget ændret version, hvor Johnny Depp spiller inspektør Fred Abberline, der har til opgave at fange Jack the Ripper.

Den moderne tegneseries nyskabende fortæller

Alan Moore er en af den moderne amerikanske mainstreamtegneseries ubestridte hovedskikkelser. Med sin postmoderne og yderst eksperimenterende tilgang til superheltegenren har han gang på gang været med til at vise, at der ikke findes nogle emner, som mediet ikke kan behandle med troværdighed, hvad enten det gælder eksistensen af superhelte i den virkelige verden eller større temaer som frygten for atomkrig.

Moores værker skifter mellem dystre og kontroversielle fortællinger til mere letbenede og komiske historier, men de er alle overordnet karakteriseret ved at være intelligente, velfortalte og nytænkende. Det er umuligt at undervurdere Moores betydning for tegneseriebranchen som helhed, og han har i tidens løb været med til at inspirere en lang række af tidens bedste tegneserieforfattere som for eksempel Neil Gaiman , Garth Ennis, Warren Ellis og Grant Morrison.

Relaterede forfattere

Spring karrusel over

Spring tilbage over karrusel

Bibliografi

Tegneserier skrevet af Alan Moore

Marvelman 1982. Tegnet af Garry Leach, Alan Davis, John Totleben og andre.

Alan Moore

Intro

Baggrund

Født

Uddannelse

Debut

Priser

Seneste udgivelse

Udvalgte bøger

Moores gennembrud som tegneserieforfatter

De tematiske rødder i ”Saga of the Swamp Thing”

Problemstillinger i "Watchmen"

Tematisk gennemgang af ”From Hell”

Den moderne tegneseries nyskabende fortæller

Relaterede forfattere

Bibliografi

Tegneserier skrevet af Alan Moore

Andre værker af Alan Moore

Om Alan Moore

Om forfatteren

Links