Lyden fra den angste krop, skriget, er ligeledes nærværende. Det hedder således i slutningen af digtet "Månekisten":
"Med angsten som en trappe
ud af kroppen til det høje C".
Selve samlingens titel synes også at pege på en oplevelse af de faldgruber eller fælder, livet indeholder.
Livsfælder er kendetegnet ved flere implicitte henvisninger til den litterære tradition, hvilket fremover vil være et væsentligt element i forfatterskabet. Det ses blandt andet i digtet "Michael i drømme", der parafraserer og hylder Michael Strunges digtning, og digtet "Ode til et egetræ", der henviser til Johannes Ewalds "Ode til sjælen". Dette afsæt i andre digteres digte er dog altid en indgang til at skabe noget nyt, understreger Grotrian: "Jeg mener, det er vigtigt at være i dialog med traditionen, men også at være så fortrolig med den, at man kan tage den ved næsen. Intet i verden er helligt – i mine øjne. En enkelt linje hos en digter kan sætte mig i gang med noget helt nyt." (Stefan Kjerkegaard: At bebo en eksplosion. Weekendavisen, 1998-07-10). Det er ligeledes kendetegnene for Grotrians lyrik, at digtene refererer internt til hinanden. Allegoriske billeder af katte, fisk, hav, æg, kloder etc. er motiver, der varieres og gentages i løbet af forfatterskabet. Grotrian etablerer på denne måde en æstetisk verden af motiver, der bliver som et lukket univers.
Simon Grotrian
Simon Grotrian indtog med sin ekspressive brug af sproget og en eksplosiv billeddannelse en særstatus i dansk poesi. Hans digte har så meget deres egen stil, at de deler vandene hos kritikere, læse...
Læs hele forfatterportrættet
