
Agota Kristof
- Redaktionenmaj 2023
- Marie Hjørnet Nielsencand.mag., januar 2023
Intro
Den ungarske forfatter Agota Kristof (1935 2011) kom til den fransktalende del af Schweiz som flygtning i 1956. Kristof beskriver følelsen af at være analfabet i den nye sprogvirkelighed i sit selvbiografiske værk ”Analfabeten” fra 2004. Hun formåede at finde en litterær stemme i det franske og debuterede på fransk med romanen ”Det store stilehæfte” i 1986. Samme år modtog hun Den Europæiske Litteraturpris for romanen. I en minimalistisk sprogtone sætter Kristof ord på den eksileredes erfaring af hjemløshed og fremmedgørelse, og værkerne er i dag kanoniseret som verdenslitteratur og oversat til mere end 40 sprog.
Baggrund
Agota Kristof blev født i den ungarske landsby Csikvánd i 1935. Faren Kálmán Kristóf var folkeskolelærer, og moren Antónia Turchányi var kunstprofessor. Derudover bestod familien af Agotas storebror Yano, der var et år ældre end hende, og hendes tre år yngre lillebror Tila.
”Jeg har talt fransk i mere end tredive år, og skrevet på det i tyve, men jeg kender det stadig ikke. Jeg taler det ikke uden fejl, og jeg kan kun skrive det med hjælp fra de ordbøger som jeg jævnligt slår op i. Det er derfor, at jeg også kalder fransk et fjendesprog. Der er også en anden grund, den mest alvorlige: dette sprog er i gang med at dræbe mit modersmål.”
Familien slap uskadt gennem Anden Verdenskrig, men efter krigen blev faren arresteret af kommunisternes sikkerhedspoliti, og fattigdom tvang moren til at anbringe sin 14-årige datter på en statskostskole for piger. En mellemting mellem et børnehjem og en opdragelsesanstalt, fortæller Kristof i sit selvbiografiske værk ”L’Analphabète” fra 2004 (”Analfabeten”, 2022), hvori hun også skriver, at den eneste mulighed for at udholde adskillelsens smerte var ved at skrive.

Født
30. oktober 1935, Csikvánd, Ungarn.
Død
27. juli 2011, Neuchâtel, Schweiz.
Uddannelse
Bachelor i Science, Neuchâtel, Schweiz.
Debut
Le grand cahier. Editions du Seuil, 1986.
Litteraturpriser
Den Europæiske Litteraturpris, 1986. Gottfried Keller-prisen, 2001. Den østrigske statspris for europæisk litteratur, 2008. Den ungarske stats Kossuth-pris, 2011.
Seneste danske udgivelse
Det er lige meget. Aleatorik, 2023. (C'est égal, 2005). Oversat af Malte Damgaard Hansen. (Noveller).
Inspiration
Knut Hamsun.
I et interview beskriver Kristof udviklingen af sin litterære stil: ”Jeg begyndte at skrive, da jeg var 13 år gammel, og alting ved min stil har forandret sig siden. Alting. Digtene var for poetiske og for sentimentale. Jeg kan ikke lide den form for skrivning. Jeg bryder mig slet ikke om mine digte, ikke mere.” [2]Riccardo BenedettiniA conversation with Àgota KristófMusic & Literature, 2016-06-09..
I forbindelse med den fejlslagne antikommunistiske opstand i Ungarn i 1956 flygtede hun som 21-årig med sin mand og nyfødte datter over den østrig-ungarske grænse og endte i det fransktalende Schweiz i byen Neuchâtel. I ”Analfabeten” beskriver Kristof, hvordan hendes håb om at blive forfatter var lig nul, da hun som flygtning ankom til Schweiz. Hun fik arbejde på en urfabrik, og fem år senere forlod hun fabrikken og sin mand for at studere fransk og begynde at skrive på fransk. Hun skrev en række hørespil til en schweizisk radiostation, og arbejdet med at skrive korte og let afkodelige sætninger fik indflydelse på udviklingen af hendes litterære stemme.
Kristof var 51 år, da hun debuterede som forfatter med romanen ”Le grand cahier” i 1986 (”Det store stilehæfte”, 1987). På det tidspunkt var hun blevet gift og skilt for anden gang, og hendes tre børn var blevet store. I løbet af sin forfatterkarriere fik hun udgivet ni værker, som er blevet oversat til omkring 40 sprog, og hun har vundet flere priser for sit forfatterskab.
Agota Kristof døde i sit hjem i Neuchâtel i 2011. Hun blev 75 år gammel.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Det store stilehæfte
I 1986 udkom Agota Kristofs debutroman ”Le grand cahier” (”Det store stilehæfte”, 1987). Værket er første bind ud af en trilogi. Romanen åbner med en scene, hvor to 13 årige tvillingedrenge bliver...
Læs mere om bogen - Beviset
”La preuve” (”Beviset”, 1988) udkom i 1988 og er andet bind i trilogien om tvillingebrødrene Lucas og Claus. I ”Beviset” er krigen slut, landsbyen er besat af sovjetiske tropper, og den nu 15 årige...
Læs mere om bogen - Den tredje løgn
Agota Kristofs roman ”Le troisième mensonge” (”Den tredje løgn”, 1992) udkom i 1991 og er sidste bind i trilogien om tvillingebrødrene. I romanens åbningsscene sidder jeg fortælleren i fængsel i si...
Læs mere om bogen - I går
”Hier” (”I går”, 2022) blev udgivet i 1995 og skildrer karakteren Tobias Hervaths liv. Tobias Hervath har i et årti levet under dæknavnet Sandor Lester, og det er med det navn, at omgivelserne kend...
Læs mere om bogen - Analfabeten
”L'analphabète” (”Analfabeten”, 2022) er Agota Kristofs selvbiografiske værk som udkom i 2004. I ”Analfabeten” beskriver Kristof sine tidligste barndomsminder. Hun skriver om lugtene i morens køkke...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Agota Kristof
2005
Agota Kristof
2006
Agota Kristof
Rosinante, 1987. (Le grand cahier, 1986). Oversat af Nina Lautrup-Larsen.
Agota Kristof
Rosinante, 1988. (La preuve, 1988). Oversat af Nina Lautrup-Larsen.
Agota Kristof
Rosinante, 1992. (Le troisième mensonge, 1991). Oversat af Nina Lautrup-Larsen.
Agota Kristof
Gutkind, 2022. (L'analphabète, 2004). Oversat af Caroline Albertine Minor.
Digte
Agota Kristof
2016
Noveller
Agota Kristof
2023. (C'est égal, 2005). Oversat af Malte Damgaard Hansen
Filmatiseringer
2014. (A nagy füzet, 2013.)
Om forfatterskabet
Artikler

Linus Carlsen
Peter Nielsen
Information, 2021-11-05.
Bøger
Benedicte Busk–Jepsen
Web
Miletić, Tijana: European literary immigration into the French language: readings of Gary, Kristof, Kundera and Semprun. Rodopi, 2008.
Nagy, Gergely: I did not want to name anything. An interview with Agota Kristof. Hungarian Literature Online, 2006-10-13.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
A conversation with Àgota Kristóf
Riccardo Benedettini
Music & Literature, 2016-06-09.



