
Jeanette Varberg
- Karina Søby Madsencand.mag., juni 2025
- Karina Søby Madsencand.mag., 2020
Intro
Vil du med på en detektivisk rejse i kulturhistorien og genfinde fortidens slagmarker eller undersøge vikingernes virkelighed? Så kan du gå ombord i arkæolog, museumsinspektør og forfatter Jeanette Varbergs populærhistoriske værker og spændingsromaner. Uanset om hun går til emnet med fagnørdens pen eller spændingsforfatterens drive, er bøgerne sprængfyldte af den nyeste viden om fortiden, og forhistorien bliver malet frem med kulørt pensel, så læseren kan få flere vinkler på eksempelvis vikingetiden i værker som ”Viking – Ran, Ild og Sværd” og ”Frænde – Blodspor”.
Baggrund
Jeanette Varberg blev født den 13. maj 1978 og voksede op i et parcelhuskvarter i Odense. I skoletiden savnede Varberg ofte kammerater, der var lige så nysgerrige på verden som hun, men heldigvis var mormoren der til at opmuntre Varbergs evne til at stille spørgsmål til verden. Mormoren introducerede også pigebarnet til litteraturen og forhistorien, og fra barnsben var hun dybt fascineret af fortiden og ikke mindst af fortællingen om barnekongen Tutankhamon, der blev fundet i Kongernes Dal. Tanken om, at der rundt omkring i verden ligger ældgamle skatte og fantastiske historier gemt i jorden, har fulgt hende lige siden og været med til at determinere hendes livsbane. Efter en afsluttet studentereksamen fra Odense Katedralskole læste hun forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet, hvorfra hun blev uddannet mag.art. i 2006. Under sine studier blev hun rundviser på Moesgaard Museum. Varberg fortæller: ”Det viste sig, at jeg var rigtig god til det. Og det var dér, jeg opdagede, at jeg godt kunne lide at dele min viden. Så da jeg var færdig med min magister, blev jeg museumsinspektør på Moesgaard Museum.” (Susse Wassmann: Da hun fik kræft, blev en tanke ved med at dukke op, Nu vil hun være med til at punktere en sejlivet myte. Femina, 2024-05-08).
”I Danmark har vi nogle af verdens mest spektakulære våbenofringer i vores moser, der fungerede som helligdomme, og dermed står Nordens moser ikke tilbage for de græske templer!”

Født
13. maj 1978 i Odense.
Uddannelse
Mag.art. i forhistorisk arkæologi, Aarhus Universitet, 2006.
Debut
Fortidens slagmarker – krig og konflikt fra stenalder til vikingetid. Gyldendal, 2014. Faglitteratur.
Litteraturpriser
Rosenkjærprisen, 2014. Blixenprisen, 2015. Weekendavisens Litteraturpris, 2019. Amalienborg-prisen, 2022. Erik Kjersgaard-prisen, 2024.
Seneste udgivelse
Frænde - Blodspor. Politikens Forlag, 2025. Thriller. Skrevet i samarbejde med Jens Henrik Jensen.
Genre
Faglitteratur og skønlitteratur.
I løbet af de 18 år, hun var museumsinspektør ved Moesgaard Museum, indledte hun sin brede, populærhistoriske formidling af fortiden. I 2014 debuterede hun som forfatter med ”Fortidens slagmarker – krig og konflikt fra stenalder til vikingetid”, og i 2017 medvirkede hun i DR’s historieserie ”Historien om Danmark”. Hun har endvidere udgivet børnebøger og spændingsromaner, som alle har et historisk islæt. Ja, selv et kræftforløb har Varberg formået at omsætte til en formidling af kræftens historie i værket ”Onkos” (2023).
I dag er Varberg ansat som museumsinspektør ved Nationalmuseet, hvor hun har været siden 2018. Privat er hun gift med Klaus Risskov Pedersen, der også er arkæolog. De bor i Stensballe i Horsens, og sammen har de børnene Arthur og Frida. Hvis Varberg har lidt luft i kalenderen, holder hun af at rejse – ikke mindst til Egypten, men også snorkling, dykning og løb står på Varbergs liste over fritidsinteresser.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Frænde – Blodspor
Den historiske spændingsroman ”Frænde – Blodspor” fra 2025 er skrevet i et samarbejde mellem Jeanette Varberg og journalist og forfatter Jens Henrik Jensen. Den er første bind i en thrillerserie, o...
Læs mere om bogen - Fortidens slagmarker
I Jeanette Varbergs debut, ”Fortidens slagmarker. Krig og konflikt fra stenalder til vikingetid” fra 2014, tegner hun et billede af konflikter og krige i Danmark helt fra 5.400 f.Kr. og frem til 11...
Læs mere om bogen - Mennesket har altid vandret
I ”Mennesket har altid vandret – folkevandringer og vendepunkter i historien” fra 2017 formidler Jeanette Varberg i komprimeret form 70.000 års ud og folkevandringshistorie. Hun begynder på savann...
Læs mere om bogen - Viking. Ran, ild og sværd
Jeanette Varbergs ”Viking. Ran, ild og sværd” fra 2019 er et storværk om de skandinaviske vikinger, der sætter tiden i et nyt lys. Det sker blandt andet ved, at Varberg sammenholder diverse arkæolo...
Læs mere om bogen - Urtid
I ”Urtid” fra 2021 dykker Jeanette Varberg ned i forhistorisk tid og tegner et billede af menneskets udviklingshistorie, fra Homo sapiens opstod for ca. 200.000 år siden og frem til Vikingetidens a...
Læs mere om bogen - Enkernes land
”Enkernes land” fra 2022 er Jeanette Varbergs første skønlitterære værk, men også her, hvor hun bevæger sig i krimigenren, er afsættet noget af det historiske og arkæologiske tankegods, hun beskæft...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Fagbøger
Jeanette Varberg
Gyldendal, 2014
Jeanette Varberg
Gyldendal, 2017
Jeanette Varberg og Poul Duedahl
Gad, 2020
Strandberg Publishing, 2021. Redigeret af Jeanette Varberg og Peter Pentz.
Jeanette Varberg
Gad, 2021.
Jeanette og Josephine Bergsøe Varberg
Strandberg Publishing, 2024. (76.332 og 91.153).
Børnebøger
Jeanette Varberg
Politiken, 2021. Illustreret af Peter Bay Alexandersen.
Jeanette og Thomas Brunstrøm Varberg
Carlsen, 2022.
Bidrag
Jeanette Varberg og Hans Skov
2012
Jeanette Varberg og Kurt Villads Jensen
2017
Romaner
Jeanette og Jens Henrik Jensen Varberg
Politiken, 2025. Viking thriller.
Om forfatterskabet
Her kan du læse om forfatterskabet og følge med i nyheder om den aktive forfatter. Blandt andet kan du finde links til nogle af Varbergs artikler, debatindlæg og interview.
På videnskabssitet præsenterer Varberg løbende centrale dele af sin forskning.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Mød meningsmennesket Jeanette Varberg: Superpendler med et svi…
Morten Vilsbæk
Fyens Stiftstidende, 2019-07-27.
Da hun fik kræft, blev en tanke ved med at dukke op. Nu vil hu…
Susse Wassmann
Femina, 2024-05-08.
