Marjane Satrapi

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2010

Hovedforfatter

Julie Paludan Müller
cand.mag., 2006

Den fransk iranske forfatter Marjane Satrapi er en fornem repræsentant for den rivende udvikling, som tegneseriemediet har gennemgået i de seneste år. Satrapis fortællinger, som alle tager afsæt i hendes egen iranske baggrund, forener litterær og æstetisk kvalitet, og der er langt til de arketypiske personskildringer, som ofte forbindes med mediet. I sine personlige værker skaber Marjane Satrapi øjenåbnende, vedkommende og underholdende fortællinger om Mellemøstens mennesker, kultur og voldsomme historie. Hendes værker har en karakteristisk grafisk identitet, hvor tegningerne er holdt i sort og hvidt, og billedsproget er enkelt og naivistisk.

Baggrund

Marjane Satrapi er født i 1969 og opvokset i Irans hovedstad Teheran som enebarn af veluddannede, velstillede og politisk engagerede forældre. I begge grene af hendes familie optræder markante skikkelser, der har været med til at præge Irans historie. Marjane Satrapis oldefar var således det iranske Quadjar-dynastis sidste konge, som blev afsat af Shahens far i 1925. Hendes morfar var en overgang premierminister og siden politisk fange på grund af sin kommunistiske overbevisning.

”Tidligere sagde man til mig, at mine tegneserier havde succes, fordi jeg er kvinde og iraner. Det er i så fald første gang, nogen af delene har bragt mig held. Jeg tror nu snarere, historierne fænger, fordi der er noget universelt over dem. Kulisserne er helt neutrale, det kunne næsten være hvor som helst i verden. Nu var det tilfældigvis mig, der oplevede fascismen. Men det kunne være jer. Fascismen er den samme, uanset om det er nazisterne i Tyskland eller islamisterne i Iran.”

Marjane Satrapi i interview på www.kvinfo.dk

Som barn gik Satrapi i den franske skole i Teheran, indtil det islamistiske regime i 1980 lukkede alle internationale skoler. Marjane Satrapis mor insisterede imidlertid på, at datteren skulle have en ordentlig undervisning, så den lille Marjane fik fransktimer hver dag efter den almindelige iranske skole og gik til engelsk, tegning og karate i weekenden.

Foto: Gino Domenico

Født
22. november 1969, Rasht, Iran.
Død
4. juni 2026, Paris.
Uddannelse
Uddannet fra Kunstakademiet i Teheran, Iran, og har desuden gået på kunstskole i Strassburg, Frankrig.
Debut
Persepolis, 2000.
Priser
Festival international de la BD Angoulême, Alph’Art coup de coeur for ”Persepolis”, 2001. Festival international de la BD Angoulême, Meilleur Scénario for ”Persepolis 2”, 2002. Alex Award for ”Persepolis”, 2003 Fernando Buesco Peace Prize for ”Persepolis”, 2003. Comic des Jahres 2004 for ”Persepolis”, 2004. Festival international de la BD Angoulême, meilleur album for ”Poulet aux prunes”, 2005. Ignatz Award for ”Persepolis”, 2005. Peter Pan Priset for ”Persepolis”, 2005.
Seneste udgivelse
Teheran tur-retur. Cobolt, 2010. (Persepolis). Tegneserie.
Genre
Grafiske romaner

I 1984, hvor Iran var i krig mod nabolandet Irak, sendte Marjane Satrapis forældre deres fjortenårige datter alene i eksil i Østrig. De ønskede at beskytte hende mod krigen, men også mod det fundamentalistiske styres overgreb. I Wien tog hun studentereksamen fra den franske skole, men i 1989 vendte hun tilbage til Iran for at uddanne sig i visuel kommunikation på Kunstakademiet i Teheran.

I 1994 forlod Marjane Satrapi igen Iran og denne gang endeligt. Hun flyttede til Frankrig, hvor hun var blevet optaget på en kunstskole i Strasbourg, og begyndte siden at arbejde som illustrator af blandt andet børnebøger. I Paris kom hun tilfældigt til at dele tegnestue med en gruppe innovative yngre tegneserieskabere, som opfordrede Satrapi til at fortælle sin egen historie i tegneserieform. Marjane Satrapi havde aldrig rigtig selv læst tegneserier, men som eksil-iraner var hun gang på gang blevet mødt med fordomme om Iran, hvilket motiverede hende til at fortælle om sit land og sin opvækst i ord og billeder, der brød med stereotyperne.

I 2000 udkom første bind af selvbiografien ”Persepolis” på det lille tegneserieforlag L’Asscociation, og den blev et kæmpe gennembrud for Satrapi. Serien er blevet oversat til over 25 sprog, og en tegnefilmsversion af ”Persepolis” er også undervejs. Marjane Satrapi har siden udgivet flere selvbiografisk inspirerede tegneserier og også børnebøger med afsæt i den iranske kultur.

I dag lever Marjane Satrapi i Paris sammen med sin svenske mand, og hun har ikke været i Iran, siden ”Persepolis” blev udgivet, selvom forældrene stadig bor i Teheran. Med ”Persepolis” har Marjane Satrapi skabt den første iranske tegneserie, men serien er vel at mærke forbudt læsning i landet.

Udvalgte bøger

Iran set indefra

Marjane Satrapis tegneserier tager alle afsæt i hendes egen baggrund og tematiserer den iranske kultur og historie, hun er vokset op med. I de vestlige medier bliver Iran fortrinsvins omtalt i forbindelse med fænomener som fundamentalisme, fanatisme og terrorisme, men Marjane Satrapis fortællinger åbner også vores øjne for en stolt og rig persisk kultur og et folk, som på ingen måde kan reduceres til religiøse fanatikere eller undertrykte stakler. I sine tegneserier skildrer Satrapi de uhyrlige menneskelige omkostninger ved fundamentalisme, krig og politisk undertrykkelse, som hun skarpt tager afstand fra. Hendes insider-beretninger fra Iran formår med humor og poesi at afmystificere en del af verden, som i dag ellers ofte bliver dæmoniseret.

Satrapis tegneserier tager alle afsæt i hendes egen og hendes families skæbne, men hun bruger imidlertid sin personlige historie til at sige nogle væsentlige, almengyldige ting om dét at være menneske: Om hvordan det er at være barn, om hvordan mennesker påvirkes af diktatur og undertrykkelse, om at leve i eksil, eller om at blive voksen og skabe sig sin egen identitet. Parallelt med, at hendes fortællinger fra Iran chokerer og overrumpler, er der således ofte også noget genkendeligt over dem, idet man let kan identificere sig med personernes følelser. Tegneseriernes universelle element understreges af Marjane Satrapis enkle og nogle gange næsten ikoniske formsprog.

Den litterære tegneserie

I Danmark er Marjane Satrapis tegneserier blevet udgivet under genrebetegnelsen graphic novels , der er lånt fra den engelske og amerikanske forlagsverden. Graphic novel betyder ikke, som man ellers kunne tro, at der er tale om romaner i tegneserieform, men derimod tegneserier udgivet i bogformat og henvendt til et voksent publikum.

I forhold til traditionelle tegneserier har graphic novels dog ofte et mere litterært præg, og samtidig beskæftiger de sig gerne med emner, der traditionelt har været behandlet i litteraturen og andre fortællende medier. Begrebet er opfundet af den legendariske amerikanske tegneserieskaber Will Eisner i forbindelse med hans tegneserie ”En kontrakt med Gud” fra 1979. Eisners tegneserie var mere alvorlig og havde en mere kompleks fortællestruktur end hidtil set. Eisner mente derfor ikke, at ordet ”comic” (den engelske betegnelse for tegneserier), som snarere signalerer sjov underholdning, var dækkende for værkets karakter.

Nye billeder fra Mellemøsten

Marjane Satrapis tegneserier giver nogle tiltrængt nye billeder af Mellemøsten, og alene i kraft af tegneserieformen kaster hendes værk et forfriskende nyt blik på en del af verden, som i medierne ofte er genstand for et noget ensidigt fokus. Satrapis originale greb består i, at hun fortæller om det iranske samfund set indefra og gennem sin egen og sine familiemedlemmers skæbne. Og den personlige vinkel bliver eksponent for et unikt indblik i persisk kultur og historie.

Ligesom flere af tidens væsentlige tegneserieskabere arbejder Marjane Satrapi konsekvent med selvbiografisk afledt stof, og hendes tegneserier står blandt andet i gæld til Art Spiegelman, som i hovedværket ”Maus” (dansk udgave 1987 og 1991) koblede Verdenshistorien sammen med sin egen families historie og skæbne under Holocaust.

På den internationale tegneseriescene har man i de seneste år kunnet se en bølge af selvbiografisk inspirerede tegneserier af navne som Chester Brown, Phoebe Gloeckner, Julie Doucet, Debbie Dreschler og ikke mindst franskmanden David B., hvis billedsprog og symbolbrug Marjane Satrapi er meget inspireret af. I ”Persepolis” er det selvbiografiske eksplicit med til at formidle Irans politiske historie, og værket rummer en skarp fordømmelse af fundamentalismen og den religiøse fanatisme, hvis tragiske omkostninger Satrapis fortællinger bærer vidne om. Samtidig bidrager hendes tegneserier til at kaste lys over de kulturelle og sociale forhold, der er med til at problematisere forholdet mellem Vesten og Mellemøsten, og hendes værk fremstår således med stor aktualitet.