”Harriet sagde somme tider, halvt i spøg, at det virkede, som om jeg havde investeret al min indlevelse i bøgerne med det resultat, at jeg i mine egne relationer kunne være lige så blind og døv som en træstub (…) jeg kunne aldrig overdøve den indre stemme, der hviskede, at hun måske havde ret.”
”Inde fra stormen”, s. 59.
Romanen er fortalt som en jegfortælling med indre synsvinkel placeret hos hovedpersonen. En stor del af historiens dramaer udspilles som tilbageblik, mens Adam i bil er på vej mod Københavns Lufthavn i et kapløb med den vinterstorm, som trækker op. Titlen henviser dog også til det mediestormvejr, som i romanens sidste del rammer forfatteren. Udover at håndtere en stagneret forfatterkarriere forsøger Adam også at finde ud af sit distancerede forhold til sin voksne søn og årsagerne til den sparsomme kontakt, han har med sin datter fra første ægteskab, Rebecca, som han kæmper sig gennem stormen for at hjælpe. Samtidig reflekterer Adam over forholdet til ekskonen, forelskelsen i kvinden Harriet og den skilsmisse, som det førte til.
Som altid hos Grøndahl er kærlighedsrelationen mellem mand og kvinde vigtig. Her om mødet med den nye kvinde, som forandrede alt: ”Jeg så mig omkring som én, der lige var ankommet efter en lang rejse. Er det ikke begyndelsen på enhver kærlighedshistorie? Rejsen frem mod år nul, som om man endelig vågner af en drøm.” (s. 74).
Romanen er Grøndahl-klassik tilført et metaniveau, som når forlagsredaktøren kalder Adams begivenhedsrige døgn for en roman: ”Du ved godt, at jeg ikke skriver autofiktion”. ”Kald det, hvad du vil”, smilede han. ”Du kan altid lave lidt om. Eller meget. Tænk over det!”.” (s. 187).
Jens Christian Grøndahl
Jens Christian Grøndahl er kendt for at skildre afstanden i det moderne kærlighedsforhold, men også længslen efter at nå og møde den anden. Derudover handler Grøndahls bøger ofte om det moderne men...
Læs hele forfatterportrættet
