Senest opdateret
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., august 2025
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2020
Hovedforfatter
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2012
Intro
Digtsamlingen ”Til den smukkeste – 117 digte” fra 2019 er Mette Moestrups første soloudgivelse i syv år. I mellemtiden har hun været optaget af projekter udarbejdet i samarbejde med andre kunstnere eller forfattere. Den omfangsrige digtsamling er i typisk Moestrup stil et sammenvævet tæppe af hverdagssprog og klassisk dannelse, kropslighed og refleksion, stram struktur, legesyge eksperimenter og politiske pointer. Det kombineres denne gang også med historiefortælling om bl.a. en ”digter fra min slægt (som skrev) et hyldestdigt til Hitler” (s. 89) og henvisning til vor tids største udfordring: ”MAN TROR, MAN ER I EN ABILDGÅRD (...) men så er man i klimakrisens tid” (s. 116).
