
Stine Askov
- Redaktionenapril 2026
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2020
Intro
Stine Askov har siden 2012 skrevet romaner, som inddrager forskellige genrer. Debutromanen ”Bid” er satirisk chicklit med en alvorlig undertone, mens udviklingsromanen ”Bjørneklo” også indeholder noget overnaturligt og uhyggeligt. I ”Katalog over katastrofer” forvandler en realistisk fortælling om 1980’ernes koldkrigsstemning sig til en spændingsroman, mens den socialrealistiske roman ”Nøjsomheden” også er en kærlighedshistorie.
I hendes seneste bog, ”Varme hænder”, sniger der sig noget foruroligende ind i fortællingen om en handicaphjælper. Et gennemgående motiv i forfatterskabet er, hvordan børn påvirkes af deres opvækst og den familie, de er havnet i. Et andet kendetegn er Askovs evne til at kombinere det humoristiske med noget alvorligt eller urovækkende.
Baggrund
Stine Askov er født i 1976 og voksede op i den nordsjællandske by Helsingør. I hendes barndomshjem blev det forventet, at børnene hjalp til i familien. De blev blandt andet sat til at hente fiskegarn ind tidligt om morgenen, fodre høns og hugge brænde: ”Hvis vi ikke huggede brænde, var der ikke varme til vinter. Der var meget virkelige konsekvenser, og så gjorde man det. Det var jo livsnødvendigt,” siger Stine Askov og tilføjer, at hun og hendes søskende lærte at være selvhjulpne, samtidig med at de fik en følelse af at have en funktion i familien. Forældrenes konsekvensbaserede opdragelse gav børnene en stor livsduelighed, forklarer Askov, som er glad for, at hendes forældre på denne måde gav deres børn oplevelsen af at kunne overkomme også svære ting. [1]Birgitte KjærBekymret forfatter: ”Jeg kender børn på 14, der ikke kan cykle …Politiken, 2020-05-13..
”Smerte eller kulde eller sult er kroppens signaler om, at der er noget galt, men man behøver ikke reagere på hver en lille ting. Det er det, man bruger hovedet til, at vurdere, hvad der er vigtigt, om der er plads til smerten. Sådan siger han. Hun kan altid høre ham i hovedet, hans regler.”
Som andre børn i 1980’erne var barnet Stine Askov også præget af den kolde krig og truslen om en atomkraftulykke eller atomkrig. Hun gik til demonstrationer mod det svenske atomkraftværk Barsebäck og skrev endda et brev til den daværende amerikanske præsident: ”Jeg skrev på mit bedste skoleengelsk til Reagan »please don’t press the button«. Og så fik jeg faktisk svar tilbage. Det var nok ikke fra Reagan selv, men fra Det Hvide Hus med et ’Tak for din interesse’.” [2]Pressemateriale fra Gyldendaludkommet i forbindelse med udgivelsen af romanen ”Katalog over katastrofer”..

Født
9. januar 1976 i Helsingør.
Uddannelse
Pædagog.
Debut
Bid. Gyldendal, 2012.
Litteraturpriser
Nomineret til Bogforums debutantpris, 2012. Skulderklaplegatet, 2020. Nomineret til DR Romanprisen, 2021. Nomineret til Læsernes Bogpris, 2023. Ragna Sidén og Vagn Clausens Fonds Dansk Litteraturpris 2023. Søren Gyldendal Prisen for skønlitteratur, 2026.
Seneste udgivelse
Stine går agurk. Gyldendal, 2026.
Inspiration
John Irving. Ifølge forfatteren er hun også inspireret af almindelige mennesker, som hun møder i sin hverdag.
Da hun mange år senere genfandt brevet, blev det en vigtig inspirationskilde til romanen ”Katalog over katastrofer” (2020). Stine Askov skrev dog ikke kun brev til Ronald Reagan i sin barndom. Allerede som 15-årig bidrog hun ligeledes til en novelleantologi.
Stine Askov blev student fra Helsingør Gymnasium og uddannede sig herefter til pædagog. Hun arbejdede i mere end 20 år som børnehavepædagog, før hun helligede sig livet som forfatter på fuld tid. Stine Askov debuterede som skønlitterær forfatter i 2012 med romanen ”Bid”. Hun har siden skrevet yderligere fem romaner. Stine Askov har to døtre og bor med sin familie i København.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Varme hænder
Romanen ”Varme hænder” (2024) handler om pædagogen Camilla og de dilemmaer, der er forbundet med at være en omsorgsperson i sit professionelle virke. Efter mange år i børnehaven Radisen mister Cami...
Læs mere om bogen - Bid
Stine Askov debuterede i 2012 med romanen ”Bid”, som ved udgivelsen blandt andet blev kaldt nutidssatire, tragikomisk chicklit og en folkekomedie. Romanens hovedperson er den 29 årige Signe, som k...
Læs mere om bogen - Bjørneklo
Stine Askovs roman fra 2017 har titlen ”Bjørneklo” og starter med en fødsel. Drengen Ulf bliver født på køkkengulvet, og moderen Marianne må skære navlestrengen over med en urtekniv. Marianne har e...
Læs mere om bogen - Katalog over katastrofer
Ligesom ”Bjørneklo” foregår Stine Askovs ”Katalog over katastrofer” fra 2020 i området omkring Helsingør i 1980’erne. Romanen handler om teenagepigen Helle og hendes familie. Forældrene er skilt, o...
Læs mere om bogen - Nøjsomheden
Stine Askovs roman ”Nøjsomheden” (2022) har sin titel efter det boligkvarter, hvor det meste af handlingen foregår. Området er på den såkaldte ghettoliste og beboet af mennesker, der kæmper for at ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Børnebog
Om forfatterskabet
Artikler
The Times of India, 2020-01-16.
Daniel Øhrstrøm
Kristeligt Dagblad, 2020-05-23.
Web
Søgning i bibiotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Bekymret forfatter: ”Jeg kender børn på 14, der ikke kan cykle …
Birgitte Kjær
Politiken, 2020-05-13.
Pressemateriale fra Gyldendal
udkommet i forbindelse med udgivelsen af romanen ”Katalog over katastrofer”.




