Jonas T. Bengtsson

Genrer og tematikker

Jonas T. Bengtssons værker er blevet kaldt socialrealistiske, men forfatteren afviser selv at skrive socialrealistisk litteratur: *»Og jeg ville desuden aldrig selv betegne mit forfatterskab som socialrealistisk. Hvad pokker er det overhovedet? Det er det, middelklassen kalder litteratur, der beskriver underklassen.« [3]Anna Raaby Ravn»Hvis jeg ville ændre samfundet, så var jeg ikke blevet forfa…Information, 2017-05-20..

Hans litteratur er realistisk og velresearchet, og han skriver nøgternt, observerende og yderst detaljeret. Han fortæller historier om de mennesker, der har for travlt med at overleve, til at de kan komme til orde i offentligheden, og han udviser empati og solidaritet med de mennesker, der af den ene eller den anden grund er endt på samfundets bund.

Bengtssons litteratur minder læseren om, at de mennesker, der kan kategoriseres som afvigere, er mennesker, der har krav på medmenneskelighed på linje med alle andre.

En gennemgående tematik i forfatterskabet er at være den anderledes, at være den, som det normale kigger på og tænker: 'Det er en socialt udsat'. Bengtsson skriver sig ind i sine personers liv og skaber dermed en forståelse hos sine læsere af, at der hos alle ligger en grundlæggende menneskelighed, livsvalg og -fravalg, der kan være fatale. De fatale valg er nogle, vi alle kan tage, for som han siger til Jyllands-Posten: ”Hvis der er noget, der er vigtigt for mig, er det at bringe folks moralske sikkerhed, deres fornemmelse af at vide, at de ville gøre det gode - og være i stand til at kende det i situationen - i tvivl.” (Kasper Schütt-Jensen: »Jeg har helt sikkert den der indbyggede aggressivitet, der kan få folk til at gå rigtig slemme steder hen, men jeg har altid vidst, hvordan jeg skulle få afløb for den«. Jyllands-Posten, 2020-10-10).

I forlængelse af det er et tema i Bengtssons forfatterskab også loyaliteten over for familien og baglandet. I ”Rødovre Blues” møder vi eksempelvis en gruppe mennesker, hvis handlinger er åbenlyst kriminelle. Flere af dem er født ind i det kriminelle miljø, og det er i høj grad forholdet til deres nærmeste medmennesker frem for love og paragrafer, der bestemmer, hvad de anser for at være rigtigt eller forkert at gøre.

Beslægtede forfatterskaber

Jonas T. Bengtsson er som forfatter blevet sammenlignet med blandt andre Jakob Ejersbo, som har skrevet romanen “Nordkraft” fra 2002 – en collage af 1990’ernes undergrunds-Aalborg, med alt hvad der hører til af fester i Jomfru Ane Gade, rockere, pushere, narkomaner og ung kærlighed/sex. Og der er også en del fælles temaer, der går igen i de to forfatterskaber: svigt i barndommen og de livslange konsekvenser af forældres misbrug, afhængighed af stoffer og skildringer af miljøer, som sjældent beskrives indefra. Også sproget rammer samme tone i “Nordkraft” og “Submarino” – et fortroligt sprog, som beskriver de hårdeste facts blottet for følelser eller vurderinger fra fortællerne.

En anden skønlitterær slægtning er Jan Sonnergaards novellesamling “Radiator” fra 1997, der også finder meget af sit sociale brændstof, persongalleri og geografiske udgangspunkt i Nordvest. Naja Marie Aidts morbide og socialrealistiske historier i novellesamlingen “Vandmærket” fra 1993 er beslægtet med Bengtssons bøger via Aidts fine og rå fornemmelse for menneskelige relationer.

Andre danske forfattere, der har beskæftiget sig med litteratur fra underklassen, er bl.a. Dennis Gade Kofod, Kristian Bang Foss og Jonas Eika Rasmussen, der i bøger som ”Nancy”, ”Stormen i 99” og ”Lageret Huset Marie” skildrer livet som rengøringsdame og lagerarbejder og generelt mennesker, der ikke har verden vidåben af muligheder.

Livet i den sociale boligblok er blandt andet beskrevet i Morten Papes debutroman ”Planen” fra 2015, i Stine Askovs roman ”Nøjsomheden” (2022) og af Liv Duvå i romanen ”Ned fra himlen” fra 2024. Det er romaner, hvor boligblokken danner ramme om hele eller dele af fortællingen, ligesom det er tilfældet i Bengtssons ”Sus” og ”Fra blokken”.

I David Garmarks krimi ”Kæntring” fra 2024 bliver den pensionerede retsmediciner Walther værge for sit oldebarn, efter at moren – Walthers barnebarn – er død af en overdosis. Walthers fortælling minder om Margrethes i ”Rødovre Blues”, der også fra den ene dag til den anden står som eneste omsorgsperson for et familiemedlem, hun ikke anede fandtes.

Relaterede forfattere