
Joakim Vilandt
- Madeleine Sauntecand.mag., november 2018
Intro
Dommedagsprofetier på et dansk, der vrider sig og vrænger sig for læserens blik. Joakim Vilands debut ”Cassandra” er en på samme tid frustrerende og hypnotisk bog, som man – de kun 136 sider til trods nærmest må gå i krig med, og det er næsten ikke til at forstå, at denne skrift er kommet ud af en mand, der er født i 1991. Den forfatterskoleuddannede og musikvidenskabstuderende Vilandt har da også været syv år undervejs med sin debutbog, som han selv genredefinerer som en ”vanroman”.
Baggrund
Joakim Vilandt er født i 1991 og opvokset i Birkerød med mor, far og bror. Hans mor var sygeplejerske, nu på efterløn, faren kirurg, nu overlæge. Forældrene blev skilt i 2003. Broren er halvandet år yngre end ham selv og drømmer om en karriere som tegner. Som dreng læste Joakim Vilandt meget og var især optaget af børnehorror som Gåsehud-serien af R.L. Stine, historier om kryptider og fortællinger om rumvæsener. Han var også glad for at skrive og blev opfordret til det af sine skiftende dansklærere i folkeskolen, som han begyndte at aflevere tekster til udover de almindelige stile. Han så meget op til dem og drømte en overgang om selv at blive dansklærer. Gymnasiets mere tørre tilgang til litteraturen smadrede hans læselyst, og på grund af blandt andet forhøjet fravær droppede han ud af 3.G i 2009.
”Nej! Jeg denner min Ræbem! For jeg, Jeg har været saa heldig at belemres med denne evindelige Skjæreng, demme særlice Glød, som de andre gjaldende Hunde i Urtider saa vil jeg standig fortætte Efteraarets Sjunge gjennem mit Hals Trug.”
Historien om Joakim Vilandts tilblivelse som forfatter er på aller korteste formel: Først kom stemmen, så kom handlingen. I foråret 2010 gik han på Testrup Højskoles skrivelinje, hvor især en specifik skriveøvelse satte ham på sporet af at eksperimentere med sprog, syntaks og stavning. En eksperimenteren, der er blevet det unge forfatterskabs vandmærke. For selv om ”Cassandra” fra 2017 er Joakim Vilandts debut, har han været et fænomen i det litterære miljø meget længere. I 2012 debuterede han i tidsskriftet - og rugekassen for danske digtere - Hvedekorn, og han har bidraget i adskillige litteraturfestivaler, tidsskrifter og oplæsninger, samt udgivet digtsamlingen ”Larmens antologi” (2014), i forbindelse med et kunstprojekt om poesi.

Født
8. juli 1991 i Birkerød.
Uddannelse
Forfatterskolen, 2016. Kandidatstuderende på Musikvidenskab, Københavns Universitet.
Debut
Cassandra. Forlaget Gladiator, 2017.
Litteraturpriser
Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, 2018.
Seneste udgivelse
Cassandra. Forlaget Gladiator, 2017.
Inspiration
Hamsun,Kierkegaard, det eksperimenterende rockband Godspeed You! Black Emperor og kunstmaleren Zdzislaw Beksinski.
Efter opholdet på Testrup Højskole vendte Joakim Vilandt tilbage til Birkerød Gymnasium og færdiggjorde sin studentereksamen i 2011. I 2012 arbejdede han som klubassistent i en fritidsklub, indtil han samme efterår begyndte at læse musikvidenskab på Københavns Universitet.
I 2014 søgte han – og kom ind – på Forfatterskolen, hvorfra han fik sin afgang i 2016. Joakim Vilandt beskriver forløbet på Forfatterskolen som vigtig for ham som forfatter, fordi det var der, han lærte at koble et indhold til ordene, så hans tekster fik mere dybde og blev til andet og mere end klang og kakofoni.
Joakim Vilandt er nu i gang med kandidatdelen på Musikvidenskab og arbejder sideløbende på efterfølgeren til ”Cassandra”.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
Bibliografi
Bidrag i antologier
2016
Digte
Joakim Vilandt
2014
Joakim Vilandt
2012, 2013, 2014, 2016, 2017
Roman
Om forfatterskabet
Litteratursiden, 2018-09-28.






