Signe Gjessing

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
juni 2026

Hovedforfatter

Daniel Robert Andersen
cand.mag., 2015

Signe Gjessings forfatterskab er en udforskning af tilværelsen – både den konkrete kropslige og den uhåndgribelige. Signe Gjessings I hendes uforudsigelige og fantasifulde digte kan vi på samme tid befinde os midt i hverdagen, i bibelhistorien og i det fjerne stjernerumhar med ét givet hende status som en af dansk poesis kometer. Det er digte, der følger deres egne logikker og skaber deres egne universer i en evig udforskning af betingelserne for livet og væren. Bedst som man tror, man har regnet ud, hvor digtene er på vej hen, skifter de retning og efterlader læseren paf tilbage.

Baggrund

Signe Gjessing er født i 1992 og opvokset i den lille by Ranum ved Limfjorden i Vesthimmerland. I dag er hun bosat i København, men den tætte relation til naturen, som bruges som afsæt for refleksion og erkendelse, har hun taget med sig, og æstetiseringen af naturen udgør det mere eller mindre eksplicitte grundlag for hendes digte.

”Skriften skratter/ med bølger fra den nervøses håndbevægelser/ som radioen skratter med støj fra Big Bang.// Signeret solen. Signaturen er som taget ud af altet.// Måneskinnet opdyrkes med vores voksende hår.”

”Ud i det u-løse”, s. 40.

Hun er datter af præsten, billedkunstneren og lokalpolitikeren Ninni Lodahl Gjessing og lægen Per Gjessing, som begge i kraft af en grundlæggende poetisk tilgang til tilværelsen har skabt en kreativ og inspirerende baggrundskulisse for Signe Gjessings opvækst. Det var dog først på Vester Thorup Efterskole, at Gjessing for alvor fik øjnene op for poesiens verden: ”At åbne øjnene for en sart, men uforfinet, nær opfattelse af alt omkring os, tror jeg mange digtere drømmer om. Da jeg på efterskolen blev introduceret for digte og poesi, fandt jeg ud af, at det også var, hvad jeg drømte om.” [1].

Foto: Sara Galbiati

Født
1992 i Ranum, Vesthimmerland.
Uddannelse
Student fra Vesthimmerlands Gymnasium, 2012. Dimittend fra Forfatterskolen, 2014.
Debut
Ud i det u-løse. Gyldendal, 2014.
Litteraturpriser
Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris, 2014. Dan Turèll Medaljen, 2024. Aarestrup-medaljen, 2026.
Seneste udgivelse
Bryllupsnat. Gyldendal, 2026. Digte.
Inspiration
Arthur Rimbaud, Inger Christensen, Nelly Sachs.
Genre
Lyrik

I gymnasietiden på Vesthimmerlands Gymnasium og HF var Gjessing særdeles aktiv og engagerede sig blandt andet i musik, billedkunst, fodbold og politik. Kendetegnende for hendes tilgang uafhængigt af disciplin var en insisteren på at gøre tingene på sin egen måde; at male ekspressive abstrakte billeder, at spille klaver uden brug af noder osv. Denne tilgang gælder i høj grad også for Gjessings digte, hvoraf nogle blev publiceret i kunst- og lyriktidsskriftet Hvedekorn, mens Gjessing stadig gik i gymnasiet.

I 2012 blev Signe Gjessing optaget på Forfatterskolen og har her markeret sig som en af de mest særegne stemmer i dansk litteratur i øjeblikket. Allerede i februar 2014, mens hun stadig gik på skolen, udkom hendes debutsamling ”Ud i det u-løse”, som har høstet enorm anerkendelse for sit sproglige overskud og dybt originale billedsprog.

Signe Gjessing er både i sin egen tilværelse og i sin digtning draget og inspireret af kristendommen, og i slutningen af sine 20’ere konverterede hun til katolicismen. Det giver hende et fast holdepunkt, når hendes tanker ellers svæver, har hun udtalt i et interview. I samme interview beskriver hun, hvordan hun har viet sit liv til poesien alene og de sidste ti år kun har levet af legater: ”Digte er en enorm lidenskab for mig. Det vedkommer mig dybere end noget andet. Min seneste digtsamling har handlet om intensitet, kun intensitet. En af mine yndlingsdigtere, tyske Nelly Sachs, skriver: ’Ej går hun på vandring/ med sit silende støv/ hun spiser den søde søndagsdessert/ og kysser stenen og lytter til dens blå sprog.’ Det handler om at blive, hvor man er, i sin lille firkantede lejlighed, men derfra nå til en særlig intens virkelighed. Det tror jeg meget på.” [4].

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Signe Gjessings digte er ganske umulige helt at blive klog på. De sproglige billeder giver sjældent logisk mening, de går aldrig helt op, og lige på det punkt er det altid frustrerende og utilfredsstillende at læse Gjessings digte. Dette er så udtalt, at det går hen og bliver et tema for hendesGjessings poesi generelt. En del af den debat, der er opstået omkring Gjessings digte, har gået på, om digtene lukker sig for meget om sig selv; om de med andre ord er for uforståelige.

En grundlæggende pointe er i denne sammenhæng, at digtene skal forstås med andre værktøjer end sproglig og analytisk indsigt. De skal sanses og fornemmes i deres umiddelbare udtryk, inden vores rationelle sanseapparat går i gang med at behandle det læste. Der skal via digtene etableres en kontakt til de markant større og rigere verdener, der findes bag den reducerede virkelighedsforståelse, vi trækker ned over tilværelsen. I et af digtene fra ”Ud i det u-løse” indgår denne betragtning: ”Vi nedbider gryet med tænder som forkortede/ blikke/ over en verden der ser mindre ud end den er.” (s. 44). Det er netop dette begrænsende, rationelt funderede udsyn, Gjessings digte opponerer mod.

Med deres fokus på det metafysiske, ukonkrete og abstrakte kan der synes at være langt mellem Signe Gjessings digte og andre digtere i hendes generation som Yahya Hassan (som hun delte Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris 2014 med) og Theis Ørntoft, der har en klar politisk agenda. Ifølge Signe Gjessing er der dog altid en tæt relation mellem poesi og politik. ”Ud i det u-løse” karakteriserer hun på denne måde: ”Drivkraften for den her digtsamling er et samfundsengagement. Troen på, at ord og tanker kan ændre i sig selv. Det er ikke en protestdigtsamling eller en tale fra en stol. Det er en handling. Digtet er en aktion. Vores kroppe er hænder, der rækker ind i verden, for at redde den ud. Politik betyder at handle og ændre, og hvis det er sandt, så er der ikke nogen forskel på poesi og politik” [2].

I Signe Gjessings senere digtsamlinger er kristendommen en tydelig referenceramme. Grundmodsætningen mellem lys og mørke, liv og død, kroppen og det uendelige kosmos finder man i forskellig udstrækning i både ”Illuminationen af alt” og ”I kan da også bare skrive om stjernerne!”, hvor kroppen i uvante sproglige billeder smelter sammen med stjernestøvet, verden, universet – alt det uden for vores fatteevne.

Ifølge Signe Gjessing er der tanker bag hendes poesi, ikke med poesien. De følger deres egen indre logik og hviler i sig selv. Faktisk er det en fast overbevisning hos hende, at poesien ikke skal indblande det politiske eller det autofiktive. Sproget skal insistere på sig selv og sin egen skaberkraft: ”Alt, der er koncentreret om, hvad jeg gør i dag. Så var jeg til tandlægen, og ved du, hvad der så skete. Det kan jeg ikke med. Poesien er suveræn, den skal have sig eget rum og ikke valse rundt i, hvad der sker lige nu.” [4].

Beslægtede forfatterskaber

En inspirationskilde, som Signe Gjessing ofte selv har nævnt, og som også nævnes i ”Ud i det u-løse”, er den franske digter Arthur Rimbaud, hvis ungdommelige poetiske vildskab genfindes i Gjessings digte, om end i en anden form. Titlen på hendes debutsamling låner desuden fra den tyske nobelprisvinder Nelly Sachs’ ”Ind i det støvløse”, og Gjessing beskriver det at læse Sachs som en øjenåbnende oplevelse: ”Første gang jeg læste hende, tænkte jeg af en eller anden grund, der er noget, der smelter sammen her. Det, at der findes et sted, at der findes digtets egen virkelighed og så den virkelighed, som vi lever i” [3].

I Gjessings fantasifulde, billedskabende sprogbrug og metafysiske fokus kan hun desuden minde om William Blake, som hun i øvrigt skrev opgave om i gymnasiet.

I en dansk sammenhæng er det oplagt at nævne Inger Christensen, som deler den samme nysgerrighed over for naturens inderste væsen og menneskets forhold hertil. Det originale billedsprog og optagetheden af vilkårene for menneskets væren har hun tilfælles med en digter som Simon Grotrian.