”Fryd dig! du JEsu Bruud,/ Og alle dem bebud,/ Som naadens røst begiere,/ At her er nok og meere,/ End de kand alle raade,/ Af naade, naade, naade.// Fryd dig! du JEsu Bruud,/ Naar det seer ilde ud,/ Jo meer du glæde savner,/ Jo mer dig JEsus favner,/ Hver taar, du her udgyder,/ Dig tusind kys betyder.// Fryd dig! du JEsu Bruud,/ Naar du gaaer ind og ud,/ Og vil dig nogen spørge,/ Hvorfor du ej vil sørge,/ Saa sig, at du kun vanker/ I idel bryllups tanker.”
”Fryd dig! du Jesu Bruud”, Troens rare Klenodie.
”Troens rare Klenodie” er opbygget, så salmerne tilsammen tegner en bevægelse gennem forskellige psykologiske faser frem mod troserkendelsen. Samtidig intensiveres rytmen gradvist. På den måde er samlingen ikke blot en række salmer, men kan i høj grad læses som et stramt komponeret værk, hvor omdrejningspunktet er at lede den enkelte frem til foreningen (nogle gange beskrevet i ægteskabelige termer og med nærmest erotiske undertoner) med Jesus og Gud.
Vækkelsen eller omvendingen til ”den sande tro”, som både betød meget for Brorson personligt, og som spillede en stor rolle i pietismen, kan derfor ses som et hovedtema i flere af salmerne. Videre i tråd med pietismen er et meget karakteristisk træk ved ”Troens rare Klenodie”, at der i høj grad er fokus på det personlige gudsforhold, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at mange af salmerne har et jeg, som her i salmen ”Hvorledes skal jeg møde”:
”Hvor har du milde hierte Dog ingen møye spart, At dempe all den smerte, Som klemte mig saa haart, Da jeg i mørkheds sæde Og satans rige sad, Da komst du selv, min glæde, Og giorde mig saa glad.”
Dette ’jeg’ i salmedigtningen var aldrig før set på denne måde i dansk sammenhæng og giver flere steder associationer til en kærlighedssang mellem to elskende. Det er det for så vidt også, for kærligheden til Jesus, der fremstilles som kærlig og mild, er overstrømmende og lidenskabelig: da jeget ’møder’ Jesus, eller med andre ord oplever en kristen vækkelse, forsvinder en stor, næsten fysisk beskrevet smerte. Mødet med troen beskrives som livsomvæltende og frisættende for den trængte sjæl, og på den måde drager Brorson et psykologisk aspekt ind i salmedigtningen.
Hans Adolph Brorson
Hans Adolph Brorson levede i Oplysningstiden og var salmedigter og biskop i Ribe. Han er den tredjemest repræsenterede digter i Salmebogen, og flere af hans salmer må betragtes som uomgængelige bid...
Læs hele forfatterportrættet
