
Simon Grotrian
- Redaktionenmaj 2023
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2014
Intro
Simon Grotrian indtog med sin ekspressive brug af sproget og en eksplosiv billeddannelse en særstatus i dansk poesi. Hans digte har så meget deres egen stil, at de deler vandene hos kritikere, læsere og litteraturforskere, som enten har fundet hans poesi utilgængelig og uforståelig eller fantastisk og nyskabende. I forfatterskabet ser man en stærk fascination af sproget som materiale. Han arbejdede med former som collage, montage, allegori og sampling samt parafrase af andre forfatteres digte. Mange modsætninger mødes i Grotrians digte: Det vilde og det ordnede, leg og alvor, det konkrete og det guddommelige. Derudover spiller referencer til den kristne mytologi og den religiøse erfaring en væsentlig rolle i forfatterskabet.
Baggrund
Simon Grotrian blev født i Aarhus men voksede op på en gård i Lemming nord for Silkeborg. Han fik en kristen opdragelse, og religionen er siden hen kommet til at spille en afgørende rolle i hans liv og forfatterskab. I 1980 blev han matematisk student fra Silkeborg Amtsgymnasium. Herefter fulgte et enkelt års danskstudier ved Aarhus Universitet, et job som pædagogmedhjælper og et ophold på Krogerup Højskole. Grotrian flyttede i 1983 til København, hvor han en tid var chaufførmedhjælper i Kirkens Korshær. Han begyndte for alvor at skrive i 1984, og samme år optog Poul Borum digte af ham i tidsskriftet Hvedekorn. I perioden 1985-87 studerede Grotrian Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, og i 1987 debuterede han med sin første digtsamling.
”Plusserne er en kirkegård med rådnende kors. Jeg syede en bog af evighedsblomster, men de er visnet, og divisions-tegnene peger på skabagtige replikker i film, jeg slukker for. Den finger, jeg rakte i vejret, er siden blevet stukket i øret. Jeg er parat til at drikke brønden, når tankerne falder. Jeg ved, uden at nogen har sagt det til mig, at der findes et højeste tal og et lavere i rækken. Alle de andre skrider ud mod dem, og igennem hullet kigger Gud. Disse 2 tal er hans hænder..”
Det synes ikke at give mening at tale om privatliv og arbejdsliv som adskilte størrelser hos Simon Grotrian. Han har viet sit liv til poesien og er digter på fuld tid. Den digteriske skabelsesproces synes dog at være både smertefuld og livgivende: ”Jeg føler en stor smerte, før jeg skriver. Smerten skal være der. Den holder sammen på mit liv. Smerten bliver til et digt. Ligesom når en perle bliver skabt omkring et sandkorn i en musling. Det er et irritationsmoment eller en smerte for muslingen, men fejlen omdannes til skønhed. Det, der først er smerte, bliver til kunst.” [5]Tom HermansenI bøgernes verden: Poesi er smerte2005. Jyllands-Posten, 2005-03-18.

Født
21. december 1961 i Aarhus.
Død
14. august 2019 i Lemming.
Uddannelse
Universitetsstudier i Dansk og Litteraturvidenskab.
Debut
Gennem min hånd, 1987. Digte.
Litteraturpriser
Michael Strunge-prisen, 1990. Harald Kiddes Legat, 1990. Per Aage Brandt-prisen, 1994. 3-årigt stipendium fra Statens Kunstfond, 1995. Emil Aarestrup Medaljen, 1998.
Seneste udgivelse
Vejen og sandheden og livet. Herman & Frudit, 2023. Digte.
Forfatterens oplevelse af noget smertefuldt som uløseligt forbundet med skriveprocessen har dog også haft konsekvenser for hans liv. I 2010 lod han sig indlægge på Risskov Universitetshospital med et nervesammenbrud og udtalte i et interview, at man måske kan blive syg af at skrive: ”Jeg har skubbet et kaos foran mig i al den tid, jeg har skrevet og til sidst brød det ud i lys lue (…) Det er nødvendigt for mig at udtrykke mig med ord, men det har kostet mig hele butikken. Man kan vel kalde det skæbne. Det var min bestemmelse. Det var det, jeg skulle malkes for.” [6]Rasmus Bo SørensenVi kan ikke frelse os selvInformation, 2011-04-20..
Grotrian hører til blandt de mest produktive danske digtere i nyere tid med en udgivelsesrate på omkring en digtsamling om året. Nogle år er det endda blevet til adskillige udgivelser. Til gengæld er han ikke en person, man ser optræde i den offentlige debat eller som oplæser ved lyrikarrangementer. Han har også kun i et begrænset omfang givet interviews.
I 1993 flyttede Simon Grotrian tilbage til Lemming, hvor han boede i en lille rækkehuslejlighed få kilometer fra den gård, hvor han voksede op. Simon Grotrian døde den 15. august 2019.
Udvalgte bøger
- Gennem min hånd
Simon Grotrian debuterede i 1987 med digtsamlingen "Gennem min hånd", hvis titel henviser til poesien som en håndværksmæssig handling af visuel karakter. Han har selv forklaret, at titlen peger på ...
Læs mere om bogen - Kollage
I 1988 udkommer Grotrians digtsamling "Kollage". Som titlen antyder, benytter han her en collageteknik, hvor de sproglige billeder klippes i stykker og sættes sammen på en ny måde ligesom fotoalbum...
Læs mere om bogen - Fire
Der findes i Grotrians fjerde digtsamling, "Fire" fra 1990, en systematik, som også er til stede i samlingens titel. Den henviser ikke blot til udgivelsens kronologiske placering i forfatterskabet....
Læs mere om bogen - Livsfælder
Indtil 1993 er der en for Simon Grotrian usædvanlig udgivelsespause, som indvarsler, at noget nyt er under opsejling. Med digtsamlingen "Livsfælder" fra 1993 tager digtene da også en drejning hen i...
Læs mere om bogen - Porcelænsbreve
En fragmentering og splittelse er udtalt i Simon Grotrians digtsamling fra 1999, "Porcelænsbreve" , som også viderefører tematiseringen af den poetiske skabelsesproces. Det er en proces, som kan si...
Læs mere om bogen - Seerstemplet
I 2001 udgiver Simon Grotrian bogen "Seerstemplet", der består af digte uden titler inddelt i otte afsnit. Titlen seerstemplet er delvist lånt fra digteren Arthur Rimbauds kendte ”Seerbreve”, og he...
Læs mere om bogen - Melatonin
I Simon Grotrians digtsamling, "Melatonin" fra 2005, er der tale om titelløse prosadigte. Men man skal ikke dermed forvente en mere fortællende form, for afstanden mellem hver sætning er nærmest bl...
Læs mere om bogen - Jordens salt og verdens lys
Simon Grotrians kristne livssyn bliver yderligere udfoldet i 2006, hvor han udgiver salmesamlingen “Jordens salt og verdens lys” . I sine salmer bygger han videre på den kendte salmetradition. Det ...
Læs mere om bogen - Talkumekspressen
Den produktive digter udgav også en digtsamling i 2006, denne med titlen ”Talkumekspressen”. Her bevæger Simon Grotrian sig i flere genrer. Han genoptager den konkrete figurdigtning, som han også h...
Læs mere om bogen - Citroner til Vorherre
Simon Grotrian udgiver i 2008 ikke blot to digtsamlinger, ”Soprangalop” og ”Å”,men også en bog med kristne bønner. Den har titlen “Citroner til Vorherre”. Forfatteren tager hermed endnu et skridt i...
Læs mere om bogen - Gogoilden
I 2014 udkom Simon Grotrians digtsamling ”Gogoilden”. Titlen henviser således til en ild, der danser gogo, og hele samlingen er da også fuld af det sære men stærke billedsprog, som er kendetegnende...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Bøger af Simon Grotrian
Simon Grotrian
2003. Udvalgt af og med forord af Morten Søndergaard
Simon Grotrian
2007. Salmer med musik af Jesper Gottlieb. Tekst, noder + 1 cd. (78.61)
Andre tekster af Simon Grotrian
Simon Grotrian
1985. Digte. Hvedekorn nr. 1, 1985
Simon Grotrian
1985. Digte. Hvedekorn nr. 3, 1985
Simon Grotrian
1986. Digt. Hvedekorn nr. 3, 1986
Simon Grotrian
1995. I "Et digt om dagen", Dansklærerforeningen, 1995
Simon Grotrian
1999. Analyse af to Paul Celan digte. Kirkebladet, Linå og Sejs-Svejbæk sogne, marts-maj 1999
Om Simon Grotrian
Marianne Stidsen
Stefan Kjerkegaard
1998. Interview i Weekendavisen, 1998-07-10
Simon Grotrian
2000. Om Simon Grotrians forfatterskab. Edition After Hand, 2000
Mikkeline Blatt Hoffmeyer
2002. Æstetiske og metafysiske figurer i Simon Grotrians digte. Cand. mag.-speciale. 2002
Thomas Hansen
2002. Meningens tøven og troens vilkår i Simon Grotrians digte. Cand. mag.-speciale. 2002
Tom Hermansen
2005. Interview i Jyllands-Posten, 2005-03-18
2007. Interview ved Tom Hermansen. I: Jyllands-posten. 2007-12-22
2007. Interview ved Kim Skotte. I: Politiken. 2007-12-22
Henrik Skov Nielsen
2007. I: Kritik. Årgang 40, nr. 185 (2007), side 42-50
Jakob Schweppenhäuser
Rene Rasmussen
I:Spring. NR. 26 (2008), side 110-126
Bo Bergholt Grymer
2019
Om Simon Grotrian
En såkaldt “amoklæsning”, hvor syv personer går amok i Simon Grotrians digtsamling "Risperdalsonetterne".
Forfatterprofil af Simon Grotrian.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Jeg er her nu
Rofl Sindø
1999. Samtale med Simon Grotrian. Ildfisken #21, 1999
Korset og æblerne
Tue Andersen Nexø
Information, 2014-11-07.
Hanen kom før ægget
Lars Bukdahl
Weekendavisen, 2014-11-07.







