Rasmus Halling Nielsen

Genrer og tematikker

Rasmus Halling Nielsen har primært skrevet digte, og i sine tekster udfordrer han – og bryder til tider – genrekonventionerne og skriver både prosa, poesi og drama. Blandingen kommer blandt andet til udtryk i ”Mörkhall”, hvor alle tre former er repræsenteret i den samme bog. Nogle kritikere har kaldt det ”modernistisk digtning”, andre ”konceptuel poesi”. For forfatteren selv handler det meget om at finde den rette form til teksten: ”Indholdet kører som regel vanligt gennem en slags ’sprogmaskine’. Det handler mere om at ramme en form” (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015).

Et værktøj, som han bruger til at finde den rigtige form, er internettet, som samtidig udgør et selvstændigt tema i hans forfatterskab. Han bruger det blandt andet til organisering og samling af forskellige tekster med henblik på at trække kronologien ud af indholdet og skabe en anden sammenhæng. Internettet er som en mere eller mindre synlig medpassager i teksterne; somme tider i form af hurtig computerskrift i versaler, andre gange eksplicit til stede i indholdet med internetord som ”dropbox” og ”uploade” eller skærmbilleder fra en internetblog. For forfatteren er det en selvfølge at inddrage internettet i sine bøger: ”For mig føles det ikke eksperimenterende, det føles naturligt. Internettet er gud.” (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015).

Et andet tema, som optager forfatteren både i og uden for sine tekster, er spørgsmålet om, hvad en bog er. Denne metaundersøgelse kommer til udtryk i digtene, hvor spørgsmålet problematiseres og udforskes. Fascinationen af dette forhold bunder blandt andet i, at Rasmus Halling Nielsen udover at skrive bøger også laver video og lydinstallationer til sine tekster. Han rejser derfor spørgsmålet om, hvor grænsen går, og om de andre medier også er en del af bogen.

Også ”klassiske” kernetemaer som kærlighed og sorg udspiller sig i hans tekster. Sorg er eksempelvis omdrejningspunkt i ”Mörkhall” med afsæt i farfarens kræftsygdom og død. En anden universel følelse, der undersøges og tages op til bearbejdelse, er vrede: ”Jeg prøver at finde en rigtig god plads til vreden, så den ikke behøver at være så markant i virkeligheden. Det er ikke en vrede mod én bestemt ting, men alle mulige ting; der er ikke hierarki i vrede, uanset om det er vrede mod samfundssystemet eller små, hverdagsagtige ting,” fortæller Rasmus Halling Nielsen. (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015).

Beslægtede forfatterskaber

Rasmus Halling Nielsen har nogle særlige bøger stående i sin reol, som han altid kan hente inspiration fra: ”Jeg ved, at hvis jeg går hen og åbner dem, så genererer det inspiration efter fem sekunder. De er som en motor for mig.” (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015).

Blandt inspirationskilderne er malerne og forfatterne Hans Jørgen Nielsen, Jørgen Michaelsen og Per Kirkeby, fortæller Halling Nielsen: ”Kirkeby har et enormt forfatterskab, som mange ikke kender til. Han har lavet de mærkeligste ting i 60’erne, men jeg synes, det er så smukt.” (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015). Derudover holder han meget af den svenske forfatter Lotte Lotass’ ”konceptuelle forfatterskab og smukke sprog” og danske Mikkel Thykiers diversitet.

Temamæssigt er der paralleller til den danske ”internetpoet” Caspar Eric, der ligesom Rasmus Halling Nielsen aktivt inddrager internettet og sociale medier i sit forfatterskab. I Caspar Erics debutudgivelse ”7/11” (2014) sættes internettets magt på spidsen og udspiller sig som en samtidsdokumentar om nutidens generation af sociale mediebrugere. Hvad angår Rasmus Halling Nielsens litterære stil er der slægtsskab til den danske digter Rasmus Nikolajsen, der også har en legende og eksperimenterende tilgang til sprog og grammatik og tilsvarende er inspireret af 1960’ernes lyrik.

Der er også visse ligheder med ét af Halling Nielsens idoler, Svend Johansen: Begge forfattere bruger gentagelser af bestemte sætninger og faste vendinger som et stilistisk greb, hvilket blandt andet ses i Svend Johansens ”Forløb” (1977) og ”Forløb 2” (1978) [1]Martin GregersenEn million engle kan ikke tage fejl. Kulturkapellet2012-05-15. Johannes L. Madsens 1960’er digtning og 1920’ernes ekspressionisme med for eksempel Harald Landt Momberg kan nævnes som en fjerde og femte parallel [2]Victor OvesenØjensoklerne blomstrer. Litteraturnu.dk2014-06-17.

Relaterede forfattere