Caspar Eric

Genrer og tematikker

Caspar Eric er i mange medier blevet udnævnt som talerør for ”hashtag-generationen”. I sine digte lader han den digitale verden flyde ind i poesien og taler for den generation, der er vokset op i den. Youtube-, Facebook- og Twitter-referencer er i Erics univers uundgåelige elementer i selvets udvikling og selvforståelse og bliver på en både fremmedgørende og ærlig måde fundamentale byggesten for den personlighed, som jeg'et fremlægger. Det resulterer i et enormt skrøbeligt og til tider porøst selv, som hele tiden omformer sig i skiftende, overfladiske selvbilleder. Måske netop som et resultat af en verden hvor man hele tiden skal fremstille sig selv på forskellige sociale medier.

De mange tidstypiske og populærkulturelle referencer i digtene kan på den måde fungere som vidnesbyrd for en tid og en generation. Som Caspar Eric selv siger: ”Digte er jo altid stivnede i tid. Så på den måde er der altid både noget dødt og noget udødeligt ved digte. Når man bruger de her meget tidstypiske referencer, bliver digtet jo et udsagn om noget i kulturen, som ikke bliver for gammelt, fordi det hele tiden vil pege tilbage på den specifikke periode, som det refererer til.” [2]Emil Eggert ScherrebeckPopkulturen giver os et fælles sprogInformation, 2014-09-12..

Det er tydeligt, hvordan Caspar Erics egen person fungerer som hans poetiske udgangspunkt. Hans digte kredser om kærlighed, ensomhed, byliv, meningsløshed og dagligdagen med et handicap. Alligevel er der i flere af værkerne en indbygget ironisk distance til alt det reelle og ærlige. I de tidlige værker kommer det til udtryk i en absurd ligegyldighed over for verden uden for jeget. Senere i forfatterskabet – ikke mindst i ”Nye balancer” og ”Crip” – kommer det til udtryk i en ironiserende vrede over de måder, samfundet fejler på, f.eks. i forhold til handicapvelfærd.

Erics digtning er desuden karakteriseret ved en form med hyppige linjebrud i en smal grafisk opsætning med helt korte linjer, og det er udover den hyppige brug af populærkulturelle referencer fyldt med slang og låneord fra amerikansk/engelsk.

Beslægtede forfatterskaber

Med digitale tekstelementer, som f.eks. hashtags og filtypenavne, som fast del af digtersproget og en præmis om den digitale verden som en uundgåelig faktor i vores følelsesliv er det tydeligt, hvordan Caspar Eric bl.a. har fundet inspiration i forfatteren Tao Lin, som han værdsætter højt. Fælles for Tao Lin og unge forfattere som Eric, er, at når de skriver om det digitale, så handler det ikke bare om at lave kokette referencer. Det handler om internettet og den moderne teknologi som erfaring, ligesom Kafka skrev om det gryende industrialiseringssamfund som erfaring, mener litteraturforsker Mikkel Krause Frantzen [3]Emil Eggert ScherrebeckHvis Kafka havde været på MDMA og TwitterInformation, 2015-01-09..

Men også en afstandtagen fra politiske spørgsmål slår ud hos ”pop-poeterne”, som Eric selv fortæller: ”Hos mange af de amerikanske digtere, jeg læser, som skriver popagtige ting, Tao Lin og slænget fra forlaget Muumuu House, kan man fornemme, at der har været en uvilje mod at have en politisk retorik i digtningen […] Det er jeg også ramt af. Vi er begyndt at se, at det politiske spil er et spil.” [1]Katrine Hornstrup YdeEn følsom statusopdateringInformation, 2014-08-15.. Det ændrer sig dog med ”Nye balancer” og ”Crip”, som begge går i kødet på identitetspolitiske emner. Det samme gør Glenn Bechs romanmanifest ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” fra 2022, der blandt andet behandler homofobi og retter sin vrede mod de privilegieblinde med den trygge barndom.

Og apropos privilegier – både i ”Nye balancer” og ”Crip” refererer Eric til Maria Gerhardts beskrivelse af de raskes verden i hendes sidste bog ”Transfervindue” fra 2017. Her beskriver Gerhardt sit eget forløb som terminal kræftpatient i en afskærmet nærmest parallel virkelighed på et hospice. Ligesom ”Nye balancer” og ”Crip” beskriver ”Transfervindue” det danske sundhedssystem med patientens øjne.

Bagest i ”Crip” er indsat et pensum til den næste cripdigter – en liste over værker, der også tematiserer det at være anderledes end flertallet, eller som sætter spørgsmålstegn ved samfundsnormerne. På listen optræder eksempelvis digtsamlingen ”ssn snnart” af Lasse Raagaard Jønsson (2021), der giver stemme til dem, der lever som stammer eller med afasi, der helt eller delvist forhindre dem i at udtrykke sig med ord. Også Anna Juuls roman ”Superskurk” (2023), der handler om at leve med psykisk sygdom, er med på listen.

Relaterede forfattere