Kirsten Thorup

Emneord:

Senest opdateret

Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., oktober 2023
Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., 2020

Hovedforfatter

Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., 2011

Samtidsskildringer bygget op omkring en kvindelig hovedperson. Det er en af de ting, der går igen i mange af Kirsten Thorups bøger, hvor forandring, opbrud og forvandling også er vigtige tematikker. Thorup har skrevet digte, noveller, skuespil og dramatik til TV og radio, men hun er især kendt for sine romaner, som har gjort hende til en af Danmarks mest læste forfattere gennem flere årtier. Hun har i sit forfatterskab bevæget sig fra modernistiske formeksperimenter til realistiske tidsbilleder. Hendes to seneste romaner foregår under Anden Verdenskrig og følger østfrontenken Harriet.

Baggrund

Kirsten Thorup blev født i 1942 i Gelsted på Fyn som datter af kioskejer Svend Christensen og Jenny Jørgensen. Hun var efternøler og voksede op i den lille provinsby med sine forældre og sine ældre brødre. Som forfatter har hun siden brugt træk fra sin egen opvækst i 1950’ernes provinsmiljø i bogserien om Jonna. Som den første i sin familie gik Kirsten i gymnasiet og blev i 1961 student fra Fredericia Gymnasium. De næste år tilbragte hun som au pair i Cambridge, før hun flyttede til København og påbegyndte universitetsstudier i engelsk og litteraturvidenskab.

”Maja skal vide, at hun ikke behøver at føle sig alene i pladsen, men altid kan komme til hende. Det er så vigtigt, at hun ikke sætter sit gode omdømme over styr. Hun vil også minde hende om, at hun skal passe på med Villy, så længe hun ikke ved, om han mener det alvorligt. En pige kommer så let galt af sted.”

”Førkrigstid” s. 97.

Mens hun var i England, skrev hun flittigt breve til sine forældre, og det var her, hun for første gang oplevede glæden ved at skrive. Ifølge forfatteren var det dog især en eksistentiel følelse af hjemløshed, der gjorde, at hun blev forfatter. En følelse, der udsprang af miljøskiftet fra den lille fynske by til storbyen: ”Man bliver ikke nødvendigvis forfatter, fordi man er god til at skrive. Der er i hvert fald også andre årsager (…) For mig var det en næsten fysisk fornemmelse af hjemløshed – eller fremmedgjorthed, som man sagde dengang. Hvis man ikke synes, man er til i verden, så er det at skrive en måde at blive til på. En måde at finde et sted, hvor man er.” [4].

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
9. februar 1942 i Gelsted på Fyn.
Uddannelse
Universitetsstudier i engelsk og litteraturvidenskab.
Debut
Indeni – Udenfor. Gyldendal, 1967. Digtsamling.
Litteraturpriser
Otto Gelsted Prisen,1974, Den Internationale Pegasus Pris, 1979, Kritikerprisen, 1982, De Gyldne Laurbær, 1983, PH-prisen,1985, Søren Gyldendal-prisen, 1987, LO’s Kulturpris, 1988, Bogklubben 12 Bøgers litteraturpris, 1995, Det Danske Akademis Store Pris, 2000, Radioens Romanpris, 2001, BG Banks Litteraturpris, 2004. Nordisk Råds Litteraturpris, 2017.
Seneste udgivelse
Mørket bag dig. Gyldendal, 2023. Roman.
Inspiration
Agota Kristof,Fjodor Dostojevskij.

I 1963 giftede hun sig med teaterinstruktør Ib Thorup, og to år senere fik de datteren Aja. De følgende år havde Kirsten Thorup forskellige jobs i bl.a. Varemærke- og patentdirektoratet og virksomheden Glent & co. Samtidig var hun for alvor begyndt at skrive. I 1966 fik hun en prosatekst optaget i tidsskriftet Vindrosen, og i 1967 debuterede hun med digtsamlingen ”Indeni – udenfor”. Kirsten Thorup fik i 1970 Statens Kunstfonds treårige stipendium og besluttede sig herefter for at forsøge at leve af at skrive. Kirsten Thorup boede i starten af 1970’erne på Vesterbro i København, og det er også her, debutromanen ”Baby” fra 1973 foregår: ”Det var kvarteret, som det var dengang. I virkeligheden var det lidt en uskyldstid med gammeldags ludere og lommetyve, inden pornoen var frigivet og inden, det blev kriminaliseret med hårde stoffer. Alligevel var det ret råt, i hvert fald at bo der med et lille barn. Der var stadigvæk meget slum, og det var svært at få noget at bo i.” [4].

Kirsten Thorup blev skilt i 1974. Hendes eksmand, som også var til mænd, døde af aids i 1990. Biseksualitet er et tema i flere af Kirsten Thorups romaner. Fra 1993 til 1995 var Kirsten Thorup medlem af Det Litterære Udvalg i Statens Kunstfond og i perioden 1995-1998 af Dansk Pens bestyrelse. Hun er ligeledes kendt som en politisk engageret forfatter, der deltager i samfundsdebatten. Hun har bl.a. engageret sig i asylsøgeres dårlige forhold og talt for større anstændighed og mod diskrimination.

Kirsten Thorup bor i København.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Kirsten Thorup taler om "Indtil vandvid, indtil døden" og "Mørket bag dig", oktober 2023.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Elementer fra Kirsten Thorups eget liv spiller en betydelig rolle i hendes forfatterskab, og i hendes seneste romaner har en virkelig kvindeskæbne været en vigtig inspirationskilde. Ifølge forfatteren er det en del af fiktionens væsen, at oplevet stof transformeres: ”Der er jo altid et kvantespring fra virkelighed til fiktion, for man blander det. Det svarer lidt til den måde, man drømmer på (…). Når man drømmer, kan noget, man oplevede i går, blive flettet sammen med noget, der ligger langt tilbage og noget, man aldrig har oplevet. Sådan er fiktionen også sat sammen med virkeligheden.” [1].

Kirsten Thorups forfatterskab udsprang af 1960’ernes eksperimenterende modernisme, men bevægede sig hurtigt i retning af en mere realistisk fortællestil. Hendes romaner indeholder ofte en samtidsskildring med udgangspunkt i en kvindelig hovedperson, ligesom man i bøgerne finder skildringer af mennesker fra alle samfundslag. I mange af bøgerne er der tale om tidsbilleder af vigtige opbrudsperioder og en fremhævelse af de forandringer i livsmønstre, som den enkelte periode var kendetegnet ved. Kirsten Thorup har blik for at udforske menneskets forskellige livssituationer, deres identitetsovervejelser, kærlighedslængsel og indre kaos. En undersøgelse af det, der holdes hemmeligt eller gemmes af vejen, og forandringens mulighed er også vigtige temaer. Der ligger også et samfundskritisk potentiale i forfatterskabet, som bl.a. kommer til udtryk i den respektfulde skildring af skæve eksistenser.

Rammen i mange af Kirsten Thorups bøger er et tidsbillede, men der er i lige så høj grad tale om skildringer af almene og genkendelige tematikker, hvilket er en af litteraturens vigtige funktioner ifølge forfatteren: ”Især i kunsten kan man identificere sig med noget og nogen, som har et liv, der slet, slet ikke minder om ens eget. Alligevel kan man forstå deres handlinger og følelser, følge deres tankegang og deres motiver. Det er blandt andet derfor, man læser bøger, ikke? For at finde ud af, at man ikke er alene.” [4].

I ”Erindring om kærligheden” er det forældrekærligheden, som skildres: ”Et menneske er altid gådefuldt. Man kan knap nok forstå og forklare sig selv (…) Det er jo også derfor, jeg skriver fiktion, for at dykke ned i nogle almenmenneskelige grundmønstre, som man som læser kan genkende fra sit eget liv, for eksempel forholdet mellem forældre og børn, der er de stærkeste følelsesmæssige relationer, som findes.” [11]. I romanerne om Harriet Bertram er det krigens polarisering, som er et af bøgernes omdrejningspunkter.

Beslægtede forfatterskaber

I sine romaner fra 1970’erne og 1980’erne skildrer Kirsten Thorup tidens forandringer og opbrud, og det er derfor oplagt at sammenligne disse bøger med andre udgivelser fra samme periode, som beskæftiger sig med dette tema. Det kunne være bøger af Charlotte Strandgård, Dorrit Willumsen, Dea Trier Mørch og Christian Kampmann.

Motivisk kan man sammenligne Kirsten Thorups Vesterbrofortællinger med andre storbyskildringer hos f.eks. Tove Ditlevsen, Dan Turèll og Tom Kristensen. Som det hedder hos anmelder Mai Misfeldt kan man ligeledes sammenligne især romanen ”Baby” med nyere billedkunst og forfattere: ”I Trine Søndergaards fotografier af luderne i Skelbækgade, i snapshotæstetikkens sidestillede associationshav. Men det smukkeste slægtskab ser jeg med Naja Marie Aidt og Kim Lykke i deres store collage af skrift og billeder, Balladen om Bianca. Vi er igen på Vesterbro, i en endnu mere fragmenteret virkelighed end for 30 år siden. Men dog med de samme menneskelige problemer.” [3].

Med deres realistiske fortællestil, tidsbilleder og undersøgelser af kærlighed kan man også sammenligne Kirsten Thorups bøger med romaner af forfattere som Vibeke Grønfeldt og Jens Christian Grøndahl. Thorups roman ”Indtil vanvid, indtil døden” kan desuden sammenlignes med Tom Buk-Swientys ”Det ensomme hjerte” (2019), som også skildrer en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Endelig har Kirsten Thorup selv fremhævet den prisbelønnede ungarske forfatter Agota Kristof som en inspirationskilde. Kristof er blandt andet kendt for de tre sammenhængende romaner ”Det store stilehæfte” (1986), ”Beviset” (1988) og ”Den tredje løgn” (1991).