”Du ved ikke hvad luft er, alligevel ånder du. Du ved ikke hvad søvn er, alligevel sover du. Du ved ikke hvad nat er, alligevel ligger du i den. Du ved ikke hvad hjerte er, alligevel slår det jævnt i dit bryst, dag og nat, dag og nat, dag og nat.”
”Om foråret”, s. 7.
Centralt og meget bevægende i romanen er netop forløbet omkring datterens mor og den psykiske sygdom, der tager magten fra hende. Hendes selvmordsforsøg under graviditeten og indlæggelse efter barnets fødsel er beskrevet detaljeret og følelsesladet, og fordi det er fortalt til det lille barn – som uvidende er en del af det – fremstår det ekstra voldsomt.
Bogen er en intens kærlighedserklæring skrevet af en fader i sine følelsers vold, helt magtesløs over for den fuldkomne hengivenhed og betingelsesløshed, han føler over for sin intetanende datter. Den er en besyngelse af kærligheden og en påmindelse om, at døden hele tiden er i nærheden af livet, som der står, og i denne roman tvindes de to poler sammen – fra ufødt til levende barn, fra uskyldens lys til depressionens mørke.
I og med det dobbelte blik på barndommen – fortælleren ser på sin datters barndom i lyset af sin egen – dukker forskellige spørgsmål op: Hvad tager man med sig fra sin barndom? Måske bliver man voksen, inden man opdager, at det er barndommens forestillinger om verdens indretning, der stadig gør sig gældende? Hvad vil det sige at være voksen og hvordan bliver man sig selv?
Bogen er illustreret af malerier af den svenske billedkunstner Anna Bjerger, der maler ud fra fundne, anonyme fotografier. En praksis, Karl Ove Knausgård i øvrigt undersøger og udfolder i ”Så meget længsel på så lille en flade”.
Karl Ove Knausgård
Norske Karl Ove Knausgård etablerede et før og et efter i litteraturhistorien, da han udgav sit selvbiografiske kæmpeprojekt ”Min kamp 1 6”. Hans monstrøse analyse af sig selv kunne affejes som et ...
Læs hele forfatterportrættet
