- Samuel Krygierjournalist, 2011
- Samuel Krygierjournalist, 2005
Intro
Moore markerede i 1996 sit comeback til tegneseriens mainstream ved at påtage sig tjansen som forfatter på serien ”Supreme” om superhelten af samme navn. Oprindeligt er Supreme en ultravoldelig og åndsforladt kopi af Superman, og Moore overtager kun serien på den betingelse, at han må begynde helt forfra med figuren. Moore starter med at bruge sin velkendte teknik med at give hovedpersonen hukommelsestab for derefter at afsløre, at alt hvad læserne indtil videre havde fået at vide var løgn. Men i modsætning til de tidligere serier ”Marvelman” og ”Swamp Thing” fjerner Moore ikke figurens affekterede særheder for i stedet at præsentere endnu et grumt og realistisk portræt af en superhelt konfronteret med den virkelige verdens problemer. Tværtimod forvandler han “Supreme” til en nostalgisk hyldest til den uskyld og fantasifuldhed, der prægede 1960'ernes historier om Superman.
