BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Lån på biblioteket

Fader Vor

Morten Sabroe

293 siderUdgivet: 2011

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Signe Juul Kraft
    journalist, 2015
Hovedforfatter
  • Pia Andersen Høg
    cand.mag., juni 2023

Intro

I 2011 udkom “Fader Vor”, der handler om Morten Sabroes forhold til sin kendte far cirkusrevydirektør Povl Sabroe, også kendt som Den Gyldenblonde. Bogen er en uafhængig opfølger til “Du som er i himlen” og søger gennem research at lære den fraværende far at kende, men ender med at blive en selverkendelsesproces. Bogen er delt i to dele. Sabroe får af sin redaktør pålagt opgaven at skrive om sin far. Han rejser til New York med sin datter, men får ikke skrevet så meget. Tilbage i Danmark begynder arbejdet med at researche. For at forstå sin far må Sabroe længere tilbage i slægten til sin farfar, den berømte politiker og børneven Peter Sabroe, som døde i en togulykke, da Povl Sabroe var 16 år. I billedet af den unge Povls pludselige faderløshed kommer Sabroe selv tættest på den fjerne far. I bogens anden del tager Sabroe afsked med hustruen Do og går i fem måneders skriveeksil i Thailand. Her skriver Sabroe, knapt så meget om faderen, men mest om sit eget liv som søn, ægtemand, far og forfatter. Bogen handler på den måde mindst lige så meget om portrættøren – og hvad det vil sige at portrættere nogen – som om den portrætterede.

”I al den tid lå de to bøger jeg skulle læse, min fars og min onkels, på reolen i værelset ved siden af stuen. De fyldte mig med irritation og dårlig samvittighed. Hvis det også var skam jeg følte, var det muligvis fordi de to bøger forbandt mig med to mennesker jeg ingen forbindelse havde til overhovedet.”

“Fader Vor”, side 137.

Sabroe trækker ligheder mellem hans egen (generations) og hans fars mangel på en nærværende faderfigur og dermed en mandlig rollemodel. I mangel på nære mandlige forbilleder må Sabroe finde sine egne, hvilket bogens forside illustrerer. Her er diverse mænd afbildet, bl.a. John Lennon, Zorro og Bob Dylan, som er det overskyggende idol i bogen. De mange mandebilleder symboliserer forskellige sider af manden, som han har manglet at få repræsenteret i sin opvækst. Bogen handler netop om billeder; faderbilleder og sønnebilleder, og begynder med Robert Capas berømte billede af Hemingway, der sidder med sin søn ved bredden af en sø med to rifler ved deres side. Bogen ender også med et billede: Den voksne Sabroes fantasibillede af sig selv og faderen, der går ud på gaden hånd i hånd, som Chaplin og The Kid. Billedet symboliserer, at Sabroe til sidst i bogen opdager, at inde i billedet af den rygvendte mand ved skrivebordet bor lille Morten. Erkendelsen fører til, at de sammen kan vandre ud af den fraværende fars forbandelse. Sabroes store dilemma i bogen er, at han ikke vil være som sin egen far, men ønsket er svært at realisere i en individualistisk tid fyldt med skilsmisser og selvrealisering. En verden, som i sin natur skaber familier med fraværende fædre.

Morten Sabroe

Fandenivoldsk og utilpasset. Det er den mest brugte karakteristik af Morten Sabroe, dansk journalistiks ubestridte enfant terrible. Sabroe fik udover journalistikken etableret et langt skønlitterær...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger