Edith Södergran

Genrer og tematikker

Edith Södergran var poet, og hendes værk består udelukkende af lyrik. Af de fem digtsamlinger hun nåede at udgive, mens hun levede, er den ene, “Brokiga iakttagelser” (“Brogede iagttagelser”, 1994), en lille samling aforismer. En aforisme er en kort, ofte filosofisk eller moraliserende tanke, som ytres uden yderligere argumentation. Genren stammer fra Antikken. Aforismerne kan hos Södergran handle om alt fra kvindeligt intellekt, søvnløshed, den franske kejser Napoleon Bonaparte eller fremtiden, som i aforismen “En menneskehed så ren som blomster er fremtidens ideal”.

Det tætteste man kommer på en poetik fra Edith Södergrans egen hånd, er den indledende bemærkning, hun skrev til udgivelsen af “Septemberlyren”. Her skriver hun: “At min digtning er poesi kan ingen fornægte, at det er vers vil jeg ikke påstå. Jeg har/ forsøgt at bringe visse modstræbende digte ind under en rytme og er derved kommet/ overens med at jeg kun besidder ordets og billedets magt i fuld frihed, dvs. på rytmens/ bekostning. Mine digte kan opfattes som skødesløse håndtegninger. Hvad indholdet/ angår, lader jeg mit instinkt opbygge hvad mit intellekt afventende er vidne til. Min/ selvsikkerhed beror på at jeg har opdaget mine dimensioner. Det er ikke op til mig at/ gøre mig mindre end jeg er.”

Blandt hendes primære tematikker er køn, kvinderollen og identitet. Hendes feministiske måde at beskrive frigjorte kvindefigurer, der selvsikre, vrede og stolte står i kontrast til manden, som f.eks. i digtet “Violette skumringer” betegnes som en “løgn” og “en fordærvet frugt”, blev ikke modtaget vel i hendes samtid. Hun blev beskyldt for at være dekadent, lidende af storhedsvanvid – nogle mente ligefrem, at det måtte være et udtryk for, at hun selv var tvekønnet. Men disse kvindeportrætter, der nægter at lade sig underlægge andre, er snarere en konsekvens af hendes dyrkelse af Nietzsches filosofiske begreb om ’overmennesket’ – et ideal, der handler om, at det enkelte menneske bør bryde med den kristne verdensopfattelse og i stedet forholde sig til sin tilværelse på jorden, med andre ord overvinde sig selv for at finde frem til sit rette menneskelige idealjeg.

Beslægtede forfatterskaber

I Edith Södergrans samtid var landsmanden Hagar Olsson blandt de få, der havde forståelse for hendes litterære ambitioner. Digtsuiten “Fantastique” i Södergrans “Rosenaltaret” er skrevet til Olsson, som hun benævner sin søster. Olsson var forfatter, kritiker og essayist og regnes ligeledes som en af den finlandssvenske modernismes frontfigurer. De to blev tætte venner efter den polemik, der opstod i forbindelse med udgivelsen af “Septemberlyren”, og de udvekslede flere breve sammen, som Olsson udgav efter digterindens død. I 1921 oversatte Södergran på eget initiativ Olssons “Kvinnan och nåden”. Hun ville også gerne have et uddrag derfra med i den antologi med yngre, finlandssvenske modernistiske forfattere, som hun før sin død oversatte til tysk. Heri skulle også nogle af vennen Elmer Diktonius’ radikale og revolutionære digte indgå. Antologien udkom aldrig, selvom Södergran i 1922 sendte det endelige manuskript til det tyske forlag, hun havde kontakt med. Ugunstige tider gjorde, at de ikke turde satse på at udgive det – til Södergrans store skuffelse.

Södergran har påvirket mange skandinaviske forfattere, bl.a. svenske Gunnar Ekelöf. Og hendes lyrik er stadig en stor kilde til inspiration for mange nulevende nordiske forfattere. Eksempelvis nævner Lars Skinnebach hendes samlede digte som den bog, der har haft størst indflydelse på hans forfatterskab, fordi digtene til stadighed åbner for sindets dimensioner. “Ved at læse hendes digte kan man se og føle, hvor voldsomt frigørende en enkelt sætning kan være”, forklarer han (Jes Stein Pedersen: Digter Lars Skinnebach om bøgerne i sit liv: »Jeg gider ikke gå og skamme mig over noget, jeg ikke har læst«. Politiken, 2018-08-20). Og selvom Ursula Andkjær Olsen først sent i sit eget forfatterskab læste Södergran for første gang, måtte hun løbe rundt om sit hus i ren begejstring, da det skete.

Også uden for litteraturens verden har Södergrans tekster gjort indtryk. Den dansk bosiddende svenske sanger og komponist Anna Kruse fortolkede på jazzpladen “Lyckokatt” fra 2009 udvalgte af Södergrans digte. Siden har mere eller mindre hele Kruses musikalske virke været centreret omkring Södergrans lyrik, og hendes komposition til digtet “En strimma hav” indgår i Højskolesangbogen.

Relaterede forfattere