Stine Askov

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
april 2026

Hovedforfatter

Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., 2020

Stine Askov har siden 2012 skrevet romaner, som inddrager forskellige genrer. Debutromanen ”Bid” er satirisk chicklit med en alvorlig undertone, mens udviklingsromanen ”Bjørneklo” også indeholder noget overnaturligt og uhyggeligt. I ”Katalog over katastrofer” forvandler en realistisk fortælling om 1980’ernes koldkrigsstemning sig til en spændingsroman, mens den socialrealistiske roman ”Nøjsomheden” også er en kærlighedshistorie.

I hendes seneste bog, ”Varme hænder”, sniger der sig noget foruroligende ind i fortællingen om en handicaphjælper. Et gennemgående motiv i forfatterskabet er, hvordan børn påvirkes af deres opvækst og den familie, de er havnet i. Et andet kendetegn er Askovs evne til at kombinere det humoristiske med noget alvorligt eller urovækkende.

Baggrund

Stine Askov er født i 1976 og voksede op i den nordsjællandske by Helsingør. I hendes barndomshjem blev det forventet, at børnene hjalp til i familien. De blev blandt andet sat til at hente fiskegarn ind tidligt om morgenen, fodre høns og hugge brænde: ”Hvis vi ikke huggede brænde, var der ikke varme til vinter. Der var meget virkelige konsekvenser, og så gjorde man det. Det var jo livsnødvendigt,” siger Stine Askov og tilføjer, at hun og hendes søskende lærte at være selvhjulpne, samtidig med at de fik en følelse af at have en funktion i familien. Forældrenes konsekvensbaserede opdragelse gav børnene en stor livsduelighed, forklarer Askov, som er glad for, at hendes forældre på denne måde gav deres børn oplevelsen af at kunne overkomme også svære ting. [1].

”Smerte eller kulde eller sult er kroppens signaler om, at der er noget galt, men man behøver ikke reagere på hver en lille ting. Det er det, man bruger hovedet til, at vurdere, hvad der er vigtigt, om der er plads til smerten. Sådan siger han. Hun kan altid høre ham i hovedet, hans regler.”

”Katalog over katastrofer”, s. 95-96.

Som andre børn i 1980’erne var barnet Stine Askov også præget af den kolde krig og truslen om en atomkraftulykke eller atomkrig. Hun gik til demonstrationer mod det svenske atomkraftværk Barsebäck og skrev endda et brev til den daværende amerikanske præsident: ”Jeg skrev på mit bedste skoleengelsk til Reagan »please don’t press the button«. Og så fik jeg faktisk svar tilbage. Det var nok ikke fra Reagan selv, men fra Det Hvide Hus med et ’Tak for din interesse’.” [2].

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
9. januar 1976 i Helsingør.
Uddannelse
Pædagog.
Debut
Bid. Gyldendal, 2012.
Litteraturpriser
Nomineret til Bogforums debutantpris, 2012. Skulderklaplegatet, 2020. Nomineret til DR Romanprisen, 2021. Nomineret til Læsernes Bogpris, 2023. Ragna Sidén og Vagn Clausens Fonds Dansk Litteraturpris 2023. Søren Gyldendal Prisen for skønlitteratur, 2026.
Seneste udgivelse
Stine går agurk. Gyldendal, 2026.
Inspiration
John Irving. Ifølge forfatteren er hun også inspireret af almindelige mennesker, som hun møder i sin hverdag.

Da hun mange år senere genfandt brevet, blev det en vigtig inspirationskilde til romanen ”Katalog over katastrofer” (2020). Stine Askov skrev dog ikke kun brev til Ronald Reagan i sin barndom. Allerede som 15-årig bidrog hun ligeledes til en novelleantologi.

Stine Askov blev student fra Helsingør Gymnasium og uddannede sig herefter til pædagog. Hun arbejdede i mere end 20 år som børnehavepædagog, før hun helligede sig livet som forfatter på fuld tid. Stine Askov debuterede som skønlitterær forfatter i 2012 med romanen ”Bid”. Hun har siden skrevet yderligere fem romaner. Stine Askov har to døtre og bor med sin familie i København.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Se Forfatterwebs interview med Stine Askov om "Varme hænder" på litteraturfestivalen Ordkraft. April 2024.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Stine Askovs romaner tager alle udgangspunkt i en realistisk skildring af en genkendelig nutidsvirkelighed. Forfatterskabets historier indeholder blandt andet beskrivelser af 1980’erne og 90’erne i et forstadsmiljø i Nordsjælland, men også en genkendelig samtidsvirkelighed i hovedstaden og en socialrealistisk skildring af livet i et socialt boligbyggeri fra den såkaldte ghettoliste.

De realistiske miljø- og tidsbeskrivelser sættes dog i alle Askovs romaner sammen med elementer fra andre genrer. Det drejer sig om morsomme skildringer af det absurde og groteske i hverdagssituationer og menneskelige relationer i debutromanen ”Bid”. Romanen er en humoristisk chicklit-roman, som dog også inddrager alvorlige temaer som depression og det svære voksenliv. Udviklingsromanen ”Bjørneklo” om det specielle barn Ulf bliver ikke kun en fortælling om vejen fra outsider og mobbeoffer til forfatter. Romanen indeholder også uhyggelige gyserelementer som dobbeltgængere, Ulfs stalking af hans lærerinde og hans kvælning af naboens hund.

I Askovs roman, ”Katalog over katastrofer” 2020, er hovedpersonen den seje og stærke pige Helle, der under sin fars kærlige men strikse blik udvikler sig til en ung kvinde, der kan overkomme det meste og klare sig i ekstreme situationer. Bogen udvikler sig dog efterhånden til en slags spændingsroman, hvor far og datter i stigende grad forsvinder ind i en parallelverden. I den socialrealistiske men også morsomme roman ”Nøjsomheden” skildrer Askov et barn, der har påtaget sig et alt for stort ansvar for sin psykisk syge mor, og som drømmer sig væk for sin svære hverdag i bøgernes verden. Romanen er en fortælling om, i hvor høj grad vi bliver præget af vores barndom – men den er også en kærlighedshistorie og en beretning om at have modet til at bryde med tillærte mønstre. I romanen ”Varme hænder” bliver historien om en handicappet forfatter og hendes hjælper også en fortælling om de dystre sider af menneskelivet og om de dilemmaer, man kan stå overfor, når man er en af dem, politikere ofte betegner som velfærdssamfundets ”varme hænder”.

Stine Askovs bøger indeholder især fine skildringer af barnets verden – ofte fortalt med en indre synsvinkel, som lader læseren komme tæt på hovedpersonerne. I forfatterskabet ses også mange beskrivelser af pubertetens indvirkning på den unge teenager. En vigtig tematik i forfatterskabet er skildringen af, hvordan vi præges af vores opvækst. I Stine Askovs bøger finder man på forskellig vis en undersøgelse af, hvordan forældres værdier påvirker deres børn, og hvordan børn vokser op og forvalter deres liv på baggrund af de vilkår, de er blevet givet.

Beslægtede forfatterskaber

Med sine satiriske karaktertegninger og et ironisk blik for samspillet mellem mennesker minder Stine Askov i sin debutroman ”Bid” om andre forfattere, hvis værker også indeholder sarkasme og fremstilling af det absurde i dagligdagssituationer og familierelationer. Et eksempel er den danske forfatter Stine Pilgaard, som blandt andet er kendt for bøgerne ”Min mor siger” (2012) og ”Meter i sekundet” (2020). Et andet er forfatteren Kirsten Hammann, der i bøger som ”Fra smørhullet” (2004) og ”Se på mig” (2011) også kombinerer det humoristiske og satiriske med alvorlige tematikker.

Der er en snert af noget overnaturligt ved romanen ”Bjørneklo”, som sammen med de til tider groteske scenarier kan minde om norske Lars Saabye Christensens fortællinger om utilpassede særlinge. Saabye Christensens skildring af outsideren er blandt andet del af romanerne ”Herman” fra 1988 og ”Drengen der ville være med på holdet” fra 1992. En dansk forfatter, som i endnu højere grad end Askov kombinerer realistiske hverdagshistorier med det eventyrlige er Charlotte Weitze, som også beskæftiger sig med et troldebarn ombyttet til menneskebarn i sin debutbog ”Skifting” (1996). "Bjørneklo” er dog ligeledes en roman om en pubertetsdreng, som mister en forælder. En anden bog, som skildrer samme tematik, er Morten Kirkskovs ”Kapgang” fra 2011.

Katrine Marie Guldager et eksempel på en forfatter, der – ligesom Askov gør det i ”Katalog over katastrofer” – inddrager moderne danmarkshistorie i sine romaner. I Guldagers romanserie ”Køge-krøniken” (2010-2016) følges de samme personer over en periode på mere end 50 år, og serien bliver hermed også et portræt af Danmark i det 20. århundrede.

Endelig kan romanen ”Nøjsomheden” siges at indskrive sig i den række af romaner, som skildrer en opvækst blandt de mest udsatte i det danske samfund, som fx ”Planen” af Morten Pape.