”Guds nåde er en vintergæk/ den er din fostergave/ og er du ved at dø af skræk/så plant den i din have/ med fastetidens bøn/ bliver Jorden atter grøn/ i angst og overflod/ besejres du af mod/ og ene er vi flere.”
“Jordens salt og verdens lys”, s. 40.
De fleste af Grotrians salmer er ligeledes kendetegnet ved faste rim og versefødder. Der er dog tale om en betydelig fornyelse eller genfortolkning af traditionen. Grotrian arbejder også i denne samling med et billedsprog, hvis betydning opløses, og med en henvisning til selve skriveprocessen. Han tilføjer samtidig mange moderne elementer, som umiddelbart synes fremmedartede i en salmedigtning for eksempel hindbærbrus, sparkedragt, wienerbrød, stemmegaffel og køkkenvask. Humoren og legen med sproget er også vigtig i denne samling.
Et eksempel er, når Grotrian leger med de to betydninger af ordet slange, krybdyret og cykelslangen, og lader syndefaldets slange være punkteret.
En gennemgående tematik i samlingen er en taksigelse til Gud, for alt hvad han skabt, og alt hvad han har givet det enkelte menneske at opleve i sit liv. Salmesamlingens titel hænger også sammen med denne taksigelse. Bogens sidste strofe lyder således: “Når alle klokker ringer vildt og visse ønsker blot var spildt da takker jeg igen for alt for verdens lys og Jordens salt”. (s. 88).
Simon Grotrian
Simon Grotrian indtog med sin ekspressive brug af sproget og en eksplosiv billeddannelse en særstatus i dansk poesi. Hans digte har så meget deres egen stil, at de deler vandene hos kritikere, læse...
Læs hele forfatterportrættet
