”Folk er langt mærkeligere end de vil indrømme. Han tager en bid af en asie. Hvorfor skulle deres huse ikke også være det?”
“Et eventyr”, s. 107.
Far og søn har et nært, kærligt forhold, og faren giver sin søn hjemmeundervisning, der er langt over niveauet for en gennemsnitlig skolegang. I en stor del af romanen forbliver det en gåde, hvorfor denne original, der tilsyneladende er meget intelligent, belæst og filosofisk, lever så rodløst og anarkistisk og tager forefaldende jobs som f.eks. bouncer i en stripklub.
Senere finder læseren ud af, hvad far og søns historie er, og hvorfor faren er blevet den person, han er. Det viser sig, at faren var i gang med at skrive sin doktorafhandling i teologi, da han en dag knækkede under presset, tog sin søn og gik ud ad døren. Men hvor der ’blot’ kunne være en historie om en akademiker, der knækkede under præstationspresset, er der også en anden og langt mere dyster årsag til farens radikale opbrud.
Romanen er delt op i to dele – den ene foregår i drengens barndom og skildres af ham selv i et både poetisk, konkret og observerende sprog. Den anden del af romanen har sprunget en del år over af drengens opvækst, efter farens gerning, som ikke skal afsløres her, men som fuldstændig ændrer far og søns livsbane.
Drengen skal nu vælge mellem at være tro mod sin egen opvækst og tage de ting om livet, som faren har lært ham, for pålydende, eller vende tilbage til sin mor, stedfar og lillesøsters normale liv i forstadskvarterne med en uddannelse og en sød pige ventende på sig.
Et eventyr, hedder Bengtssons roman. Hvis dette er et eventyr, så er det et mærkeligt eventyr. Et på en gang sørgeligt, tragisk og meget impressionistisk eventyr, der trods alle odds ender i en spinkel optimisme.
Jonas T. Bengtsson
Jonas T. Bengtsson skriver om miljøer og hierarkier, de færreste har indblik i. Bandernes klublokaler, stuerne bag de vinduer i boligblokken, hvor gardinerne aldrig er trukket fra. I Bengtssons rom...
Læs hele forfatterportrættet
