Jeanette Varberg

Genrer og tematikker

Jeanette Varbergs faglitterære værker er levende historieskrivning med en enorm detaljerigdom og sans for dramatik. Hun henter sine informationer fra det stadigt voksende arkæologiske materiale fra ud- og indland og sætter det i forbindelse med oldgamle sagaer og historiske dokumenter som for eksempel kristne årbøger fra Frankerriget eller Britannien. På den måde danner hun forbindelseslinjer i historien og giver nye indsigter i for eksempel Vikingetiden.

Varberg fortæller, at både hendes indre magister (mag.art. i forhistorisk arkæologi) og magiker er i spil, når hun skriver: ”Litteratur og historie er jo beslægtede, sammenvævede størrelser: De forsøger begge at forklare og beskrive verden. Men historikeren – eller arkæologen – er nødt til, modsat forfatteren, at forholde sig til det, vi ved. Og når jeg giver mig ud i mere spekulative rekonstruktioner af begivenheder, vi ikke ved nok om, så skal jeg være utroligt tydelig. Men nogle gange får magikeren altså lov at trumfe.” [2]Anna Raaby RavnTusindårsperspektivetWeekendavisen, 2020-01-31..

Senest har magikeren fået lov at skrive sig frem i de skønlitterære værker ”Enkernes land”, der er Jeanette Varbergs debut som krimiforfatter, og ”Frænde – Blodspor”, der er en spændingsroman skrevet i samarbejde med Jens Henrik Jensen. Begge romaner trækker dog også på det arkæologiske og historiske tankegods, som Varberg er rundet af. ”Enkernes land” tager læseren med på en kriminalistisk tour de force, der trækker tråde fra nutidens Vestjylland og helt tilbage til Jesus’ tid, mens ”Frænde – Blodspor” har Vikingetiden i centrum.

Der er tre markante temaer igennem Varbergs forfatterskab, nemlig kultur, køn og klima. Ikke mindst i værkerne ”Fortidens slagmarker”, ”Viking” og ”Urtid” tegner hun et billede af, hvordan kulturen i Danmark har udviklet sig.

Køn er ligeledes et markant og tilbagevendende tema hos Varberg. I ”Viking” fortæller hun blandt andet om højtstående vølver og kvindelige krigere som for eksempel Ladgerd, der kæmpede sammen med den store sagnhelt Regnar Lodbrog. Ligeledes forklarer Varberg, at kvinder kunne drive handel og have arveret til familiegården i Vikingetiden.

Klima er ikke mindst et centralt tema i værket ”Mennesket har altid vandret”, hvor en hovedpointe er, at klimaændringer altid har været en afgørende faktor i menneskets liv og fået folk til at søge efter nye og bedre levesteder.

Beslægtede forfatterskaber

Jeanette Varberg skriver grundige og lødige populærhistoriske værker, der kaster nyt lys på fortiden og giver en bedre forståelse af samfundets struktur igennem historien, og hvordan fortidens mennesker levede. En anden forfatter, der dykker lige så grundigt ned i fortiden – blot med fokus på romerne – er den engelske professor og forfatter Mary Beard. I det populærhistoriske værk ”SPQR” tegner hun et indgående billede af, hvordan det romerske imperium opstod og udviklede sig, alt imens hun har blik for, hvordan romerne levede, og selvom det er et digert historisk værk, bliver det fortalt let og levende som hos Varberg.

En anden faglitterær forfatter, der er værd at drage paralleller til, om end temaet er oldtidens Egypten, er den franske egyptolog og forfatter Christian Jacq, der både har skrevet romaner og faglitteratur herom.

For alle de læsere, der er blevet hooked på mere viden om vikingerne, kan det også være relevant at stifte bekendtskab med den svenske professor i historie ved Yale Universitet og forfatter Anders Winroth. I værket ”The Age of the Vikings” tegner han ligesom Varberg et billede af Vikingetiden, som er langt bredere end det gængse om hærgende og plyndrende folk. Begge tegner et billede af vikingerne som dygtige handelsfolk og strateger, og Winroth viser endvidere, hvordan vikingernes kunst, litteratur og religion udviklede sig markant anderledes end i resten af Europa.

Nævnes skal også professor i arkæometri og forfatter Karin Margarita Frei, der igennem sin forskning afslørede, at Egtvedpigen slet ikke var dansk. Det er der kommet det populærhistoriske værk ”Egtvedpigens rejse” ud af. Fælles for Frei og Varberg står, at de udvider vores forståelse af bronzealdermennesket. Hos Varberg undrer man sig gang på gang over, hvor flytbare mennesker har været igennem historien, når det har drejet sig om at finde bedre bosteder eller deltage i krige og kampe. For eksempel kan man læse i ”Fortidens slagmarker”, at danskere deltog som lejesoldater for Romerriget og vandrede det halve Europa igennem for at deltage på slagmarken.

Sidst, men ikke mindst, kan læsere, der drømmer om at dykke ned i flere skønlitterære værker om vikingernes verden, kaste sig over Susanne Clod Pedersens Arnulf-saga, Lasse Holms historiske krimitrilogi ”Lodbrogsønnernes hævn” – eller hvad med den første rigtige vikingeroman ”Røde orm” af Frans G. Bengtsson!

Relaterede forfattere