BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Senest opdateret
  • Rebekka Andreasen
    journalist, oktober 2025
  • Johanne Luise Boesdal
    cand.mag. og journalist, 2021
Hovedforfatter
  • Niels Vestergaard
    cand.mag. og journalist, 2011

Intro

Jussi Adler Olsens politiske thriller "Washington Dekretet" fra 2006 minder i sit stort anlagte format om oplægget til en box office succes a la "Pelikan notatet" (fra 1993 med Julia Roberts og Denzel Washington) og "No Way Out" (fra 1987 med Kevin Costner og Gene Hackman) og i sin miljøskildring om tv serien "The West Wing". Det er en kontrafaktisk fortælling fra inderkredsen omkring præsident Bushs efterfølger, som ikke er Obama, men præsident Bruce Jansen. Det kvindelige hovedstykke, Doggie Rogers, er datter af en hotelmogul og har nogenlunde de samme forudsætninger som Paris Hilton, smuk, rig og begavet, men har udnyttet dem anderledes og fulgt en benhård karrierevej, som via jurastudier på et af landets prestigiøse New England universiteter og frivillig kampagnemedarbejder for Jansen under hans valgkamp har ført til en ansættelse i præsidentens stab.

”Så trådte den lille mand, der havde afsløret maleriet, to skridt frem mod Jansen og hans kone, og så lød skuddet. Det var først dér, Bugatti anede revolveren i den lille mands hånd. Krudtslammet og røgen stod ud i luften, og folk begyndte at skrige, og mange kastede sig ned. Der lød flere skud, og hjernemassen fra gerningsmanden slog ind over maleriet og flaget. Bugatti mærkede i det samme et jag af smerte og så ned ad sig. Også sidemanden var blevet ramt af et af de rikochetterende projektiler og tog sig til mellemgulvet.”

"Washington Dekretet", s. 53.

Hun har kendt Jansen, siden han var en almindelig senator, og som belønning for en flot indsats i en tv-quiz kom med ham på en Kina-rejse. Dengang var hun fjorten. Nu er hun omkring de tredive, og alt tegner lyst, hvis det ikke lige var, fordi hendes far havde fået den vanvittige idé at myrde præsidenten og lader sin højre hånd udføre attentatet med det sørgelige resultat, at præsidentens gravide kone bliver skudt. Det er selvfølgelig dybt traumatiserende for præsidenten, så meget desto mere da han har været så uheldig, at hans første kone blev stukket ihjel mange år tidligere under Kinarejsen. Og det er selvfølgelig dybt uheldigt for Doggie, fordi det ikke er godt for karrieren, når ens far myrder chefens gravide kone. Men hvordan kunne han også finde på det? Det kunne han selvfølgelig heller ikke.

Doggie kommer på sporet af et grufuldt komplot, og mens hun jager sandheden, reagerer præsidenten med forbud mod våben og enhver form for voldsforherligelse. Det krænker alle mulige rettigheder, som er grundfæstet i amerikanerne. Intellektuelle hyler op om brud på ytringsfriheden, våbenlobbyer går i selvsving, og militser forskanser sig i de dybe skove. Inden længe er Doggie selv jaget vildt. Heldigvis har hun kloge venner, ikke mindst den sorte kvinde Rosalie Lee, den gode sherif T. Perkins og den skarpsindige charmør Wesley Barefoot.

Jussi Adler-Olsen

Siden romandebuten ”Alfabethuset” i 1997 har Jussi Adler Olsens hovederhverv været som forfatter, og med serien om Afdeling Q og Carl Mørck har han slået sit navn fast som en af Danmarks mest læste...

Opdag andre bøger