Agota Kristof

Genrer og tematikker

Agota Kristof skriver om det liv, hun kender, og værkerne bygger på hendes egne migranterfaringer, men dermed ikke sagt, at historierne udelukkende er autobiografiske. En undtagelse er ”Analfabeten”, der bærer undertitlen ”En selvbiografisk fortælling”. I et interview fortæller Kristof, at erfaringerne får deres egen form, når de skrives ind i en fiktiv historie, derfor arbejder hun heller ikke ud fra en overordnet plan, når hun skriver: ”Historien om brødrene har sit eget liv. Den har udviklet sig, og jeg har ikke haft en overordnet plan for fortællingen. De tre romaner handler om to drenge, som jeg har opfundet. Jeg vil dække over min egen personhistorie. Udgangspunktet for de tre fortællinger er således nok en fortid i Ungarn og et opbrud, en flugt fra fædrelandet, men erfaringerne får deres egen form, når de skrives ind i en fiktiv historie. Løgne skjuler sandheder, og sandheden ligger i omskrivninger, i de drømme som brødrenes stilehæfter indeholder. Dagbøgerne er opfindelser. 'Historier som ikke er sande, men som kunne være det', som der står i 'Den tredje løgn'.” [1]Erik SvendsenHun skrev bøgerne om tre gangePolitiken, 1993-04-23..

Agota Kristof er kendt for sit ligefremme, usminkede sprog, og det er en stil, som nærmest er kommet af sig selv. I et interview uddyber hun: ”Jeg har valgt den lavmælte stil, fordi de historier som jeg fortæller ikke kan fortælles på andre måder. Stilen er næsten kommet af sig selv.” [1]Erik SvendsenHun skrev bøgerne om tre gangePolitiken, 1993-04-23..

At skrive på fransk, et sprog som hun ikke mestrede til fulde, og arbejdet med at skrive hørespil til en schweizisk radiostation, hvor sætningerne skulle være præcise og umiddelbart forståelige, har været med at forme hendes litterære stil. I en artikel om Kristofs forfatterskab fremgår det også, at læsningen af sønnens skolestil inspirerende hende til de ligefremme, kortfattede sætninger og den nøgterne tone. [3]Birgitte KjærHun skabte et mesterværk ved at efterligne sin søns simple stilPolitiken, 2022-11-26..

I samme artikel er Kristof citeret for, hvordan hun fandt frem til ”vi-formen” som er fortælleformen i ”Det store stilehæfte”: ”I starten var jeg og min bror fortællerne, men det lød så akavet på fransk, mig og ham, så jeg lagde os sammen, og det blev vi, som er nous på fransk, så jeg behøvede ikke at skrive, hvem der talte. Sådan blev denne stil født.” [3]Birgitte KjærHun skabte et mesterværk ved at efterligne sin søns simple stilPolitiken, 2022-11-26..

Kristof skriver fra flygtningens og den eksileredes position, og oplevelsen af fremmedgørelse og kulturel og sproglig hjemløshed er gennemgående tematikker i forfatterskabet. I trilogien om tvillingebrødrene er det især, hvordan krig påvirker og skader mennesker, og om efterkrigstiden hvor traumerne går i arv. At miste sin stemme som følge af migration, erobringen af et fremmedsprog og skrivningen som et tilflugtssted er ligeledes gennemgående elementer hos Kristof. I ”I går” er det fabriksarbejderes trøstesløse tilværelse som skildres, og hovedpersonen forsøger at finde hjem i skriften, først ved at skrive historier på et fremmedsprog, siden digte på sit modersmål. I både trilogien om tvillingebrødrene og i ”Analfabeten” bliver skrivningen en overlevelsesstrategi; tvillingebrødrene skriver deres følelseskolde registreringer for at lære at forblive upåvirkede af den brutale virkelighed, i ”Analfabeten” er skrivningen den eneste kur mod adskillelsens smerte. På den måde handler Kristofs forfatterskab også om litteraturen som en lindrende kraft.

Beslægtede forfatterskaber

Agota Kristof har altid vidst, at hun ville være forfatter. Det har hun udtalt i et interview, hvor hun uddyber: ”I min barndom læste jeg en masse, især de russiske. "I min barndom elskede jeg Dostojevskij. Han kunne meget vel være min favorit. Jeg læste også mange detektivromaner.” [2]Riccardo BenedettiniA conversation with Àgota KristófMusic & Literature, 2016-06-09.. I samme interview fremhæver hun Knut Hamsun, Francis Ponge og Georges Bataille som forfattere, hun holder af.

”Det store stilehæfte” er blevet læst ind i traditionen fra den europæiske sprogskepsis efter Anden Verdenskrig, hvor blandt andre den tyske filosof Theodor W. Adorno problematiserede sprogets utilstrækkelighed i beskrivelsen af emner som holocaust. Ligeledes er Kristofs skrivestil blevet kædet sammen med en minimalisme, som også var populær i Danmark i 1980’erne og 90’erne. Naja Marie Aidt, Dy Plambeck og Jonas T. Bengtsson er de danske forfattere, som har skrevet forordene til de danske udgivelser af Kristofs forfatterskab, og de beskriver, hvordan mødet med Kristofs litteratur har været øjenåbnende for deres egen skrivepraksis.

Kristofs forfatterskab er blevet sammenlignet med Juan Goytisolos ”Sorg i paradiset” (1955), som handler om en gruppe børn under 1930'ernes spanske borgerkrig. Kristofs roman ”I går” har tematiske lighedspunkter med den franske forfatter Leslie Kaplans debutroman ”L'excès - l'usine” som udkom i 1982 (”Overskridelsen – fabrikken”, 2013). ”Overskridelsen - fabrikken” er en punktroman, som skildrer fabriksarbejdets fremmedgørende og anonymiserende virkning. Værket er skrevet i en man-form og med en ordknaphed, som giver sætningerne minimalistisk, noteagtig karakter.

Den rumænskfødte og tysktalende forfatter Herta Müller tematiserer ligesom Kristof, hvordan det er at leve mellem to lande og to sprog, om det komplicerede forhold til barndomslandet, som er præget af både nostalgi og frygt. Müller er på samme måde som Kristof optaget af, hvordan migrantens forhold til hendes modersmål forandrer sig i mødet med den nye tilværelse i det nye land. Begge skildrer de tomheden og ensomheden ved at leve mange år i eksil, en tematik som også findes hos den tjekkiske eksilforfatter i Frankrig, Milan Kundera, der skriver om eksilet som tilstand i bøgerne ”Om latter og glemsel” (1980) og ”Tilværelsens ulidelige lethed” (1985).

Relaterede forfattere