
Geir Gulliksen
- Anna Møllercand.mag., november 2025
- Anna Møllercand.mag., 2021
- Anna Møllercand.mag., 2020
Intro
Geir Gulliksen er en af Nordens mest anerkendte samtidsforfattere. Han fik sit internationale gennembrud med skilsmisseromanen ”Historie om et ægteskab”, der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2016. Bogen satte gang i diskussion om det, man i Norge kalder ’virkelighedslitteratur’ og herhjemme kalder autofiktion – for hvor tæt kan man som forfatter tillade sig at gå på virkeligheden? I 2025 har Geir Gulliksen udgivet romanerne ”Øvre port, nedre port” om klasserejse og relationsbrud samt ”Luftrummet over Ukraine”, der handler om det, krig gør ved os.
Baggrund
Geir Gulliksen er født 31. oktober 1963 i Kongsberg i Norge og bor i dag i Oslo. I 1985 gik han på den anerkendte forfatterskole Forfatterstudiet i Bø i den sydnorske by Bø, og året efter debuterede han med en roman, 22 år gammel. Romanen ”Mørkets munn” fik genrebetegnelsen ’tekstnet’ og handlede om den unge mand Jon, der i et prosalyrisk sprog tænker over et forlist kærlighedsforhold.
”For første gang i mit liv levede jeg alene, og jeg havde set frem til at blive en mere afklaret og mildere person. Men så snart jeg mødte modgang, lod jeg mig åbenbart dumpe lige ned i den dummeste måde at være menneske på; en rasende mand der sad i sin bil og råbte dumme kælling.”

Født
31. oktober 1963 i Kongsberg, Norge.
Uddannelse
Forfatterstudiet i Bø, 1985.
Debut
Mørkets munn. Aschehoug, 1986.
Litteraturpriser
Den norske Aschehougprisen, 2014.
Seneste udgivelse
Luftrummet over Ukraine. Gutkind, 2025. (Luftrommet over Ukraina, 2025). Oversætter: Andrea Fehlauer. Roman.
Inspiration
Magtforhold og kønsroller, også i et samfundsmæssigt perspektiv.
Siden sin debut har Gulliksen både skrevet børnebøger, romaner og digte, og han modtog i 2005 NRK-prisen for årets bedste digt med digtet ”Alt dette skal begynne en gang til” (der er en del af digtsamlingen ”Se på meg nå”). Sideløbende med sit forfatterskab har han arbejdet som forlagsredaktør på Tiden Norsk Forlag, og fra år 2000 har han været chefredaktør på Forlaget Oktober, der bl.a. har udgivet Linn Ullmann (f. 1966) og Karl Ove Knausgård (f. 1968) og har været afgørende for udviklingen af genren autofiktion.
Det forfattermæssige gennembrud kom i 2015, da Geir Gulliksen udgav romanen ”Historie om et ægteskab”, der fik flotte anmeldelser og blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2016, og i 2018 udkom ”Se på os nu”. ”Historie om et ægteskab” skabte stor debat i Norge, da den udkom, da mange læste romanen som, at den handlede om Geir Gulliksen selv og hans ekskone. Selv har han udtalt: ”Om jeg så skrev fantasy, ville folk tro, det handlede om mig.” (Jeppe Bangsgaard: Norsk succesforfatter tror ikke på sande romaner: »Om jeg så skrev fantasy, ville folk tro, det handlede om mig«. Berlingske Tidende, 2017-02-25). I 2021 udgav han endnu en kriseroman, nemlig ”Den jeg skulle blive” om Henning, der desperat leder efter en fast identitet, og den blev fuldt op af essaysamlingen ”Hvis jeg var mand” (2023) om mænd, køn og seksualitet. I 2025 udkom to udgivelser fra Geir Gulliksen, romanen ”Øvre port, nedre port” om klasseskel og brud samt ”Luftrummet over Ukraine”, hvor en norsk fraskilt familiefar bliver besat af nyhedsopdateringer om Ukraine-krigen og i desperation kører til den polske grænse for at hjælpe ukrainske flygtninge.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Luftrummet over Ukraine
I 2025 udkom to romaner af Geir Gulliksen på dansk. Dels ”Øvre port, nedre port” (2024) (”Øvre port, nedre port”, 2025), der med sit fokus på brudte relationer og en midaldrende mand i livskrise er...
Læs mere om bogen - Historie om et ægteskab
Geir Gulliksens roman ”Historie om et ekteskap” (2015) (”Historie om et ægteskab”, 2017) er et skilsmissedrama om kønsroller, magtkampe og illusionen om det åbne forhold. Bogen åbner med en samtale...
Læs mere om bogen - Se på os nu
Efter udgivelsen af den omdiskuterede ”Historie om et ægteskab” udkom Geir Gulliksens ”Se på oss nå” i 2018 (”Se på os nu”, 2019). Temaet er igen ægteskab, utroskab, begær og menneskers mislykkede ...
Læs mere om bogen - Den jeg skulle blive
I ”Bli snill igjen” (2020) (”Den jeg skulle blive”, 2021) fortsætter Geir Gulliksen sin undersøgelse af, hvem den moderne mand er ud fra parametre om køn, identitet og ligestilling. I denne tredel...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Geir Gulliksen
Aschehoug, 1986
Geir Gulliksen
C&K Forlag, 2017. (Historie om et ekteskap, 2015). Oversætter: Sara Koch.
Geir Gulliksen
C&K Forlag, 2019. (Se på oss nå, 2018). Oversætter: Rolf Stavnem.
Geir Gulliksen
Gutkind, 2021. (Bli snill igjen, 2020). Oversætter: Rolf Stavnem.
Geir Gulliksen
Gutkind, 2025. (Øvre port, nedre port, 2024). Oversætter: Niels Lyngsø.
Geir Gulliksen
Gutkind, 2025. (Luftrommet over Ukraina, 2025). Oversætter: Andrea Fehlauer.
Digte
Geir Gulliksen
Aschehoug, 1990
Geir Gulliksen
2014
Drama
Geir Gulliksen
Aschehoug, 1991.
Geir Gulliksen
Aschehoug, 2012.
Geir Gulliksen
Aschehoug, 2014.
Essays
Geir Gulliksen
Aschehoug, 2013.
Geir Gulliksen
Gutkind, 2023. (Hvis jeg var mann, 2021). Oversætter: Niels Lyngsø.
Børnebøger og ungdomsromaner
Geir Gulliksen
Aschehoug, 2003
Geir Gulliksen
Aschehoug, 2006.
Geir Gulliksen
Aschehoug, 2012.
Geir Gulliksen
Turbine, 2015. (Joel og Io, 2014). Oversat af Lisette Agerbo Holm. Illustreret af Anna Fiske.
Om forfatterskabet
Artikler
Michelle From Hoxer
DR, 2017-12-21.
Lise Vandborg
Litteratursiden, 2019-05-19.
Gutkind.dk, 2021-02-03.
Jo Carlsen
Kristeligt Dagblad, 2021-02-05.
Gutkind.dk, 2022-02-10.
Thomas Balslev
Heartbeats, 2023-01-20.
Jeppe Bentzen
Berlingske, 2025-10-18.
Web
2018
2019
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Jeg var gift med en forfatter. Det finnes ingen etikk so…
Marianne Bang Hansen
Aftenposten, 2016-10-19.
Norsk succesforfatter tror ikke på sande romaner: »Om jeg så…
Jeppe Bangsgaard
Berlingske Tidende, 2017-02-25.
