Jens Christian Grøndahl

Genrer og tematikker

Jens Christian Grøndahl har haft det moderne kærlighedsforhold og begærets karakter som tilbagevendende omdrejningspunkter i sine bøger. Et væsentligt aspekt af denne tematik er erkendelsen af, at mennesker forbliver gådefulde for hinanden på trods af deres længsel efter at nå hinanden. Kærlighedshistorierne er altid forankret i en genkendelig samtidsvirkelighed, som skildres på en registrerende facon, som dog også indeholder mange metaforiske billeder, psykologiske forklaringer og refleksioner. Netop de mange refleksioner er et typisk træk ved forfatterskabet, men også noget der har mødt en vis kritik. Som det hedder i en anmeldelse af Grøndahls roman ”Jernporten”: ”En af Jens Christian Grøndahls styrker som forfatter er, at han kan vende og dreje det menneskelige, det psykologiske, sætte spot på kærligheden og meningen med det hele eller manglen på samme. Men der er også – i en roman som ”Jernporten” – en næsten konstant reflekteren, en essay-agtig hang til at endevende alting, at fortælle i stedet for at vise.” [8]Søren KassebeerEn mand, der elsker bøger og kvinderBerlingske Tidende, 2014-10-31..

Realistiske fortællinger, der inddrager vigtige problemstillinger i samtiden, er ofte det overordnede udgangspunkt for Grøndahl. I romanen ”Piazza Bucarest” er den mandlige hovedperson en forfatter, der fremhæver litteraturens beskrivelse af en genkendelig virkelighed, og det samme kan siges at gælde for Grøndahl. Det hedder i romanen: ”Jeg har altid været mistænkelig over for det ord, fantasi, for det er ikke andre verdener, jeg prøver at forestille mig, det er verden. Den er altid mere ukendt og overraskende, end man troede, samtidig med at den er så genkendelig.” (”Piazza Bucarest”, s. 32).

Grøndahls engagement i hans samtid kommer også til udtryk i de sidehistorier om blandt andet 1970’ernes politiske tænkning og forholdene i det kommunistiske Rumænien, hvilket skildres som nutidshistorie, der også indeholder vigtige elementer i forhold til en forståelse af samtiden. Herudover er forfatterens engagement i samtidens problemstillinger også kommet til udtryk i hans deltagelse i den offentlige debat som fortaler for ytringsfriheden, men også som en deltager i offentlige politiske diskussioner.

Beslægtede forfatterskaber

Andre nordiske forfattere, som skriver samtidsfortællinger med kærlighedsforholdet som et vigtigt omdrejningspunkt, og hvor det registrerende og det psykologiske eksisterer side om side, er Tage Skou-Hansen, Hanne Vibeke Holst og Jan Kjærstad. Sidstnævnte fik sit gennembrud i 1990’erne med sin trilogi om tv-manden Jonas Wergeland og fik i 2001 Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Opdageren”. Han har senest udgivet ”En tid til at leve” (2022). Ligesom hos Grøndahl finder man hos Kjærstad samtidsskildringer om det, der udgør et menneskeliv.

En anden skandinavisk forfatter, som ligesom Jens Christian Grøndahl skriver samtidsromaner om moderne kærlighedsrelationer og identitetsspørgsmål, er norske Geir Gulliksen, som blandt andet er kendt for romanerne ”Historien om et ægteskab” fra 2015 og ”Den jeg skulle blive” fra 2021. Jens Christian Grøndahl er ligeledes inkarneret fan af den franske forfatter Patrick Modiano, som i 2014 modtog Nobelprisen i litteratur for sit forfatterskab. Hos Modiano finder man blandt andet en udforskning af erindringen, f.eks. i romanen ”Usynligt blæk” fra 2020.

Jens Christian Grøndahls forfatterskab kan ligeledes siges at ligge i forlængelse af mere eksistentialistisk litteratur. I udlandet er han blandt andet blevet sammenlignet med store forfattere som russiske Anton Tjekhov, kendt for både skuespil og prosa, og den franske forfatter og eksistentialist Albert Camus, som har skrevet klassikere som ”Den fremmede” og ”Pesten”.

Desuden kan man sammenligne skildringen af den politiske idealisme og aktivisme, der udvikler sig til kriminelle handlinger, og som er et af omdrejningspunkterne i Jens Christian Grøndahls roman “Røde hænder”, med andre bøger, der beskæftiger sig med samme emne. Det behandles blandt andet, om end på en ganske anden måde, i Peter Øvig Knudsens tobindsværk om Blekingegadebanden.

Relaterede forfattere