Geir Gulliksen

Genrer og tematikker

Geir Gulliksens romaner kredser ofte om menneskets mest intime relationer. Følelser som begær og sorg løber som røde tråde i forfatterskabet, og især blikket har været gennemgående: at iagttage hinanden, se hinanden og få øje på hinanden. Således også i ”Luftrummet over Ukraine”, hvor Hilding ikke kan lade være med at bemærke en ukrainsk flygtnings smukke gang.

Iagttagelserne ses også tydeligt i en scene i ”Den jeg skulle blive”, hvor hovedpersonen Henning får øjenkontakt med en fremmed kvinde, der går forbi og siger ”hej”. Straks begynder Henning at fortolke situationen og tænke over kønsdynamikken, indtil han falder i staver over kvindens fyldige bagdel. Kvinden vender sig om og tolker hans reaktion fra en negativ vinkel – hun sætter farten op og indikerer dermed, at hun føler sig truet. Tilbage er kun Hennings skam og vrede over at blive sat i bås med de mænd, han forsøger at tage afstand til.

Arbejdet med forskellen i, hvordan vi i et parforhold kan fortolke en situation forskelligt, ses f.eks. også i ”Se på os nu”, hvor Ingunn gentager noget, som Hans har sagt aftenen før, da parret dyrkede sex. Hvor Ingunn ser det som et nærhedstegn, var det for Hans et tegn på, at han er ved at forlade hende, og den sorg slår smerteligt igennem for læseren.

Samtidig er ”Se på os nu” en samtidsroman, der er skrevet realistisk og tager udgangspunkt i det nære og hverdagen, og den er en satire over især politisk korrekthed. Både Jon i ”Historie om et ægteskab”, Hans i ”Se på os nu” og Henning i ”Den jeg skulle blive” forsøger at være en alternativ type mand. Jon går hjemme og tager sig af børnene, han prøver at give Timmy plads og råderum, og det er netop i det råderum, at hun bliver forelsket i en anden mand. Jon prøver at sætte sig i kvindens sted, ligesom Hans – der er blevet kaldt en feministisk patriark i en podcast (Tid til bøger: Geir Gulliksen – voksne mænd er børn. podtail.com, 2019-05-02) – forsøger at være åben og hjælpsom, da han tilbyder Harriet at malke hendes bryst ved deres første møde. Hans har imidlertid ikke taget højde for, at han alligevel bliver seksuelt opstemt af situationen, ligesom han i løbet af bogen gør sig mange krumspring for at forblive ordentlig og respektfuld. Hans er, som Henning i ”Den jeg skulle blive”, egentlig en blød mand, der ønsker at gøre op med porno og fortærskede kønsroller. Alligevel finder de begge et skamløst begær i mødet med den anden. ”Den jeg skulle blive” skiller sig ud ved sin triste grundtone; en længsel efter omsorg, der næsten synes at skulle spejle barndommens grænseløse kærlighed fra forældrene, og Henning som figur er ligeledes mere længselsfuld og har en mere (ud)flydende identitet end de fleste andre af Geir Gulliksens romankarakterer.

Gulliksens romaner kaldes ofte for autofiktion, eller på norsk: virkelighedslitteratur. Det betyder, at de er realistisk skrevet med et vist sammenfald med forfatterens eget private liv og person, men selv har Geir Gulliksen afvist, at hans bøger handler direkte om ham selv.

Beslægtede forfatterskaber

Gennem sit arbejde som chefredaktør på Forlaget Oktober har Geir Gulliksen været Karl Ove Knausgårds redaktør og sparringspartner. Begge har de oplevet at skrive bøger, der har haft en intim tone og som efterfølgende har affødt kritik fra deres ekskoner. Karl Ove Knausgårds ekskone, forfatteren Linda Boström Knausgård, har kritiseret sin eksmand for fremstillingen af sine egne psykiske sammenbrud i hans mange autofiktive bøger, mens Geir Gulliksen oplevede næsten det samme ved udgivelsen af gennembrudsværket ”Historie om et ægteskab”. På trods af en skrivelse i starten, hvor forfatteren afviser enhver lighed med virkelighedens begivenheder og personer, så mødte han kritik fra ekskonen, psykologiprofessoren Marianne Bang Hansen, efter udgivelsen. Hun følte sig kidnappet af romanen, udtalte hun i en kronik i den norske avis Aftenposten [1]Marianne Bang HansenJeg var gift med en forfatter. Det finnes ingen etikk so…Aftenposten, 2016-10-19., og synes, at Geir Gulliksen udleverede deres privatliv. Siden har Geir Gulliksen understreget, at han ikke skriver om sit eget liv, selvom han låner detaljer og følelser fra det.

Karl Ove Knausgård skriver langt hen ad vejen rendyrket autofiktion og blev også symbolet på det i årene 2009-2011, da han udgav sin seksbindsserie ”Min kamp”. I autofiktionen bruger man aktivt sit eget liv og sin egen personlige historie, og på den vis ligner autofiktionen selvbiografien, selvom der er stærkere tematiske tråde i autofiktionen. ”Min kamp” handlede eksempelvis om Karl Ove Knausgårds forhold til hans far, mens han i sine årstidsbøger, særligt ”Om foråret” (2016), også går tæt på sin ekskones depression. Både Karl Ove Knausgård og Geir Gulliksen har et tilsyneladende ærligt, undersøgende blik på de samtidsemner, de undersøger, og emnerne er også sammenfaldende: Menneskets relationer, seksualitet og identitet og et nådesløst blik på de pinlige sider af livet. Hvor Karl Ove Knausgård ofte bliver filosofisk og almenmenneskelig, er Geir Gulliksen i stedet poetisk og nogle steder småsatirisk. I kraft af sin position som Karl Ove Knausgårds redaktør optræder Geir Gulliksen selv i ”Min kamp”-bøgerne flere steder.

Relaterede forfattere