Foto: Anadolu Agency / Lindhardt og Ringhof

*Seneste udgivelse

Patrick Modiano

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
september 2024
Michelle Mølgaard Andersen
journalist, februar 2021

Hovedforfatter

Michelle Mølgaard Andersen
journalist, 2014

Den franske forfatter Patrick Modiano afsøger i sine romaner sin egen fortid, identitet og eksistens gennem fragmenterede bevidsthedsbilleder, der både i tid og sted er forbundet til det besatte Paris under Anden Verdenskrig. Særligt forfatterens egen far, og den rolle han spillede under besættelsen, har stor betydning for Patrick Modianos forfatterskab. I 2014 modtog Patrick Modiano Nobelprisen i litteratur.

Baggrund

Patrick Modiano blev født d. 30. juli 1945 i Boulogne-Billancourt, en forstad til Paris. Hans mor Louisa Colpijn, der var af belgisk afstamning, arbejdede som skuespillerinde under kunstnernavnet Louisa Colpeyn, mens hans far Albert Modiano, der var af jødisk-italiensk oprindelse, var forretningsmand. Modianos forældre mødte hinanden under Anden Verdenskrig i det dengang besatte Paris og indledte et forhold delvist i smug. Modianos far skjulte sin jødiske baggrund og undgik derfor også at blive sendt i koncentrationslejr. I stedet gjorde han forretninger på det sorte marked; forretninger med tilknytning til Gestapo, der holdt til på Rue Lauriston.

”Var det gadelampen, der oplyste trappen ovenfra, som pludseligt gik ud? Lidt efter lidt blev manden ét med muren. Eller også var det regnen, der fordi det fortsatte med at sile ned ad ham, efterhånden viskede ham ud som et maleri, der ikke er nået at tørre. Selvom jeg trykkede panden mod ruden og vedblev med at stirre på den mørkegrå mur, var han væk.”

”Askeblomster”, s. 137.

Da Patrick Modiano voksede op, var både hans far og mor meget fraværende. Moderen var på turné, og hans far havde travlt med sine forretninger. Derfor boede Modiano i perioder hos sine bedsteforældre på moderens side. De lærte ham at tale flamsk, hvilket var hans første sprog. Fraværet fra forældrene gjorde også, at den unge Patrick udviklede et tæt forhold til sin bror Rudy. Rudy døde af leukæmi i en alder af ti år, og Modianos tidlige værker er dedikeret til broren.

Som 17-årig brød Patrick Modiano kontakten til sin far, der døde 15 år senere.

Modiano gik i grundskole på École du Montcel i Jouy-en-Josas. Derefter studerede han på Collège Saint-Joseph de Thônes i Haute-Savoie, hvorefter han begyndte på gymnasiet Lycée Henri-IV i Paris. Sideløbende med gymnasiet modtog han privat undervisning i geometri. Han blev undervist af forfatteren Raymond Queneau, der var en ven af hans mor. Efter gymnasiet tog han en bachelorgrad ved Annecy.

Foto: Anadolu Agency / Lindhardt og Ringhof

Født
30. juli 1945 i Paris.
Debut
La Place de l'Etoile. 1968.
Litteraturpriser
Le prix Roger-Nimier og Le prix Fénéon, 1969. Grand Prix du roman de l’Académie français, 1972. Prix des libraires, 1975. Prix Goncourt, 1978. Prix mondial Cino Del Duca, 2010. Nobelprisen i litteratur, 2014.
Seneste udgivelse
Lille Bijou. Batzer, 2024. (La petite Bijou, 2002). Oversat af Lone Bjelke. Roman.
Inspiration
Raymond Chandler.

Det var Raymond Queneau, der spottede Modianos litterære talent og introducerede ham til den litterære verden. Modiano gjorde ofte Queneau selskab på forlaget Gallimard, og det var på netop dette forlag, Modiano i 1968 udgav sin debutroman ”La Place de l'Etoile”. Siden debutromanen, som blev tildelt prominente priser som ”Le prix Roger-Nimier” og ”Le prix Fénéon”, har Patrick Modiano været forfatter på fuldtid.

Patrick Modiano blev i 1970 gift med Dominique Zehrfuss, som han har to døtre sammen med: Zina Modiano, der er filminstruktør og Marie Modiano, der er skuespiller og sangerinde.

Ud over en meget produktiv karriere som romanforfatter har Patrick Modiano også skrevet børnebøger og filmmanuskripter. Sammen med instruktøren Louis Malle lavede han i 1974 filmen ”Lacombe Lucien”, og i 2003 skrev han manuskript til filmen ”Bon Voyage”. Derudover er to af Modianos bøger blevet omsat til film. Moshé Mizrahis film ”Une jeunesse” (1983) bygger på Modianos roman af samme navn fra 1981, mens Patrice Lecontes film ”Le parfum d’Yvonne” (1994) er en filmatisering af romanen ”Villa triste” (1975).

I 2014 modtog Patrick Modiano Nobelprisen i litteratur for sit forfatterskab. Det Svenske Akademi begrundede tildelingen med følgende ord: ”Patrick Modiano får dette års prestigefulde pris for mindernes kunst, som han bruger til at fremkalde de mest uhåndgribelige menneskelige skæbner samt afdækningen af livet under besættelsen.” (Svenska Akademien: officiel begrundelse).

Prisen vakte en fornyet interesse for hans forfatterskab herhjemme, og i kølvandet fulgte flere danske oversættelser. I dag er ti af hans værker oversat til dansk. Senest romanen ”Usynligt blæk” (2020), mens romanen ”Sovende minder” er planlagt til at udkomme i 2021.

Udvalgte bøger

Et forbasket forår & Smertepunktet

I 2015 udkom en samlet udgivelse med to af Patrick Modianos værker, ”Et forbasket forår” og ”Smertepunktet”.

”Mindet om ham var forsvundet ud af min hukommelse, og nu dukker det op i foråret 1992. Kan det skyldes, at jeg fandt fotografiet af min veninde og mig, hvor der på bagsiden er stemplet med blå bogstaver: Foto Jansen. Kopiering forbudt? Eller er det af den simple grund, at alle forår ligner hinanden?”

”Et forbasket forår”, s. 16.

I ”Chien de printemps” (1993) møder en ung forfatter in spe den resignerede fotograf Francis Jansen ved et tilfælde, en forårsdag i Paris i 1964, da Jansen fotograferer jeg-fortælleren og hans veninde. De ender i Jansens lejlighed, hvor han i tre kufferter har opbevaret de fotografier, han har taget gennem de sidste femogtyve år. Fotografen selv viser ikke nogen synderlig interesse for fotografierne, modsat den unge mand, der tager initiativ til at oprette et kartotek over dem. Mens fortælleren forsøger at vække værkerne og de mennesker, der er portrætteret, til live, gør Jansen sig klar til at forsvinde.

Historien fortælles knap 30 år senere af den nu voksne forfatter, da han ved et tilfælde finder det billede, Jansen dengang tog af ham og hans veninde. Erindringerne om det korte betydningsfulde møde trænger sig på igen. Fortælleren har nu samme alder, som fotografen havde, da de mødtes, og modsat dengang forstår han nu, hvorfor Jansen havde lyst til at forsvinde.

I bogens anden fortælling, ”Remise de peine” (1988), ser forfatteren Patrick, også kaldet Patoche, tilbage på sin barndom, hvor han sammen med sin lillebror boede hos tre gådefulde kvindelige plejere i et hus lidt uden for Paris, mens deres mor angiveligt var på turne i Nordafrika. Huset er konstant fyldt med gæster, særligt velhavende mænd med store biler, der bliver til næste dag. Drengenes far kommer også indimellem på besøg. Han fortæller dem historier om et slot, der er ejet af en mystisk markis, en karakter, der meget vel kan spille en central rolle i det, der foregår omkring kvinderne, og som ender med en politiransagning af huset.

Romanen springer i tid fra jeg-fortællerens barndom til hans nutid, hvor han erhverver sig som forfatter. Gennem de to fortællespor bliver det klart, at der mangler en del brikker i den nu voksne mands erindringer, fordi han som barn blev skånet for sandheden om, hvad der skete omkring ham. Som voksen forsøger Patoche – ligesom fortælleren i ”Et forbasket forår” – at kæde specifikke episoder og detaljer sammen for bedre at forstå. Men historien forbliver mangelfuld, og som læser må man gætte sig til, hvordan tingene hænger sammen, og hvad der egentlig skete.

Genrer og tematikker

Det delvist besatte Frankrig under Anden Verdenskrig spiller en central rolle i Patrick Modianos forfatterskab. De fleste af hans romaner foregår i Paris under besættelsen eller trækker tråde til tiden gennem hans hovedpersoners erindringer om fortiden. Da Modiano modtog Nobelprisen i litteratur i 2014, sagde den faste sekretær Peter Englund fra Det Svenske Akademi om forfatteren: ”Han er født i 1945 og har levet i skyggen af besættelsestiden siden da”. Selv har Modiano udtalt, at vi alle som mennesker er defineret af det sted og det tidspunkt, vi blev født på, og derfor fylder besættelsen så meget i hans romaner.

Hovedtemaet i Modianos romaner er netop denne søgen efter identitet og eksistens, som forfatteren forsøger at opklare gennem sin egen fortid. I hans romaner leder hovedpersonen også typisk efter noget eller nogen, der er forsvundet. Det kan både være personer, der er bortløbne eller usynlige, eller personer, der forsvinder uden deres identitetspapirer eller som lever under falske identiteter.

Modianos egen far, det liv faderen levede under Anden Verdenskrig og ikke mindst konsekvenserne heraf spiller også en væsentlig rolle i Modianos romaner, og faderen synes på mange måder at være nøglen til at forstå forfatterskabet. Det værk, der mest ligner et selvbiografisk værk, er erindringsbogen ”Un pedigree” fra 2005. Om den har Modiano udtalt: ”Det er en bog, der ikke så meget handler om, hvad jeg har gjort, men snarere hvad andre, primært mine forældre, gjorde ved mig”. [2].

Modianos romaner er løst knyttet sammen på kryds og tværs, og en episode, der finder sted i en bog, kan fortsætte i en anden, og samtidig går personer fra hans romaner igen i flere værker. De fragmenterede øjeblikke og karakterer, der kaldes tilbage igen og igen over flere romaner, både i nutid og som tilbageblik, gør at hans tekster rent stilistisk er tæt forbundet til det tematiske. Teksterne er meget insisterende, på samme tid med at de er meget distancerede.

Om sit samlede forfatterskab har Modiano udtalt: ”Jeg har indtrykket af, at jeg har skrevet den samme roman igen og igen i 45 år.” [3].

Genremæssigt befinder Modianos bøger sig et sted mellem romantik og noir, men de trækker samtidig tråde fra kriminalromanen. Patrick Modianos værker er typisk ikke længere end omkring 130-150 sider.

Beslægtede forfatterskaber

Patrick Modianos romaner foregår oftest i og omkring Paris, men byen optræder som mere end bare kulisse, da dens atmosfære og forandring ofte spiller en væsentlig rolle i romanerne.

I en artikel fra France Today skriver journalisten: ”Patrick Modiano er for Paris, hvad Woody Allen er for New York: en hukommelse og en samvittighed.” [2].

Da Patrick Modiano modtog Nobelprisen i litteratur, kalde nobelkomiteen ham for vor tids Marcel Proust. Ligesom Modiano voksede Proust op i Paris i en tid, hvor Frankrig var under stor forandring. Store dele af Prousts monstrøse livsværk ”På sporet af den tabte tid” (1913-1927) handler om den forandring, Frankrig gennemgik under dannelsen af Den Tredje Republik.

I Antony Beevors værk ”Paris efter befrielsen 1944-1949” (2014) beskriver historikeren Beevor det Paris, som Patrick Modiano fødes ind i, mens Jean Guéhenno i dagbogsromanen ”Diary of the Dark Years 1940-1944” (1947) og Henri Troyat i de skønlitterære værker ”Mit livs løgn” (1989) og ”Mødet” (1982) ligesom Modianos værker beskæftiger sig med Paris under besættelsen.

Relaterede forfattere

Spring karrusel over

Marcel Proust

Spring tilbage over karrusel

Bibliografi

Romaner

La Place de l'Etoile

Patrick Modiano

Gallimard, 1968.

Intro

Baggrund

Født

Debut

Litteraturpriser

Seneste udgivelse

Inspiration

Udvalgte bøger

Et forbasket forår & Smertepunktet

Genrer og tematikker

Beslægtede forfatterskaber

Relaterede forfattere

Bibliografi

Romaner

Illustrerede værker

Børne- og ungdomsbøger

Noveller

Fotobøger

Filmmanuskripter

Om forfatterskabet

Links

Søgning i bibliotek.dk

Kilder citeret i portrættet

Officiel begrundelse fra det Svenske Akademi ved tildelingen af Nobelprisen i l…

Patrick Modiano: Literay Giant

Patrick Modiano, French Sephardic Novelis…