
Edith Södergran
- Redaktionenfebruar 2025
- Louise Rosengreencand.mag., januar 2022
Intro
Med sit kendskab til tysk ekspressionisme, russisk modernisme og fransk surrealisme skabte den finlandssvenske digter Edith Södergran sin egen skødesløse, selvsikre og smukke poesi, der indledte den modernistiske skrivestil i Skandinavien. Hendes frivers om retten til at definere sig selv, være en stærk, fri kvinde og holde dødsangsten stangen er fulde af paradoksale metaforer, revolutionære ambitioner, stjerner og natur. De blev af hendes samtid mødt med hån, men efter hendes tidlige død som 31 årig anses Södergrans digte for såvel geniale som originale, og hendes poesi er oversat til mere end 30 forskellige sprog.
Baggrund
Edith Irene Södergran var ud af en finlandssvensk bondeslægt. Hendes far Matts Södergran var uddannet mekaniker og en rastløs sjæl. Han flyttede i 1882 til Skt. Petersborg i Rusland, der på daværende tidspunkt var en livlig metropol. Her giftede han sig med Helena Lovisa Holmroos, som var enearving til sin nyrige fars formue. Moren var en belæst og litterært interesseret dame. Tre måneder efter at hun fødte Edith i 1892, flyttede familien til Raivola i Finland pga. et koleraepidemiudbrud i storbyen. Ediths far fik hurtigt formøblet familiens penge, han drak for meget og døde af tuberkulose, da Edith var 15 år gammel.
”Du søgte en blomst/ og fandt en frugt./ Du søgte en kilde/ og fandt et hav./ Du søgte en kvinde/ og fandt en sjæl –/ du er skuffet.”

Født
4. april 1892 i Skt. Petersborg, Rusland.
Død
24. juni 1923 i Raivola, Finland.
Uddannelse
Den kristne, tyske pigeskole Deutsche Hauptschule zu Sct. Petri i Skt. Petersborg fra 1902-1909. Hun fuldførte aldrig sin studentereksamen.
Debut
Dikter. Schildts forlag, 1916.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Rahikainen, Agneta: Edith Södergran : en biografi. Turbine, 2025. (Edith Södergran - stjärnfångerskan). Oversat af Andrea Fehlauer.
Inspiration
Filosoffen Friedrich Nietzsche, Rudolf Steiner, den tyske poet Heinrich Heine og landskabet omkring hendes barndomshjem i Raivola.
Södergran beskrives som et ensomt barn, der voksede op i sin egen form for eventyrverden. Hun gik på en kristen tysk pigeskole i Skt. Petersborg, hvor hun blev skolet i at læse litteraturhistoriske klassikere og moderne russisk litteratur. Inspireret af den tyske digter Heinrich Heine skrev hun 225 skolepigedigte på tysk, russisk og svensk i et kladdehæfte, der er bevaret og udkommet posthumt som ”Vaxdukshäftet”. Hendes mor har fortalt, at hjemmets skuffer bugnede med datterens skriverier, så selvom Södergran kun nåede at udgive fem digtsamlinger i sin levetid, formoder man, at hendes samlede lyriske produktion har været langt større. Som 16-årig blev hun syg med tuberkulose, og sammen med moren rejste hun til Schweiz, hvor hun blev behandlet på forskellige sanatorier bl.a. i Davos, hvor hun stiftede bekendtskab med den europæiske avantgarde inden for kunst og litteratur.
I 1916 debuterede hun med “Dikter” (“Digte”, 1953). Året efter brød den russiske revolution ud, hvilket direkte påvirkede hendes familie, som tilhørte den højere middelklasse. Deres økonomi brød sammen, og Södergran levede resten af sit korte liv i fattigdom. Hun var også fotograf og forsøgte at forsørge sig ved at sælge sine fotografier.
Hendes sidste tid var præget af store smerter, og hun døde ugift af tuberkulose som 31-årig. Det var hendes sidste vilje, at alle dagbøger, breve og noter skulle brændes. Derfor er meget viden gået tabt om den indflydelsesrige finlandssvenske poet, der på sin tid i Europa var den første og “eneste kvindelige digter, der alene revolutionerede digtningen og dermed tænkningen på et helt sprog og for alle dets indbyggere.” (Peter Laugesen: Edith Södergran var den første og indtil videre eneste kvindelige digter, der alene revolutionerede digtningen. Information, 2017-12-02). I dag er hun stadig så aktuel og læst, at flere af hendes digte udkommer i nye danske oversættelser, f.eks. er gennembrudsværket ”Septemberlyren” udkommet i en ny dansk gendigtning i 2021.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Digte
“Dikter” (“Digte”, 1953) er Edith Södergrans debut. Den udkom i 1916, hvor den blev modtaget med hånlatter og hård kritik. Eksempelvis kaldte Arbetarbladet den for “formløse udbrud af en syg ånds s...
Læs mere om bogen - Septemberlyren
Det blev “Septemberlyran” (“Septemberlyren”, 2021), der gjorde Edith Södergran berømt. Da den udkom, skabte den endnu større debat end debuten. Både på grund af Södergrans provokerende udtalelser i...
Læs mere om bogen
Landet som ikke er“Landet som icke är” (“Landet som ikke er”, 2018) er Edith Södergrans sidste digtsamling, der udkom i 1925, to år efter hendes død. Samlingen er inddelt i tre dele, hvor den første består af hendes...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Digte
Edith Södergran
1919
Edith Södergran
1920
Edith Södergran
Hasselbalch, 1953. (Dikter, 1916). Oversat af Jens Lund Andersen og Hagmund Hansen.

Edith Södergran
1994. (Brokiga iakttagelser, 1919). Oversat af Hans-Erik Larsen
Edith Södergran
1997
Edith Södergran
2005. Oversat af Naja Marie Aidt, Marianne Larsen, Pia Juul m.fl
Edith Södergran
2018. (Landet som icke är, 1925). Oversat af Marianne Larsen
Edith Södergran
2021. Oversat af Line Krogh og Merete Bækkelund
Edith Södergran
Korridor, 2021. (Septemberlyran, 1918). Oversat af Theresa Salomonsen og Stinne Storm.
Edith Södergran
Turbine, 2024. (Dikter och aforismer. 1990). Oversat af Ursula Andkjær Olsen.
Breve

Edith Södergran
Hasselbalch, 1964. Oversat af Erik Thygesen.
Edith Södergran
Virkelig, 2015. Oversat af Karsten Sand Iversen.
Fotografier
har lavet et digitalt arkiv, hvor man kan se Edith Södergrans fotografier.
Om forfatterskabet
Bøger
Benedikte F. Rostbøll
Spring, 2008.
Tove Pilgaard
Attika, 2012.
Agneta Rahikainen
Turbine, 2025. (Edith Södergran - stjärnfångerskan). Oversat af Andrea Fehlauer.
Web
Bodil Bech
Sentura
Lise Busk-Jensen
Den Store Danske på lex.dk.
Ebba Witt-Brattström
The History of Nordic Women’s Literature.
Johanne Worsaae Petersen
Litteratursiden.


