”Nu lægger kærligheden sig hos angsten og holder om dens stive stålgrå bryst og bliver ved at klemme
og har en elskets stemme: Jeg bliver hos dig, til det bliver lyst.”
”Nu sætter kærligheden sig ved sorgen” i ”Vi som er søgende”, s. 32-33.
Salmerne er inddelt tematisk under overskrifterne: Moderne menneskers hverdagsliv, forfald og skrøbelighed, tak og glæde, morgen, aften, aftenbørnesalmer, jul og dåb, nadver og udgang.
Salmerne benytter et moderne og hverdagspræget sprog, der i modsætning til de gamle salmer, der har flere hundrede år bag sig, kan være lettere at forstå for mennesker i dag. Her indgår både falckreddere (”Du lytter til blomsterbuketter, der visner”), fjernsynsvisioner (”Vi vandrer på udsatte steder”) og kemokur (”Jeg holder af det nære liv”).
Iben Krogsdals brug af hverdagssprog og hverdagssituationer medvirker til at gøre den diffuse tro, søgen efter mening og erfaring af tab lettere at relatere til.
Det er f.eks. tilfældet i salmen ”Vi fandt et søpindsvin i dag”, der med afsæt i dagens fund af et forstenet søpindsvin, skaber et rum til at tale om et barns bekymring for sin morfars død.
Salmerne giver med andre ord læseren et sprog til at forstå og tale om store følelser og vanskelige begreber som Gud, tro, angst, afmagt og kærlighed.
Udover hverdagssproget benytter Iben Krogsdal sig også af personificering af begreber som kærlighed, sorg og angst. Et eksempel på dette er i salmen ”Nu sætter kærligheden sig ved sorgen”, hvor følelserne handler og agerer som mennesker. Kærligheden ligger i ske med angsten og forsikrer den om, at den går sammen med angsten gennem natmørket. Billedet er hentet fra den menneskelige erfaringsverden og er derfor noget, de fleste mennesker kan genkende og forstå.
Iben Krogsdal
Iben Krogsdals forfatterskab spænder vidt. Fra møder i kommunen over synske kvinder, der tilbyder kraniosakralterapi og self tanning i helt nye kabiner, til salmer om hverdagen, troen og ikke minds...
Læs hele forfatterportrættet
