”Man plejer jo at sige, at det, der adskiller dyr og mennesker, er at dyrene ikke kan forestille sig deres egen død, men sådan er det ikke. En hund tænker næsten som et menneske, og mens Boys ligger der, spekulerer han, måske for første gang, over, hvordan det ville være, hvis det hele var forbi, hvis det var her, han skulle ende.”
”Boys”, s. 271.
Da læseren møder Lasse første gang, vågner han op under et bord. Som forsøgsvis tørlagt alkoholiker er han faldet i et hul og har svært ved at rejse sig. Men op skal han, for Boys skal tisse og kradser utålmodigt på døren. Og han skal ind på det værested, hvor han er i arbejdstræning for at låne service til sin fødselsdag, som han har planlagt nøje. Lasse vil gerne imponere sin søn og vise, at han kan holde en ordentlig fest med landgangsbrød og punch.
I krydsklip mellem hhv. Lasse, Matti og Boys’ perspektiv hører vi, hvordan Matti bliver ufrivilligt vidne til, at Boys mishandles og skydes af Lasses nabo Leif. Læseren følger Boys’ flugt og den tærende træthed alene i skoven, hvor han humper rundt i sneen med et skamskudt bagben. I mellemtiden går fødselsdagsfesten i gang, og handlingen klipper dramatisk mellem en anspændt fest med en utilpas Matti og Boys, der med sine sidste kræfter kæmper sig hjemad mod far.
I tilbageskuende erindringer hører man om Lasse og Mattis forkvaklede og fortvivlede familieforhold. Lasses mor forlod dem tidligt og er nu død, og Lasses homoseksualitet har måske været rettet mod Matti i mangel af ligeværdig voksenkærlighed. Hvor end Lasse bor, oplever han at være uvelkommen, og på samme måde har Matti også svært ved at finde hjem og finde ro. I tråd med dette bruger Boys det meste af romanen på at finde hjem til far. En grundlæggende hjemløshed tegner sig som romanens tematiske klangbund.
Anna Ringberg
Den svenske debutant Anna Ringberg udfordrer med sin roman ”Boys” indgroede læservaner: hun lader en hund have synsvinkelen, og den optræder på lige fod med de øvrige romankarakterer. I et ømt port...
Læs hele forfatterportrættet
